Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

:
december 2015
Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg - Facade

Den gamle marmorfacade er afmonteret, og nye marmorplader er sat op. Arbejdet er udført af Fruensgaard Byg A/S, der er en af Danmarks få specialister i facader udført i natursten. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg - Rum

Kunsten har måske Skandinaviens smukkeste dagslysrum, og de har gennemgået en nænsom restaurering. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg - Vægge

Der er ingen radiatorer i Kunstens udstillingssale. Her bliver varmen blæst ind gennem riste i gulvet og ud gennem riste i væggene. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg - Black box

Hvor der tidligere var depotrum og toiletter, er der skabt en ’black box’, der giver museet helt nye muligheder for at udstille kunst. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg - Vinduer

Al glasset i museets vinduer er udskiftet med moderne jernfrit energiglas. Det er et mere klart glas, så man undgår et farvefilter mellem inde og ude. Foto: Rasmus Hjortshøj.

previous next

Kunsten – nyt liv i fredet bygning

Sider

Byggefakta

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg
Totalrådgiver:
Erik Møller Arkitekter A/S
Arkitekt:
Erik Møller Arkitekter A/S
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Andre aktører:
Ib Andersen VVS A/S, Fruensgaard Byg A/S, GHB Landskabsarkitekter a/s
Areal:
6700 kvm.
Byggesum: 
155 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2014 - december 2015

– Det er et stykke arkæologisk arkitektur, som vi har udført hernede, siger Lars Bendrup, mens han viser rundt i museets nye ’black box’.

– Vi har brugt Aaltos skelet med alle de gamle søjler og bjælker, der altid har stået her, og skabt et spindelvæv af nyt og gammelt. Det er blevet museets mørke side fyldt med teknik og funktionel fleksibilitet. Det er mere råt og industrielt end ovenpå. Her kan kunstnerne tage anderledes fat, og det skal der være plads til i et tidssvarende museum. Moderne kunst kræver nye rammer, og det er ikke længere nok med flot dagslys.

Ifølge Lars Bendrup går vi også på museum på en anden måde, end da Kunsten blev bygget for 40 år siden.

– Det er ikke kun museumsbutikken, der er blevet vigtigere. Det er også pauserne. Hernede på parterre-plan har vi skabt nemmere adgang til museets park, og vi har åbnet og udvidet caféen. Børnene er også kommet til. I dag tager hele familien på museum, og derfor har vi blandt andet skabt et børnerum og et kunstnerværksted, hvor børnene kan udfolde sig, mens mor og far drikker kaffe i caféen. Et nyetableret torv binder det hele sammen, forklarer Lars Bendrup.

De nye depotrum er gravet ned under jorden ved siden af bygningen, og museets nye administrationslokaler er etableret i den tidligere vareindlevering. Her er der bygget et nyt vinduesparti i Aaltos stil. Til gengæld er gækken slået mere løs, da vi bevæger os ned i kælderen til de nye underjordiske toiletter, der næsten ligner et kunstværk i sig selv.

– Hernede har vi leget lidt mere. Med fliser, spejle og den blå farve, som Aalto har brugt flere gange – også i Kunsten. Vi tager os en svingom med Aalto, men det synes jeg også, at vi har gjort os fortjent til på de to første etager, siger Lars Bendrup.

Usynlig teknik

Et moderne museum stiller store krav til klima og teknik, og det er en udfordring, når man arbejder med en 40 år gammel, fredet museumsbygning. Det fik man at mærke hos Ib Andersen VVS A/S, der har stået for arbejdet med vvs, ventilation og køl.

– Der er jo sket en voldsom teknisk udvikling, siden Kunsten blev bygget, og samtidig bliver der i dag stillet helt andre krav til blandt andet klima og energi, end der gjorde i 1972, siger projektleder Michael Torp.

Han har ledet arbejdet med vvs og køl, mens Allan Kløjgård har været projektleder på ventilation. De har arbejdet på Kunsten i godt et år, og det har ikke været uden problemer.

– Vi har været bundet af, at vi ikke måtte ændre noget i udstillingssalene. Kulturstyrelsen har haft vetoret på alt. Så vi kunne ikke bare sætte en ny rist op, hvis der f.eks. var behov for det. Set i det perspektiv var det en rigtig god idé, at styrelsen og arkitekterne indledningsvis holdt et informationsmøde for alle entrepriselederne, hvor man fortalte os om den enestående bygning og dens status som fredet. Der blev sat nogle klare regler for, hvad vi måtte, og hvad vi ikke måtte. Det var en god måde at starte på, og det har været godt for hele processen, siger projektleder Allan Kløjgård.

Processen blev spændende, men også tidskrævende. Ib Andersen VVS’ medarbejdere har haft kælderen under bygningen som deres operative område. Her er ventilationsanlæg, vand, varme og afløb samlet, og her er der puttet masser af nyt udstyr ind. Men problemerne begyndte for alvor, når de bevægede sig højere op i bygningen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 6

Uddannelsescenter

Aarhus Social- og Sundhedsskole

Klassiske tagformer med stor rumlig variation

Bolig

Alberts Have

Traditionelle rækkehuse i utraditionel udformning

Domicil

Alfa Laval

Stringens i hvid beton

Sport

Arena Næstved

Moderne mødested for kulturoplevelse

Kontorhus

Copenhagen Towers II

Frokost i det grønne

Kulturcenter

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten – nyt liv i fredet bygning

Domicil

Microsoft-domicil

Et hus til en ny tids arbejde

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Fjordstjernen

Seniorboliger i harmoni med naturen

Bolig

Sluseholmen, Karré O

Med vandet som nabo

Transportcenter

Trafiktårnet Vest

Trafiktårn med runde former

Bolig

Urtehaven

Amager light

Bolig

Valby Maskinfabrik, P1 og P2-hallerne

Industriel arkitektur med nye formål