Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

– Præmissen var klar. Vi skulle benytte de eksisterende kanaler op til udstillingslokalerne, og alle de nye tekniske installationer skulle indpasses i de eksisterende rammer, så de ikke kan ses. 

– Ønsker om selv de mindste ændringer skulle forelægges Kulturstyrelsen. Så vi var udfordret, for vi skulle også opfylde kravene til blandt andet indeklima, støj, energi, alarmer og CTS-styring, fortæller projektleder Michael Torp.

Ib Andersen VVS’ folk måtte lægge et puslespil, hvor de skulle have nyt og gammelt til at spille sammen. Det lykkedes i et godt samarbejde med byggeledelse, ingeniører og rådgivere, hvor alle gjorde, hvad de kunne, for at nå i mål.

– Der kom mange overraskelser undervejs, og vi var udfordret af bygningens kompleksitet, men vi kan alle være stolte af resultatet. Der er f.eks. ingen radiatorer i Kunstens udstillingssale. Her bliver varmen blæst ind gennem riste i gulvet og ud gennem riste i væggene, og det lykkedes os at opdatere det system, så det overholder alle nutidens krav. Resultatet er en fuldt ud moderne museumsbygning, hvor kunstværkerne kan udstilles under optimale klimaforhold, siger projektleder Allan Kløjgård.

Facade i forfald

Den marmorbeklædte facade har altid været Kunstens varemærke for de mange mennesker, der hver dag passerer den ikoniske bygning på den stærkt befærdede Kong Christians Allé. Med en facade skåret ud i natursten fremstod museet nærmest uforgængeligt, men i de senere år har ingen forbipasserende kunnet være i tvivl om, at marmoret ikke havde det godt. Stenenes kemiske sammensætning gjorde dem sårbare over for det danske klima.

I forbindelse med renoveringen er hele Kunstens marmorbeklædning afmonteret og erstattet med nye marmorplader. Samtidig er en del af bygningens marmorgulve brudt op, og nyt marmor er lagt ned.

Arbejdet er udført af Fruensgaard Byg A/S, der har stor erfaring med netop denne type opgaver. Indehaver Flemming Fruensgaard har i mere end 25 år arbejdet med natursten, og han var blandt andet ansvarlig for granitfacaderne på Det Kongelige Biblioteks bygning, Den Sorte Diamant, i København.

– På Kunsten skulle vi både afmontere de gamle sten og sætte nye op, så det er et projekt, der har krævet stor planlægning og koordinering. Facadepladerne har en gennemsnitsvægt på ca. 100 kg, og alle naturstenselementer er monteret med hjælp af en løbekran, fortæller Flemming Fruensgaard.

De oprindelige plader var blevet målt op, fotograferet og nummereret, og der var blevet udarbejdet arbejdstegninger. Så havde fabrikken i Italien, der skulle skære de nye facadeplader ud, noget at arbejde efter.

– Kunsten havde tilknyttet deres egne rådgivere, som rejste ned til bruddene i Carrara, hvor det oprindelige marmor også var hentet. De studerede bjerget nøje for at finde marmor med den helt rigtige kemiske sammensætning, så de nye facadeplader ikke risikerer at bøje, som det var tilfældet med de gamle plader. Samtidig skulle der tages hensyn til årer og farvesegmentering i marmoret for at give Kunstens facade det helt rigtige udtryk, forklarer arkitekt maa Gitta Hammer fra Erik Møller Arkitekter A/S.

Marmor sat i system

Da de nye facadeplader var skåret ud, hentede hun billederne af dem ind på sin computerskærm, og så gik der ellers et sindrigt puslespil i gang.