Deborah Centret
Bryggergade 1
2100
København
Danmark
Deborah Centeret, der også kaldes Plejehjemmet Bryggervangen, er opført som en L-formet bygning i fem etager på Østerbro i København. Plejehjemmet er placeret i facadelinje langs Teglværksgade og Bryggergade. Hovedindgangen er fra Bryggergade i hjørnet ved Teglværksgade, som giver adgang til såvel et dagcenter i stueetagen som til boligerne i overetagerne.
Byggeriets totalentreprenør er Bent Nygaard Sørensen A/S, mens EKJ rådgivende ingeniører as har forestået samtlige ingeniørdiscipliner på byggeriet.
Dagcentret indeholder et stort opholds- og spiserum, et produktionskøkken i husets vestlige længe med dagslys både fra øst og vest samt direkte adgang til friarealet.
Den sydlige længe indeholder et stort multianvendeligt rum med synagoge, der kan deles i tre rum vha. foldevægge. I forbindelse med synagogen placeres et toraskab.
Overetagerne indeholder en boliggruppe med 10 boliger og fællesopholdsrum samt servicefaciliteter pr. etage. Fællesrummene har direkte udgang til en stor sydvestvendt altan.
Rummene er placeret centralt i huset i hjørnet af de to længer og i direkte forbindelse til elevatorer og hovedtrappe.
Huset er opført af bærende bagmurselementer af beton samt etageadskillelser af betonhuldæk. Udvendigt fremstår bebyggelsen med skalmur i lys farve. På gadefacaderne mod syd og vest kan de enkelte boliger tydelig aflæses som element med et gennemgående vindues- og altanparti.
Murerfirmaet J. Ole Pedersen A/S har forestået al det udvendige murerarbejde på byggeriet. Der er tale om skalmuring, en disciplin, som firmaet har specialiseret sig i i forbindelse med større byggerier. Murerfirmaet lagde gennem sidste år flere end tre millioner mursten og er veludrustet til de store opgaver med omkring 150 ansatte.
Vinduespartierne fra VELFAC A/S er udformet som hjørnevinduer, der binder soveværelse og stue sammen. Vinduerne udføres med indvendig trækonstruktion og udvendig aluminiumskappe i antracitgrå pulverlakering.
De oplukkelige rammer består af oliebehandlet hårdttræ. Rækværk ved altan består af galvaniseret og malet fladjern i antracitgrå, leveret og monteret af Holbæk Ny Maskinværksted, der også har etableret port til garage, riste i terræn og stål til bæring af tagudhæng.
Der følger altan med hver lejlighed foran opholdsrummet. Altanerne har både en beskyttet zone, der er trukket ind i huskroppen, samt en del, der stikker frem i gadeflugten og giver mulighed for kontakt og udsigt.
De store vindueselementer fra VELFAC A/S sikrer et stor lysindfald. I flere af vinduerne er der monteret klikventiler – en diskret ventil, der sørger for frisk luft i boligen. Et godt supplement til den almindelige udluftning.
Fra de velbelyste boligindgangsdøre bliver der direkte synsforbindelse til gården, hvor der udformes et haveanlæg, som fuldt ud skal tilgodese friarealets betydning for de ældre beboere.
De to niveauer er mod øst forbundet med en trappe med aflåselig gitterport, leveret og monteret af Holbæk Ny Maskinværksted.
Bebyggelsen har to forskellige lejlighedstyper med toværelseslejligheder til henholdsvis enkeltpersoner og par. Begge lejlighedstyper indeholder den samme type badeværelse, suppleret med indbyggede skabe til opbevaring af diverse plejeprodukter.