Autohuset Vestergaard

:
juni 2007

Autohuset Vestergaard set fra Vejlevej med de skråtstillede panoramavinduer på to sider.  Davidsen Partnere A/S.

SkanDek Tagelementfabrik har leveret taget i form af lange elementer, der visse steder danner brede udhæng.

Stenhøj A/S har udstyret servicehallen med alle typer autolifte.

Lagerautomat med pluklager til reservedele.

HB Trapper & Stål står for indvendige trapper. Hovedtrappen i rent stål forbinder de to etager med biludstillinger.

DEKO loft + væg har bl.a. opbygget salgskontorer med færdige vægflader og glas.

previous next

Fremadstræbende bilhus

Autohuset Vestergaard folder sig ud nord for Kolding i et byggeri, præget af skråtstillede glasfacader

Byggefakta

Autohuset Vestergaard
Trianglen 4
6000 Kolding
Danmark

Bygherre:
Autohuset Vestergaard A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Lauridsen & Lundehøj A/S
Totalentreprenør:
Davidsen Partnere A/S
Ingeniør:
Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen A/S
Areal:
7500 kvm.
Byggesum: 
60 mio. kr.

Byggerier forsinkes i disse tider ikke blot af mangel på arbejdskraft. Efterspørgslen skaber tillige flaskehalse i materialeleverancerne. Det har Autohuset Vestergaards nybyggeri i Kolding lidt under i en byggefase, der startede i efteråret 2005 og først kunne afsluttes i februar i år.

- Målt i effektiv arbejdstid har processen ikke strakt sig længere end normalt. Men alt stod stille, da vi først måtte vente i måneder på leverancen af betonelementer og derefter fik samme problem med den kileskårne isolering til de mange udsparinger til ovenlys og ventilation, der skulle laves i tagelementerne. Huset skulle jo være tæt, inden vi kunne gå i gang med den indvendige aptering, siger Jørn Erik Dam, projektchef hos Davidsen Partnere A/S.

Ny bilby nord for Kolding

I begyndelsen af 2005 havde Davidsen Partnere vundet totalentreprise-konkurrencen på projektet sammen med den ligeledes Fredericia-baserede tegnestue, Arkitektfirmaet Lauridsen & Lundehøj A/S. Sidstnævnte har tegnet adskillige autohuse, ikke mindst til Volvo, som Vestergaard er forhandler af på linje med Renault, Ford og Kia.

Bygherren har 13 personvognsfilialer i Sydjylland og på Fyn. Forholdene i Kolding-afdelingen var blevet for trange og utidssvarende. Løsningen blev at flytte nogle kilometer længere ud ad Vejlevej til et nyt industri- og bilbyområde nord for Bramdrupdam. Her folder det nye bilhus sig ud mod de forbipasserende med skråtstillede glasfacader på to sider og i to etager, som giver et fremadstræbende udtryk.

Mørk, pudset facade

Forsinkelsen af byggeriet skyldes også tildels, at der var valgt en facadebeklædning, som ikke fik grønt lys hos de lokale myndigheder.

- Vi havde satset på at beklæde huset med fritlagt norsk hyborit. Det var imidlertid i strid med lokalplanen, som foreskriver mørke facader. Derfor måtte vi enten lave skalmuring eller betonelementer med en mørk, pudset overflade. Valget faldt på det sidste, som så til gengæld betød forsinkelser, siger Jørn Erik Dam.

Taget er bygget op af elementer fra SkanDek Tagelementfabrik A/S i Hobro. Der er forskellige typer og størrelser med op til 17 m spænd og stikspær og udhæng. De har ståltrapezplader som indvendig beklædning under trykfast isolering og pap. SkanDek har i alt leveret ca. 2.000 kvm tagelementer.

Komplet bilsupermarked

Huset er en protype på bygherrens fremtidige autohuse. Et full-service supermarked, hvor man afhenter sin nye bil, kommer af med den gamle eller køber en brugt, lejer bil samt får foretaget alle typer reparationer og servicearbejde fra smøring og vognvask til plade- og glasarbejde.

Biludstillingen breder sig over 4.000 kvm belagt med lyse italienske Granito klinker. Transporten af modellerne til og fra øverste dæk sker via en eksternt placeret bilelevator. Salgskontorer og administrative kontorer i tilknytning til udstillingsrummene er indrettet af DEKO loft + væg med systemvægge med færdige overflader. Der er bygget glaspartier ind i væggene med matterede flader nederst og profiler i børstet, natureloxeret aluminium. DEKO loft + væg har desuden leveret egne døre i alukarme.

Der er adskillige ståltrapper mellem kælder- og stueplan samt stue og 1. sal. De er leveret af HB Trapper & Stål A/S i Snejbjerg ved Herning. Den mest spektakulære finder man i udstillingsafdelingen. Denne hovedtrappe med repos er udviklet i samarbejde med arkitekten og fremstillet i ren stål med i alt 80 m gelænder.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front