Cortex Park 28

:
december 2019
Cortex Park 28 - gårdrum

Gårdrummet mellem de to vinklede bygningsdele er med hvide facader i beton-sandwichelementer. Altangange med lameldekoration på afskærmningen fører til indgangsdørene til alle lejligheder.

Cortex Park 28 - vinduesparti

Arkitekturen er enkel med rene, skarpe linjer og er præget af de langstrakte etværelsesboliger, hvor et stort, kvadratisk vinduesparti er anbragt i den ende, som vender ud mod det offentlige rum.

Cortex Park 28 - tegl

Ud mod det offentlige rum fremtræder byggeriet med teglfacader i en smuk, gulbrun nuance, og med store, kvadratiske vinduespartier, der sidder tæt i en fast rytme. Enkelte vinduer har fået et hvidt, karnapagtigt udspring i karmen.

Cortex Park 28 - facade

I vinklen mellem de to karrébygninger gås en etage ned i højden, og her findes en stor, fælles tagterrasse med glasværn. Dette udeareal indbyder til socialt samvær mellem de unge beboere i Cortex Park 28.

previous next

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Cortex Park 28 omfatter 60 almene ungdomsboliger og er opført til Boligforeningen Kristiansdal, med smuk teglfacade, tagterrasse og store kvadratiske vinduer mod gaden

Byggefakta

Cortex Park 28
Cortex Park 28
5000 Odense C
Danmark

Bygherre:
Boligforeningen Kristiansdal
Arkitekt:
Arkitektfirmaet TKT A/S
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS
Areal:
3000 kvm.
Byggesum: 
75 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2018 - oktober 2019

Karakteristisk for boligkarréens vinkelfacade er den lyse tegl, hvis farvenuance leder tanken hen på lys kakao, samt de store, tætsiddende, kvadratiske og todelte vinduer, hvoraf nogle for variationens skyld har fået en karnapagtig karm, som går lidt ud fra facaden. Bygningen er i fem etager, dog kun i tre etager i vinklen ud mod det offentlige rum, hvor indgangsportalen forefindes forneden, og hvor der foroven er etableret en stor, fælles tagterrasse med god udsigt over området. Facaden mod gårdrummet er i hvide betonelementer og med svalegang.

Lange, smalle lejligheder

Arkitekt MAA Lars Christian Larsen fra Arkitektfirmaet TKT A/S i Odense beskriver de 60 almene ungdomsboliger som klassiske etværelses studieboliger, smalle og lange, med indgangszonen ved det ret store og funktionsdygtige køkken, som så går direkte over i opholdsarealet, der er både stue og soverum. Det store, kvadratiske vinduesparti ligger i opholdsenden af lejligheden og går fra gulvet op i dørhøjde. Vinduet er opdelt i det gyldne snit af en lodret karm, og den smalle del af vinduet er igen opdelt af en vandret karm.

– Man kommer ind i lejlighederne fra altangange på gårdsiden, fortæller Lars Christian Larsen, og fortsætter:

– Det store vindue gør lejligheden lys og venlig, og der kommer også lidt lys ind ad døren, da den har et ikke fuldt transparent glasparti. Selv om det er klassiske studieboliger, er der rigtig fint Svane-køkken med god plads, hvide skabe, indbygget ovn og stort køle-/fryseskab. Trægulvene er også gedigne, i 3-stavet lys parket. En hvid dør fører ind til eget bad og toilet. Her er tale om en ret stor badekabine/bruseniche.

– De lange, smalle lejligheder er på 50 kvm med det store vinduesparti ud mod gaden. Det medfører, at den murede teglfacade fremtræder med mange og tætsiddende vinduer i en fast rytme, som dominerer facadeudtrykket, forklarer Lars Christian Larsen videre.
– For at skabe lidt variation har enkelte vinduer fået en hvid, udstående karm i fiberbeton, som minder lidt om en karnap, set udefra. Teglen er Strøjer Tegl i farven B430 Bison, som fremtræder i en smuk gulbrun nuance, der leder tanken hen på lys kakao. I gavlen ved portpassagen er der en større, muret flade, som kun afbrydes af enkelte høje, smalle vinduer. De fører ind i sidevæggen på enkelte af lejlighederne.

Vinkelbygning

– Bygningen består af to karréer, som mødes i en vinkel ud mod det offentlige rum, hvor indgangsportalen til gårdrummet findes, siger Lars Christian Larsen.

– Facaden mod gårdrummet er i afsyrede, hvide betonelementer, og undersiden af portgennemgangen har hvide facadeplader. Altangangene på gårdsiden vender mod nord og er i grå beton med galvaniseret stålværn og giver adgang til alle boligerne. Som dekoration er i forskellige mønstre anbragt lamelformede trælister i farven Thermo Wood på altangangenes afskærmning. Der forefindes elevatorer i opgangene.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 6

Bolig

Anneshave

Aflastningsboliger i grønne omgivelser

Butik

Bauhaus Gladsaxe

Bauhaus på fremmarch

Bolig

Beddingen 5

Højt over havnen i Aalborg

Lufthavn

Billund Lufthavn

Multihus fremtidssikrer Billund Lufthavn

Ungdomsbolig

Cortex Park 28

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Domicil

Jyllands-Posten

Et nøgternt mediehus på havnen

Forskningscenter

Niels Bohr Bygningen

Videnskab & fællesskab

Bolig

Nordlandet

Bæredygtigt fællesskab

Bolig

Pionerhusene

Spændende forvandling af gammel bydel

Bolig

Sofiendalen etape 1

Engboliger med stor variation

Ungdomsbolig

Tikanten

Stærk facadekombination i beton og tegl

Bolig

Trøjborg

Fra arbejderkvarter til attraktiv og moderne bydel

Bolig

Vedbæk Park Vest

Svanemærkede rækkehuse i naturskønne omgivelser