Agervang/Engvang

:
april 2013

De fire boligblokke, der udgør Agervang/Engvang har fået et helt nyt lyst og indbydende udtryk efter den omfattende renovering. Blokkene er blevet ydermursisolerede og har fået en helt ny, pudset facade.

Renoveringen af altanerne var en særlig stor opgave, da det viste sig at de ved opførelsen i 1970erne var blevet malet med blyholdig maling. Nu er de i tip-top stand og forsynet med glasvægge, der i tilfælde af solskin kan skydes til side og samles bag de festligt røde skærme.

Det kostede beboerne en del ulejlighed, da hver enkelt bolig skulle have nyt badeværelse. Men resultatet er blevet et lyst og meget velindrettet badeværelse med alle de faciliteter, der hører sig til.

 

Fornemt midstpunkt i boligområde

Et stort ønske er blevet opfyldt for mange beboere i bebyggelsen Agervang og Engvang i Holbæk, med indvielsen af det nye fælleshus. Som led i den omfattende renovering af området besluttede bygherren, Lejerbo afd. 166 også at lade opføre et fælleshus.

Efter en licitation blev det virksomheden Ole Jepsen A/S der fik opgaven i totalentreprise. Huset er tegnet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen A/S på vegne af bygherren. Mangor & Nagel A/S har forestået projektering og færdiggørelse i samarbejde med den rådgivende ingeniør, Grontmij A/S.

Resultatet er blevet et elegant hus på 520 kvm, der er placeret midt i boligområdet. Huset skal i fremtiden fungere både som samlingspunkt for områdets beboere, men skal også anvendes til boligsociale formål, administration og som café. Huset er opført i et plan med delvis kælder. Det er opført som energiklasse 1-byggeri.

Kælderen er opført med betonelementer mens konstruktionen i stueplan er udført med præfabrikerede træelementer, hvor vinduer og de udvendige døre er monteret på fabrikken. Efter montering på byggepladsen er byggeriet afsluttet med facadepuds. Taget er udført med tagkassetter og belagt med tagpap.

Huset rummer lokaler til større sammenkomster og mindre lokaler, med plads til såvel administration, klubaktiviteter og møder. Huset er også indrettet med et stort produktionskøkken med mulighed for at tilberede måltider til en stor forsamling. Bygherres ønske er i fremtiden at kunne tilbyde beboerne både café og mulighed for fællesspisning.

Med byggeriet af det nye fælleshus har bygherren, Lejerbo afd. 166, på fornem vis fået afsluttet det omfattende renoveringsarbejde i området, der således har fået et fornemt kvarterløft, som i fremtiden vil komme områdets beboere til gode.

previous next

Et puslespil med mange deltagere

En tiltrængt renovering af fire boligblokke i Holbæk blev samtidig et mesterstykke i logistisk planlægning med samtlige beboere som medspillere

Byggefakta

Agervang/Engvang
Agervang 26 – 72
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
Lejerbo afd. 166
Bygherrerådgiver:
Kullegaard A/S
Arkitekt:
Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Mangor & Nagel A/S
Hovedentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Holmsgaard A/S
Byggesum: 
220 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2011 - Februar 2013

Renovering af 280 lejligheder fordelt på fire boligblokke er i sig selv en opgave, der kræver en dyb indånding. Når lejlighederne samtidig er beboet og skal fungere som mange menneskers hjem, mens arbejdet står på, så står man med en opgave, der kræver både planlægning og diplomati.

Det var præcis den opgave virksomheden E. Pihl & Søn A/S skulle løfte, da virksomheden i 2011 fik hovedentreprisen at forestå renoveringen af de fire boligblokke, der udgør Lejerbos afdeling 166 i Holbæk. Men E. Pihl & Søn A/S var klædt godt på til opgaven, for man har løst tilsvarende opgaver flere gange i blandt andet Ishøj og Greve. Lejerbo afdeling 166, der omfatter adresserne Agervang og Engvang i den sydlige ende af Holbæk, blev opført i begyndelsen af 1970erne som et af den tids karakteristiske boligkomplekser. Mange boliger på et relativt afgrænset område.

Som årene er gået har beboersammensætningen udviklet sig en del anderledes, end det oprindeligt havde været forventningen. I dag er op mod 80 procent af beboerne af anden etnisk herkomst end dansk. Boligerne var ved at være nedslidte, og området havde oparbejdet et rigtig kedeligt ry i Holbæk. Lejerbo var klar over, at der skulle ske dramatiske ting for at ændre områdets fremtoning og omdømme. Et regulært kvarterløft.

Pihl & Søn A/S gik til opgaven i et tæt og velfungerende samarbejde med Kullegaard Arkitekter A/S, der har forestået byggeledelsen af hele projektet, herunder ikke mindst koordineringen af arbejdet i forhold til de forskellige entreprenører på projektet.

Fortidens synder for en dag

I juni 2011 kunne håndværkerne gå i gang med at løse opgaven. Det skulle hurtigt vise sig, at den i alle henseender var præcist så omfattende, som man på forhånd var blevet stillet i udsigt.

- Vi kunne konstatere, at alle altaner var blevet malet med blyholdig maling. Omkring vinduerne var anvendt PCB, og flere steder stødte vi også på asbest, fortæller projektleder Per Skovbæk Mortensen fra E. Pihl & Søn A/S.

- Desuden viste en del af lejlighederne sig at være så hårdt angrebne af skimmelsvamp, at det var nødvendigt at genhuse beboerne, mens renoveringen stod på.

Fortidens synder viste sig så omfattende, at det undervejs i arbejdet flere gange blev nødvendigt at justere tidsplanerne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2013 nr. 1

Bolig

Agervang/Engvang

Et puslespil med mange deltagere

Butikscenter

Bloms Butikker

Flot og enkel helhed i Bloms Butikker

Kulturcenter

Børnekulturhus Amar

Plads til skæve idéer og skæve vinkler

Zoologisk have

Den Blå Planet

På kurs mod dybets skatte

Transportcenter

DSV Trafikcenter

Stor, større, DSV Landskrona

Forskningscenter

Foss Innovation Center

Højteknologi i rombeformet ramme

Domicil

Glunz & Jensen

Lokalt afsæt med globalt udsyn

Bolig

Handicapboliger Skælskør

Plads til både privatliv og fællesskab

Skole

Kragelundskolen

Ny identitet til ældre skole

Museum

Møntergården

Seks århundreder samlet på en matrikel

Skole

Nordstjerneskolen Frederikshavn

Stjerne med sprækker og spræl

Skole

Nordstjerneskolen Helsinge

Ny stjerne i nordsjælland

Bolig

Pulshuset

Puls i polkatakt

Plejecenter og genoptræning

Rise Plejehjem

Alderdom i hjemlige omgivelser

Produktionsanlæg

Rynkeby Foods

Stort højlager på kneben plads

Sport

Syddansk Universitet

Et hus skabt til bevægelse

Bolig

Valby Maskinfabrik

Valby Revival

Plejecenter og genoptræning

Vandhalla

Egmont Højskolen rejser nyt landmark

Skole

Vilhelmsro Skole

Skolehuse med organisk struktur

Bolig

Øresund Tower

Bo på Costa Copenhagen