Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000
Aalborg
Danmark
– De nye plader er jo ikke bare hængt tilfældigt op. Årerne i marmoret skal strække sig fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne på facaderne. Så hver sten har fået sin helt specifikke placering – og den kan ikke flyttes, understreger Gitta Hammer.
Hun glæder sig over det supergode samarbejde, som hun havde med Flemming Fruensgaard omkring naturstenene. For ham var det helt afgørende, at de nye facadeplader havde de helt rigtige mål, og at de var pakket i perfekt orden til opgaven. Han blev særdeles tilfreds, da han åbnede sendingen fra Italien.
– Da vi satte de nye facadeplader op, begyndte vi nedefra med række A, og derefter bevægede vi os op ad facaden. Så det var helt afgørende, at pladerne lå i den rigtige rækkefølge. På en opgave som denne handler det om forberedelse, forberedelse og atter forberedelse. Derfor forløb det fint med at sætte de nye facadeplader op. De blev fastgjort med stålankre, så de falder aldrig ned, lover Flemming Fruensgaard.
Inde i bygningen blev ca. 60 procent af de gamle marmorgulve fornyet. Man bevarede det eksisterende marmor på gulvet i ovenlyssalene, hvor der også er felter med tæpper, ligesom der er tæpper i sidelyssalene. Tæpperne blev udskiftet med det ekstremt slidstærke Highline 1400 80/20 fra Egetæpper A/S. Der er lagt i alt 1.200 kvm nyt tæppe.
De gamle marmorgulve blev skåret fri og løftet op med en mejsel, så man perfekt fik skilt marmor og beton. Pladerne blev i hele stykker lagt på europaller og kørt ud af bygningen med en truck. Derefter blev betonen banket løs og gravet op med en lille miniged, inden den også blev kørt ud af bygningen. Nu var Flemming Fruensgaard og hans folk klar til at lægge de nye marmorgulve.
– Som det første skulle vi sikre os, at lyden ikke kunne trænge igennem materialerne til den underliggende etage. Derfor lagde vi et lydgulv bestående af 25 mm hård flamingo og 4-5 cm armeret beton. De nye marmorplader blev lagt ned i jordfugtig beton, da de ikke er kalibrerede. De er skåret ud med en maskine, der bedst kan beskrives som en kæmpestor æggedeler, og det kan ikke undgås, at der kan være en lille variation i pladernes tykkelse, forklarer Flemming Fruensgaard.
Hver enkelt plade blev målt, så man vidste, hvor meget jordfugtig beton, der skulle bruges. Pladerne blev slået på plads, så man fik et helt plan gulv. En stramt udspændt fiskeline sørgede for, at intet var overladt til tilfældighederne.
– Vi er stolte over at have været med på renoveringen af Kunsten. Vi har sat 2.300 kvm marmorfacade op, og vi har lagt 1.200 kvm marmorgulve. Og vi har gjort det godt. Vi er meget tilfredse med resultatet, men arbejdet er også udført i et frugtbart samarbejde med byggeledelse og arkitekter. Vi har alle arbejdet mod det samme mål, siger Flemming Fruensgaard.
For arkitekt Gitta Hammer fra Erik Møller Arkitekter var det spændende, udfordrende og også meget informativt at skille Alvar Aaltos museumsbygning ad og samle den igen.
– Vi kunne jo se alle de problemer, som Aalto havde haft at slås med. Betonen, der ikke ville tætne. Valg, der måtte træffes på grund af byggeøkonomi. Det tidsmæssige pres i byggeprocessen. Alle de præmisser, som han har skullet arbejde under. Det er ikke nemt at bygge. Heller ikke for en stor, finsk stjernearkitekt. Men Aalto har også vidst, hvor han skulle fokusere, siger Gitta Hammer.