Vejle Stadion

:
juni 2008
Vejles nye stadion lever op til DBU’s krav til en SAS Liga-stadion og har plads til 10.000 tilskuere.
På førstesalen i hovedbygningen forefindes der to store lounges, hver med plads til 200 tilskuere.
Hovedbygningens glasfacade ud mod stadion er leveret af Glasbyggerne. Skyboksene på 2. sal har store skydevinduer, så man kan få stadionstemningen helt ind i rummet. Tribunestolene, som er holdt i røde og hvide farver, er leveret af Laiderz ApS.
Den lange hovedbygning brydes af et glasparti i Schüco FW50+ ved indgangen. En kæmpe stålkonstruktion fra Richard Thomsen giver byggeriet et arkitektonisk præg og fungerer som stor opslagstavle.
Den lange hovedbygning brydes af et glasparti i Schüco FW50+ ved indgangen. En kæmpe stålkonstruktion fra Richard Thomsen giver byggeriet et arkitektonisk præg og fungerer som stor opslagstavle.
previous next

Vejle Stadion rykker en liga op

Ny Vejle Stadion er rykket en liga op – nu håber Vejle Boldklub at gøre det samme. Med et splinternyt stadion er rammerne i orden, når klubben skal kæmpe for at komme tilbage i SAS-ligaen

Byggefakta

Vejle Stadion
Helligkildevej 2
7100 Vejle
Danmark

Bygherre:
Fonden Vejle Stadion
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Strunge & Hartvigsen Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
15000 kvm.
Byggesum: 
75 mio. kr.

Vejle har fået nyt stadion. Det er placeret med den gamle som nærmeste nabo, så der nu er tale om et stort og up-to-date sportsanlæg, som giver gode fremtidsmuligheder for idrætslivet. Stadion er smukt beliggende i Nørreskoven, hvor Vejle Fjord anes mellem træerne.

Det er Årstiderne Arkitekter, der står bag tegningerne til det nye stadion. De har erfaringer fra blandt andet Silkeborg Stadion og SAS Arena i Herning og vandt arkitektkonkurrencen, da projektet måtte sendes ud i omvendt licitation for at overholde budgettet på 75 mio. kr.

- Budgettet har selvfølgelig betydet, at vi nogle steder måtte skære ind til benet. Men vi synes, resultatet er blevet både godt, funktionelt og sikkert, siger arkitekt Flemming Østergaard, som fortæller, at man har prioriteret at bruge penge på hovedbygningen, som er stadions ansigt udadtil.

Mange særlige hensyn

Under skitseringen af det nye stadion var der mange hensyn at tage. For det første skulle DBU’s særlige krav til et SAS Liga-stadion opfyldes, herunder plads til minimum 10.000 tilskuere, en vis grad af sikkerhed samt minimumskrav til banestørrelsen. For det andet skulle der også tages hensyn til den omkringliggende natur.

- Den største udfordring var at få indpasset stadion på grunden. Der var begrænsninger på tribunehøjderne og selve grunden er omgivet dels af stejle skrænter ned til skoven og dels af en 450 år gammel fredet eg, siger Flemming Østergaard.

Hovedbygningen er opført i tre etager, som varierer i dybde med hovedindgangen som det bredeste parti. Denne forskydning er med til at bryde den lange bygning. Det samme er en kæmpemæssig fritstående stålkonstruktion, som giver bygningen et vist arkitektonisk præg, og som er tænkt som en overdimensioneret opslagstavle foran indgangen.

Dobbeltlounge med skilledør

Indenfor finder man i stueplan to store spilleromklædningsrum på ca. 60 kvm. På 1. salen er der indrettet to store lounges med bar og buffet – hvert lokale har plads til ca. 200 personer. Andensalen byder udover speakerrum på 12 skybokse, hvoraf den ene er en dobbeltlounge med skilledør, så rummet kan opdeles efter behov.

Hovedbygningens facade ud mod stadion er udført af Glasbyggerne. I skybokse og indgangsfoyer er der anvendt Schüco FW50+ facadesystem. I skyboksene er der desuden anvendt store skydevinduer, RS24, så der kan lukkes op for fuld stadionstemning. Desuden er der monteret opluksvinduer, Royal C. I foyer og på 1. sal har Glasbyggerne desuden leveret Royal S65 dobbeltdøre.

Der er monteret 47 ståldøre i og omkring servicebygningen, herunder også branddøre. Ståldørene er det optimale valg på en stadion, hvor der kommer mange mennesker – dørene er modstandsdygtige overfor både indbrudsforsøg og aggressive tilskuere. I salgsområdet er der monteret to brandskydeporte, BS60, som er åbent parkeret på magnethold og tilkoblet brandanlæg, så de kun lukker i tilfælde af brand. Det er Hansen Door, der står bag hele leverancen.

Tæpper til familiefest

Ege Contract har leveret gulvtæpper til 1. og 2. sals fællesarealer og lounges. Det er et Highline 910 dessin i diskret grå farve med indvævet VB-logo. I skyboksene ligger tilsvarende tæpper, men med diverse lejeres logoer.

- Det er en pæn og enkel løsning, som man også kan holde ud at se på, hvis man inviterer til familiefest i skyboksen, siger Mads Lindegaard fra Ege Contract.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 2

Bolig

Abildhave

Rækkehuse på historisk grund

Domicil

Actona Company

Trefoldigt showroom

Bolig

Benzons fabrikker

New Yorker-stemning på Halmtorvet

Shoppingcenter

Bryggen

Shoppingcenter med industrielt look

Butikscenter

Bygmestervej

Fugl Føniks landet i Ringe

Domicil

DAFA

Højloftet domicil

Kulturcenter

Det Kongelig Bibliotek

Elegant skrin til Det Kongelige Biblioteks magasin

Zoologisk have

Flodhestehuset

Tropisk bolig i organisk form

Domicil

Frydkjær

Det frække længehus

Bolig

Fyrtårnet

Fyrige og skæve luksusboliger

Butikscenter

Kolding Retailpark

Butikscenter i hesteskoform

Hotel og konference

Nørre Vosborg

Opdatering af en herregård

Domicil

Roth Nordic

Domicil og showroom i ét

Transportcenter

Scania Danmark

Kubisk servicecenter i lækker indpakning

Bolig

Sejlhuset

En levende facade i Ørestaden

Sport

Spektrum Odder

Multihal med mere

Hospital

Sygehus Vendsyssel

Elegant forbinding

Bolig

Søfronten

Nye blokke ved ny sø

Bolig

Sømærket

Mærket af havnen

Domicil

TAS

Affaldsanlægget oser af stil

Bolig

Teglstrup Have

Punkthuse i naturdialog

Sport

Vejle Stadion

Vejle Stadion rykker en liga op