Abildhave

:
juni 2008
Abildhave i Brønshøj er 70 rækkehuse og en etageejendom, placeret tæt ved den historiske Vestvolden, opført med RK Entreprise som hovedentreprenør. (Kjeld Madsen/Dragør Luftfoto)
Etageejendommen er som den øvrige bebyggelse opført i røde pakhus-teglsten, udført af murerfirmaet J. Ole Pedersen A/S.
Rækkehusene har et areal fra 95 til 143 kvm, en del af dem har på øverste plan et ekstra rum på omkring 25 kvm, hvorfra der er udgang til tagterrasse – værn med glas er fra Plan Trapper.
Udendørs er der gangarealer belagt med 30x30 fliser fra IBF, mens en del af den udvendige belysning, som her, er det vandalsikre armatur Roni i bøjlestander fra X Light A/S.
Boligerne er lyse, malet i råhvid af Malerfirmaet Brdr. Jakobsen, mens en stor del af gulvene er hvidpigmenteret, matlakeret ask fra Everfloor.
previous next

Rækkehuse på historisk grund

Abildhave i Brønshøj er 70 rækkehuse og en etageejendom opført i klassisk stil med teglsten – placeret i et historisk område ved den gamle militære Vestvold

Byggefakta

Abildhave
Frederikssundsvej 378
2700 Brønshøj
Danmark

Bygherre:
Schaumann Development A/S
Arkitekt:
JJW Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
RK Entreprise A/S
Ingeniør:
Søren B. Nielsen A/S
Areal:
10400 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.

Med en bolig i Abildhave kommer man i første række til et historisk område, idet bebyggelsen er placeret ved Vestvolden, der blev opført mellem 1888 og 1892 som en del af Københavns befæstning. Voldanlægget har en forvold i form af en 16 meter bred voldgrav og en hovedvold, der er omkring 100 meter bred – i dag et fredet minde om fortiden.

Bag ved volden hersker klassisk rækkehusidyl. Her er opført 70 rækkehuse og 16 ejerlejligheder med RK Entreprise som hovedentreprenør.

Solid byggestil

Det er solid dansk byggestil med mærkbar anvendelse af tegl og derfor et omfattende murerarbejde, udført af J. Ole Pedersen A/S med en pakhustegl fra Wienerberger. Også taget er lagt med tegl.

Bagmurene er i betonelementer, og det er Tinglev Elementfabrik A/S, der har stået for leveringen af alle vægelementer og dækelementer. Bebyggelsens tage er et sadeltag med belægning af røde vingetagsten.

Murerarbejdet måtte ligge stille i fem-seks uger grundet meget ugunstigt vejrlig, men det lykkedes at indhente det forsømte, så tidsplanen ikke blev overskredet, oplyser murerfirmaet.

Vinduer og døre er i træ med lavenergiruder, mørke fyldningspartier er beklædt med jatobalister. Udvendige skydedøre til tagterrasser er i træ/alu, mens de indvendige hvide skydedøre er fra Swedoor-Jutlandia, der også har leveret BD30M til lejlighederne. Tagvinduerne er en moderne klassiker, det er svært at komme udenom i dansk byggeindustri, nemlig Velux ovenlys.

Værn i glas

De påhængte altaner på 1. sals lejligheder er udført i stål med lærketræsbrædder og rækværker i stål med værn i mat glas, mens opgangstrapperne i den tilhørende etageejendom er udført i stål.

Lejlighederne er indrettet i en eksisterende bygning på grunden og har to til fire rum i et plan – fra 75 til 137 kvm. De nederste lejligheder har en lille have på 26-48 kvm, mens de øverste har tagterrasse på 10-13 kvm – de midterste har altaner på ca. 8,5 kvm udført i beton, stål og glas. Det er Plan Trapper, der har leveret værnene på tagterrasser med glas fra Bo-glas – firmaet har også stået for leveringen af indvendige trapper i stål samt seks udvendige stålaltaner.

Rækkehusene har et areal fra 95 til 143 kvm og består af 26 huse i to plan og 44 huse i 2 ½ plan. Rækkehuse med det store areal har på øverste plan et ekstra rum på omkring 25 kvm, hvorfra der er udgang til tagterrasse.

Lyse lejligheder

Gulvene er som udgangspunkt hvidpigmenteret, matlakeret ask, mens andre træsorter fås som tilvalg. Der har været mulighed for at vælge mellem to leverandører – Everfloor har leveret 2.500 kvm 22 mm lamelparket, ask olie, mat hvid lak og bøg mat lak gennem Miko Gulve.

Lejlighederne er generelt lyse – det gælder også rækkehusene. Det er malerfirmaet Brdr. Jakobsen i Rødovre, der har stået for malerarbejdet:

- Vi har malet alle beton- og gipslofter, og alle vægge er blevet spartlet og malet. Nogle boliger har dog valgt filt på væggene som tilvalg, oplyser Torben Jacobsen fra malerfirmet og tilføjer:

- Farven generelt er Dyrups Råhvide Glans 5 til såvel lofter og vægge, mens alt træværk i form af gerigter og fodpaneler er blevet malet i farven Ral 9010, siger Torben Jakobsen.

Udendørs arealer

Boligerne ligger i et grønt bælte op til Vestvolden og har desuden grønne arealer rundt om bygningerne, brudt af gangarealer, hvortil IBF Nørresundby A/S har leveret fliserne i størrelse 30x30 – dertil kommer fortovsfliser.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 2

Bolig

Abildhave

Rækkehuse på historisk grund

Domicil

Actona Company

Trefoldigt showroom

Bolig

Benzons fabrikker

New Yorker-stemning på Halmtorvet

Shoppingcenter

Bryggen

Shoppingcenter med industrielt look

Butikscenter

Bygmestervej

Fugl Føniks landet i Ringe

Domicil

DAFA

Højloftet domicil

Kulturcenter

Det Kongelig Bibliotek

Elegant skrin til Det Kongelige Biblioteks magasin

Zoologisk have

Flodhestehuset

Tropisk bolig i organisk form

Domicil

Frydkjær

Det frække længehus

Bolig

Fyrtårnet

Fyrige og skæve luksusboliger

Butikscenter

Kolding Retailpark

Butikscenter i hesteskoform

Hotel og konference

Nørre Vosborg

Opdatering af en herregård

Domicil

Roth Nordic

Domicil og showroom i ét

Transportcenter

Scania Danmark

Kubisk servicecenter i lækker indpakning

Bolig

Sejlhuset

En levende facade i Ørestaden

Sport

Spektrum Odder

Multihal med mere

Hospital

Sygehus Vendsyssel

Elegant forbinding

Bolig

Søfronten

Nye blokke ved ny sø

Bolig

Sømærket

Mærket af havnen

Domicil

TAS

Affaldsanlægget oser af stil

Bolig

Teglstrup Have

Punkthuse i naturdialog

Sport

Vejle Stadion

Vejle Stadion rykker en liga op