Stempelhusene
Krydderivej
2610
Rødovre
Danmark
Godt otte kilometer fra Rådhuspladsen, tæt på grønne, rekreative områder og kun en enkelt opbremsning fra motorring 3, er en helt ny bydel skudt op. Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, og den er opført lige der, hvor dagligvarekædens hovedkontor tidligere havde til huse. I dag er de 60’er-typiske 1-plans huse bygget med rødbrune tegl og fladt tag erstattet af en både spændende og yderst varieret arkitektur, der varsler nye tider for det tidligere lidt oversete hjørne af Rødovre.
Glindorf & Partnere har fungeret som totalentreprenør på både første og anden etape af Stempelhusene. Med sig har de haft en mere eller mindre fast stab af samarbejdspartnere. Herunder blandt andet ELF Development. Det beretter Emil Lorvik, byggeleder hos Glindorf & Partnere, om:
– For ELF Development havde vi netop afsluttet en tilsvarende opgave på byggefelt 3, i Irmabyen – nemlig Mokka Husene, der lige som Stempelhusene også bestod af fire punkthuse. Og det var takket være vores gode dialog og tætte samarbejde her, at vi også blev valgt til at varetage opgaven med Stempelhusene i Irmabyen.
Glindorf & Partnere har således været med helt fra det indledende forprojekt til den endelige udførelse. Et projekt der startede tilbage i 2018 og som forventes færdigt i begyndelsen af 2021.
Om selve processen omkring Stempelhusene, fortæller Emil:
– Den er forløbet ualmindeligt godt og gnidningsløst. Det skyldes ikke mindst, at vi hos Glindorf & partnere har en lang række gode, faste samarbejdspartnere, som vi har en meget åben dialog med, både når der skal indhentes priser, ved valg af underentreprenører, men også når der skal findes optimeringer i samarbejde med både bygherre og rådgiver. Her oplever vi en høj grad af lydhørhed blandt alle aktører.
Ifølge Emil er en sådan byggeoptimering dog ikke nødvendigvis lig med dårligere materialevalg, men handler i bund og grund om, at sikre gennemtænkte løsninger allerede fra projektets start, hvorved man kan effektivisere og optimere byggeprocessen.
Men et byggeri af denne størrelse og kaliber forløber ikke altid helt uden udfordringer. Og dette var ingen undtagelse. Emil siger:
– Det er ikke altid lige, man kan regne med, hvad man finder, når man går i gang med udgravning af fundamenter, og vi ramte en gammel ingeniørgang som tidligere har været brugt til at håndtere materialer, gamle fundamenter og ”blød bund”. Det viste sig dermed, at der var tale om dårlig jord, som ikke havde tilstrækkelig bæreevne til det projekterede byggeri.
Ifølge ham støder man hyppigt på sådanne udfordringer, når man bygger på gamle industrigrunde, og i dette tilfælde inddrog man straks entreprenører, bygherre og rådgiver for at finde frem til en holdbar løsning, der i dette tilfælde endte med etablering af et brøndfundament med i alt 70 borede fundamenter helt ned i fire meters dybde under kælderplan.
I dag rejser de fire punkthuse sig stolt i Rødovres nye bydel, Irmabyen. Solidt forankret. Og bag det endelige udtryk står arkitekterne hos Arkitema. Det er ligeledes sket i tæt samarbejde med ELF, der har fungeret som bygherre på projektet, og som man på daværende tidspunkt allerede havde udarbejdet flere bygninger med i Irmabyen. Herunder Parkkanten.
Line Ryming Funch, sagsarkitekt hos Arkitema med base i Aarhus, har været med i hele processen med byggeriet af Stempelhusene. Hun fortæller: