DSV Trafikcenter
Motorvejskryds Landskrona S
Landskrona
Sverige
Det medvirker til den luftige oplevelse af de store kontoretager, at rummene har lys fra flere facader og, at en del af de opstillede indervægge er helt eller delvist i glas. Deko Loft + Væg P/S har via deres svenske forhandler leveret bl.a. ikke mindre end 850 hele modulvinduer af typen Deko GV, der både kan samles til hele glasvægge eller sammenbygges med andre typer vægge. Der er også leveret Deko PV og Deko PF systemvægge, der med skjulte samlinger kan sammenbygges på utallige måder. Nogle af vægelementerne har beklædning med plader med lakeret egefiner. Alle vægelementer er leveret med tilhørende døre, gipsfelter mm og med færdigsamlede Deko MG modulglas med to lag glas, der giver optimal lydreduktion. Som brandadskillelse mellem etagerne og receptionstrappen er der leveret Deko BK EI30 brandpartier.
Administrationsbygningens materialer og konstruktioner er selvsagt af en anden beskaffenhed end i hallerne, men stadig rationelle og prisbevidste og ifølge Kaj Bøgh Jensen er der bygget til en kvadratmeterpris på 10.000 kr.