Danimex

:
juni 2007

c & w arkitekter a/s i Svendborg har i samarbejde med Rambøll skabt et byggeri med en geometrisk atmosfære, udmøntet i en cirkelbuet og vifteformet bygning med sit eget unikke udtryk.

De markante facadepartier i glas/alu på såvel byggeriets forside som på byggeriets bagside med kantine er udført af Glasbyggerne A/S (tidl. Skanska Alufacader A/S) i Schücos profilsystem.

Indvendigt er byggeriet præget af gennem- sigtighed og dobbelt- høje rum med forbindelseslinjerne sikret via gangbroer, hvortil CSK Stålindustri har leveret værn.

Væggene er hvide, men brydes flere steder af vægbeklædning i mørkpigmenteret lærk, som tilfører byggeriet en varm stemning, suppleret med markant pendelbelysning.

previous next

Radiobølget identitet

Danimex-domicilet i Sønderborg fremstår modernistisk og stringent med sin cirkelbuede og vifteformede fremtoning, der udtrykker kerneforretningen: Kommunikation via radiobølger

Byggefakta

Danimex
Elholm 4
6400 Sønderborg
Danmark

Bygherre:
Danimex Property A/S
Arkitekt:
C & W Arkitekter A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
2800 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.

Vækst og succes for telekommunikationsvirksomheden Danimex betød, at der var behov for mere plads, og det blev startskuddet til et helt nyt domicil-projekt, der skulle rumme såvel administration som lager.

Arkitekterne Clausen & Weber i Svendborg blev engageret til opgaven, og i samarbejde med Rambøll er der blevet skabt et byggeri med en geometrisk atmosfære, udmøntet i en cirkelbuet og vifteformet bygning, der fremstår med sit eget unikke udtryk.

Spænding med vifte

- Ideen har været at signalere virksomhedens aktivitet med telekommunikation i form af buer, der repræsenterer radiobølger, der breder sig ud i vifteform og dermed giver en spænding i byggeriet, samtidig med at det skaber identitet, siger arkitekt Tine Gravesen, Clausen & Weber Arkitekter

Bygningerne er etableret med pladsstøbte fundamenter, helvægselementer med enkelte områder med let beklædning, tag udført med dækelementer eller trapezplader og tagpapdækning. De markante facadepartier i glas/alu på såvel byggeriets forside som på byggeriets bagside med kantine er udført af Glasbyggerne A/S (tidl. Skanska Alufacader A/S) i Schücos profilsystem.

Da bygherren ønskede byggeriet færdigt relativt hurtigt, blev Spæncom inddraget tidligt i forløbet for at sikre et godt teamwork. Spæncom har leveret huldæk, TTS-tagplader, søjler, bjælker, vægge og facader. Administrationsbygningen er udført som et cirkelringudsnit med ankomsthall i 2 etager. Til begge sider af denne hall strækker bygningen sig videre ud langs den givne radius. Bag administrationen er der opført en vifteformet lagerhal med en frihøjde på 6,2 meter, hvor taget består af TTS-plader med 4,80 meter stålplader.

Ensartet for- og bagside

- Montagen gav nogle spændende udfordringer, specielt i forbindelse med håndteringen af de elementer, der danner bagside i administrationen og adskillelse til lagerhallen. I begge ender af denne facadelinje fortsætter elementerne ud i det fri som massive, indspændte facader, med vægt op til 26 tons. Hele linjen fremstår med en skråt, buet tophældning på ca. 2 meter og er udført med glat, gul afsyret overflade. Og da bygherren ønskede ensartet for- og bagside, blev elementerne efterfølgende vandskuret med indfarvet puds på bagsiden, fortæller Poul Breth Madsen fra Spæncom.

Vægbeklædning i lærk

Indvendigt er byggeriet præget af gennemsigtighed og dobbelthøje rum med forbindelseslinjerne sikret via gangbroer, hvortil CSK Stålindustri har leveret værn. Væggene er hvide, men brydes flere steder af vægbeklædning i mørkpigmenteret lærk, som tilfører byggeriet en varm stemning.

Det er også CSK Stålindustri der har leveret byggeriets tre trapper i stål med værn/udfyldning i stål samt håndkantliste i træ. Der er samtidig leveret en trappe til lagerhallen, der fremstår i grå kontrast til hovedbygningens lyse puds.

I lagerhallen på ca. 625 kvm er der installeret 2 stok Panrad strålevarmepaneler fra Helge Frandsen A/S, som er monteret direkte under loftet således, at alle vægge og gulvet er frit med god plads til reoler m.v.

Fordelen ved denne løsning er, at denne type strålevarmepaneler opvarmer konstruktionsdelene og ikke luften. Dette medfører at varmen ikke stiger til vejrs, og derfor opnås den ønskede varme med et meget lavere energiforbrug.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front