KMD

:
juni 2007

To seks etagers bygningskroppe forbundet med svævende mellembygninger i glas: KMD-huset på Østre Havn i Ålborg er det første store byggeri på den gamle Lauritzen-værftsgrund, der er ved at blive udviklet til byområde med TK Development A/S ved roret. Ib Andersen VVS A/S.

Dokøen, hvorfra der er indgang til KMD-domicilet, er støbt direkte ned i den gamle tørdok – der dog nu permanent står med vand, fortæller projektleder fra A. Enggaard A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Spæncom A/S.

Placeringen på det gamle havneområde afspejler sig i hele arkitekturen, fortæller arkitekt Lars Bjørk. Fra valget af farver til teknikhuset på taget – og med direkte indsejling fra Limfjorden til hovedindgangen.

”Hollænder-broen” har været en del af opgaven for A. Enggaard A/S, der også har stået for opbygningen af udendørsarealerne omkring KMD-huset.

Flere tusind kvadratmeter rummer de to glasmellembygninger i KMD-komplekset. B&E Stål A/S har leveret en stor del af de bærende konstruktioner, mens alu-beklædningen og isoleringen af undersiden af broerne er udført af AE Stålmontage A/S.

De hængende kuber med glasindkapslede mødelokaler – ophængt i luftrummet over receptionen – er det første møde med den både sprælske og stringente arkitektur inden døre i KMD-domicilet.

Tykke bundter af lyslederkabler samler hele det kæmpemæssige edb-system i KMD-husets servere. COWI A/S har projekteret og KT Elektric A/S håndteret den meget komplekse teknik-entreprise – i samarbejde med en række underleverandører.

Mogens Daarbak A/S har som totalleverance løst den store opgave at møblere hele KMD-huset, som bl.a. er indrettet med omkring 1000 arbejdspladser.

Trehøje Døre A/S har leveret omkring 600 døre til KMD-domicilet, der også er udstyret med enkelte folde- og blokvægge fra Sesam Mobile Vægsystemer A/S.

Trægulvene er olieret ask fra Junckers Industrier A/S – en del steder smykket med ilagte mørke linjer i jatoba-træ.

Kontorarbejdspladserne er konsekvent indrettet med borde, reoler og skabe fra Omann Juniors Møbelfabrik A/S – med møbler hentet i virksomhedens design-serie »Orient«. I KMD-huset valgt i sort og ahorn. De sorte tæppefliser i alle kontorområder er hentet hos ege contract a/s.

previous next

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Sider

Byggefakta

KMD
Lauritzens Plads 1
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
KMD A/S
Arkitekt:
Bjørk & Maigård Holding ApS
Totalentreprenør:
A. Enggaard A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
TK Development A/S
Areal:
26000 kvm.
Byggesum: 
350 mio. kr.

- Men der er stadig plads til masser af spændende byggerier på det gamle værftsområde, hvor vi har byggeret på totalt 150.000 kvadratemeter, fortæller han.

Komplekst byggeri

Ingeniørfirmaet COWI A/S har håndteret stort set alle de ingeniørmæssige opgaver omkring byggeriet af KMD-huset – fra pælefunderingen af den bløde havnegrund til selve konstruktionen af store kompleks og koordineringen af de mange opgaver.

- En meget bred og meget spændende ingeniøropgave, fortæller projektleder Ulrik Larsen fra COWI A/S.

- Blandt andet er der valgt en utraditionel løsning på stabiliteten i bygningerne, der – groft sagt – holdes på plads ved hjælp af de meget kraftige vægge i efterspændt armeret beton ved trappetårnene i den ene side af hver af bygningskroppene.

Derudover har COWI A/S stået for projekteringen af langt de fleste installationer i det meget installationstunge byggeri, hvor bl.a. de store glaspartier har udgjort en større komfortmæssig udfordring.

- CTS-anlægget er således kombineret med en intelligent styring (IBI) af de enkelte zoner i huset. De mindre rum udgør hver en IBI-zone, mens de lange, åbne rum på tværs af bygningerne er delt op i flere zoner. Automatikken sørger her for den rette temperatur og den rette belysning. Dog kan medarbejderne via rumpaneler selv ”overrule” automatikken i de enkelte zoner – indenfor fastlagte begrænsninger, siger Ulrik Larsen.

De enkelte zoner er desuden konstant overvåget af personfølere, så et tomt rum – også i dagtimerne – automatisk sættes på standby, hvis rummet ikke er i brug.

Tekniktungt kontorhus

Selve den el-tekniske entreprise har været lagt i hænderne på KT Elektric A/S.

- Opbygningen af KMD-huset har stillet meget store krav til sikkerhed på alle områder – fra dataopbevaring og edb til adgangskontrol og forsyningssikkerhed. Samtidig er komplekset indrettet med en intelligent styring af klima, lys, varme etc. Blandt andet er hvert enkelt rum opbygget med egen styring af lys, temperatur og solafskærmning.

Derudover er KMD´s følsomme data beskyttet via eget nødstrømsanlæg, et komplet lynaflederanlæg etc.

- Hele viften af installationer vil desuden arbejde sammen i et integreret netværk af systemer, hvor data fra hele huset samles i den centrale maskinstue, fortæller KT Elektric A/S.

KT Elektric har selv stået for alle installationer – og har derudover samarbejdet med ikke færre end syv underentreprenører for at løse den store og meget komplekse opgave.

- Byggestyring på tekniksiden er netop en af vores forcer. I forbindelse med KMD-byggeriet har vi således bedt TAC A/S om at konfigurere hele programmeringen af CTS-delen, mens G4S har bidraget med sin ekspertise inden for en lang række installationer – f.eks. indbrudsalarmer, brandalarmer og brandslukningsanlæg.

Alt i alt har KT Elektric etableret over 5.500 edb-udtag, opsat 72 el-tavler, over 3.000 lamper – og trukket mere end 650 kilometer kabler.

Stål, glas og beton

Seks etager rejser de to bygningskroppe sig i vejret. Mellembygningen mod nord forbinder med sine to etager bygningerne på fjerde og femte niveau. Mens den sydlige mellembygning i fire etager svæver i 1. sals højde.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front