SAPA

:
juni 2007

SAPA Kontorcenter i Odenses nye erhvervskvarter ved Tietgen byen. Der er brugt SkanDek tagelementer og præfabrikerede facadekassetter på butiksdelen til højre.  SKALA ARKITEKTER A/S.

Glasbyggerne A/S har monteret de store facadepartier. Her ses hovedindgangen, som omtrent er en stor glasfacade. Tinglev Elementfabrik A/S.

SAPA Kontorcenter i Odenses nye erhvervskvarter ved Tietgen byen. Der er brugt SkanDek tagelementer og præfabrikerede facadekassetter på butiksdelen til højre.

Skala Arkitekter har efter bygherrens ønske ladet det store butiks- og showroom fremstå nøgent og åbent, så de udstillede møbler får lov at fange opmærksomheden.

Ivarsson & Co. har leveret Ivarboard paneler som afslutning på de præfabrikerede facadekassetter. Faber Danmark har leveret solafskærmning og mørklægningsgardiner.

DEKO loft + væg har monteret loftskassetter og indvendige glasvægge. Her ses den gennemgående gangbro, der forbinder de to dele af administrationen.

previous next

SAPA's showroom

Nøgen bygning med let facadeløsning fremhæver bygherrens udstillinger af kontorinventar

Byggefakta

SAPA
Hvilehøjvej 20
5220 Odense
Danmark

Bygherre:
SAPA Kontorcenter A/S
Bygherrerådgiver:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Arkitekt:
Skala Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Orbicon / Leif Hansen A/S, Pilegaard-Henriksen VVS, Line-El A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

Efter fusion med jyske Skov og Jacobi A/S er SAPA Kontorcenter blevet en af landets største leverandører af kontorudstyr og –indretning. Pladsen på Tagtækkervej i det centrale Odense var dermed blevet for trang, så omkring nytår flyttede SAPA til nyt domicil i det nye erhvervsområde ved Tietgenbyen i Odense østlige udkant.

Tæt på motorvejskryds

Her tæt på motorvejskrydset og den nye Svendborgmotorvej ligger ankerpunktet for SAPA’s syv landsdækkende lokalafdelinger. Det er praktisk for SAPA selv, når møbler og inventar skal losses ud gennem sluseportene fra virksomhedens centrallager og derefter fragtes ud til kunder med lastbiler. Samtidig skal huset med små 6.000 kvm centrallager, administration og showroom også være stedet, hvor SAPA’s erhvervskunder uforstyrret kan gå rundt og vurdere de aktuelle designserier i møblement og indretning og desuden shoppe kontorartikler i den tilstødende butik.

- Fleksibilitet og rummelighed har været det altafgørende. SAPA kan gøre, som de vil, med dette hus, der står som to letaflæselige klodser, bygget ind over hinanden. Både i kontorcentret og på lageret er der nærmest ingen skillevægge, og showroomet fremstår efter bygherrens ønske som et åbent, nøgent rum, hvor intet forvirrer øjet og de udstillede møbler får lov at tale, siger sagsarkitekt Martin G. Haugaard, Skala Arkitekter A/S.

Oprindeligt var det Arkitektfirmaet Erling Foged A/S, der vandt konkurrencen på projektet sammen med NCC, men undervejs fusionerede Foged med en anden Horsens-tegnestue, De Jyske Arkitekter A/S.

Dobbelthøjt rum med skinnende gulv

Fra parkeringsarealet trækkes kunderne naturligt hen mod en glasvæg, der omtrent dækker facaden på den tilbagetrukne butik/showroom/administrationsbygning. Inden for Tormax skydedørene, der sammen med husets Schüco profiler og energiglasruder er monteret af Glasbyggerne A/S i Svendborg, går man på et betongulv med en skinnende blank epoxybelægning. Rummet er dobbelthøjt med et indskudt dæk, båret af betonsøjler ud mod vinduesrækkerne til højre og bagest i rummet. Materialevalget er blandt andet dikteret af ønsket om et omtrent vedligeholdelsesfrit hus.

Til venstre ligger butikken med et lukket storrumskontor ovenpå. Til højre receptionen, og længere fremme bevæger man sig ind i kontormøbel-udstillingerne med flytbare podier i stærke farver.

Solafskærmning fra Faber

Centralt i rummet står den arkitekttegnede centertrappe som et stålmonument. Den ender øverst midt på en gangbro, der forbinder de åbne administrationsområder i begge ender af førstesalen. Heroppe er der også kantine og møderum, alt sammen belagt med eksklusiv asketræsparket. Vinduespartierne er på tre sider solafskærmet med motorstyrede Elba markiser fra Faber Danmark A/S i Ryslinge. Faber har også leveret mørklægningsgardiner af mærket Faber 1800.

DEKO loft + væg har monteret de mange indvendige glaspartier, der erstatter ugennemsigtige skillevægge i det åbne hus. Desuden har DEKO monteret døre fra Sweedoor-Jutlandia, Gyproc gips og egne loftskassetter af mærket Decoustic Polaris.

Sprinkling blev undgået

- Ser man bygningen udefra, er det umuligt at få øje på bærende dele. Indvendigt har vi undgået sprinkling med den rørføring, der ville have forstyrret oplevelsen af bygningen. Huset er sikret efter de nye brandregulativer, hvor man i stedet dimensionerer brede flugtveje, fortæller arkitekt Martin G. Haugaard.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front