Museet for Danmarks Frihedskamp

:
december 2019
Museet for Danmarks Frihedskamp - udstillingsareal

Museet for Danmarks Frihedskamp er disponeret med et stort, samlet udstillingsareal i et enkelt plan under terræn. Her er både bunker-stemning og afsæt for en dramatisk lyssætning.

Museet for Danmarks Frihedskamp - betonkonstruktioner

Museets betonkonstruktioner – insitu såvel som elementer – er udført af Arkil Bro & Beton, der har lang erfaring med denne type opgaver fra bl.a. infrastruktur – og brobyggeri.

Museet for Danmarks Frihedskamp - elevator

Elevatorvirksomheden Sjec Danmark A/S har leveret denne rummelige, langsomtkørende elevator med et eksklusivt interiør, dæmpet belysning og plads til op til 24 passagerer i en kørsel.

Museet for Danmarks Frihedskamp - gulve

Interiøret er præget af PUR-gulvenes farvekoder og et fint inventarprogram med Furniture linoleum. Tårnet har fire etager.

Museet for Danmarks Frihedskamp - facade

Museet for Danmarks Frihedskamp ligger i periferien af Churchillparken i København. Kun en mindre del af museet er synlig i terrænet. Arkitekturen er af Lundgaard & Tranberg A/S.

previous next

Honnør fra mørket

De danske frihedskæmpere under 2. verdenskrig arbejdede skjult som en undergrundshær i sin egen ret. Det spejler arkitekturen til Museum for Danmarks Frihedskamp i København

Byggefakta

Museet for Danmarks Frihedskamp
Churchillparken 7
1263 København K
Danmark

Bygherre:
Nationalmuseet
Totalrådgiver:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Arkitekt:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Ingeniør:
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Andre aktører:
Arkil A/S
Areal:
1600 kvm.
Byggesum: 
109 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2017 - oktober 2018

I London findes The Imperial War Museums vidtstrakte udstillingsrum i en magtfuld, tempelinspireret søjlearkitektur af arkitekten Sidney Smirke (1797-1877). Fra sådanne stratosfæriske luftlag kan man indramme sig selv som en krigsførende nation. Danmark har ikke et nationalt krigsmuseum, men Museet for Danmarks Frihedskamp er det nærmeste, vi kommer. Og her er stemmen anderledes lavmælt, når historien skal berettes.

Frihedsmuseet – som det mere mundret kaldes – havde oprindeligt til huse i en ydmygt tømret udstillingshal fra 1957 af arkitekten Hans Hansen (K.B. Hallen, Tivolis Koncertsal). Hallen nedbrændte i april 2013 ved en påsat brand. Nu står vor tids nye erindringsalbum om Danmark under den seneste verdenskrig der på sin gamle plads i Churchillparken med knivskarp herlighedsværdi: Rammen udgøres af den britiske St. Albans Church – passende allieret for den museale institution – gadestrøget Esplanaden og Toldbodens maritime miljø, kantet med den ikoniske Gefion-fontæne. Ret meget bedre bliver det ikke i det historiske København.

I en tid med modstandskampen i et uskarpt perspektiv, overhalet, som den er, af koldkrige og alverdens ufred som den nye normal, blev det overdraget tegnestuen Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S at projektere Danmarks nye Frihedsmuseum til denne absolut sublime adresse. Om vi her til lands havde briternes tradition for at opkalde boulevarder og pladser efter krigens helte og bygge dem himmelstræbende monumenter, havde opgaven nok været løst anderledes spektakulært.

En bunker

Nu har arkitekterne i stedet udfoldet dramaet i bedste grundtvigske tradition med en stille, men effektfuldt hyldest til de livsfarlige missioner, de danske guerillastyrker udførte i krigsnætternes mørke under 2. verdenskrig. Med stemning og plandisponering direkte importeret fra de fra de samme krigsår, er størsteparten af det nye Frihedsmuseums bygning anbragt under terræn som en kælder, eller snarere – efter arkitekternes intention – som en bunker til civilbefolkningens beskyttelse under bombeangreb. Med sin beskedne størrelse på 1600 kvm læses bygningen i to afsnit: Bunkeren, der er det betydeligste udstillingsområde med et areal, modsvarende et overliggende haveområde i terræn, artikuleret og indrammet af betonplinte. Og det murværksbeklædte ”tårn”, der indeholder ankomst og faciliteter hertil, møde- og konferencelokaler samt personalerum og toiletter m.v. til gæsterne.

Denne del af projektet er i fire etager; selv om kun de to befinder sig over jord, står tårnet som et mindernes landmærke på Churchillparkens grønne scene, selv begrønnet af klatrende vækster på et espalier af stål. Tårnet kan læses som bunkerens synlige betontop, omend tanken også ledes også hen på periskoptårnet på en ubåd.

Insitu-støbning

Udførelsen af en dobbelttæt kælderkonstruktion og håndtering af grundvandet var en af de store udfordringer ved projektet, da kælderen blev gravet seks meter ned, oplyser projektleder Erik Berg Madsen, Arkil Bro & Beton, der varetog denne betydelige entreprise.
Derudover blev der etableret lodrette jordankre for at sikre, at vandet i undergrunden ikke presser bunden op, uddyber Erik Berg Madsen fra Arkil, som har ingeniørerfaring gennem generationer med at planlægge infrastruktur, bygge broer og udføre komplicerede anlægsopgaver.
Det meste af bygningen er udført som en sammenhængende og imponerende insitu-støbning med en grov forskalling.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 6

Bolig

Anneshave

Aflastningsboliger i grønne omgivelser

Butik

Bauhaus Gladsaxe

Bauhaus på fremmarch

Bolig

Beddingen 5

Højt over havnen i Aalborg

Lufthavn

Billund Lufthavn

Multihus fremtidssikrer Billund Lufthavn

Ungdomsbolig

Cortex Park 28

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Domicil

Jyllands-Posten

Et nøgternt mediehus på havnen

Forskningscenter

Niels Bohr Bygningen

Videnskab & fællesskab

Bolig

Nordlandet

Bæredygtigt fællesskab

Bolig

Pionerhusene

Spændende forvandling af gammel bydel

Bolig

Sofiendalen etape 1

Engboliger med stor variation

Ungdomsbolig

Tikanten

Stærk facadekombination i beton og tegl

Bolig

Trøjborg

Fra arbejderkvarter til attraktiv og moderne bydel

Bolig

Vedbæk Park Vest

Svanemærkede rækkehuse i naturskønne omgivelser