Niels Bohr Bygningen

Arkitektur går naturligvis ud på at formgive og planlægge bygninger. Men i den kontekst bliver arkitektur også til kommunikation og formidling, fordi den kan facilitere, støtte og styrke processer. Med sin nye Niels Bohr Bygning vil Københavns Universitet formidle to budskaber: At videnskaben skal være åben og til gavn for fællesskabet og, at den videnskabelige sandhed sjældent er entydig. Det vidste den legendariske fysiker, der har givet navn til bygværket. Niels Bohr: Sandhedens modsætning er enkelhed!

Sagt på en anden måde: At finde rigtige svar er en kompliceret proces. Desto større er glæden og udbyttet, når resultatet nås.

Det er også formlen for den arkitektur, som er anvendt til at formgive Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet. Den bliver hjemsted for tusindvis af forskere og studerende, som vil få deres daglige arbejdsplads her; nok så vigtigt er det dog, at Niels Bohr Bygningens primære opgave er at give sine brugere de absolut bedste vilkår for med det som afsæt at forsyne verden med videnskabskyndige i supersize og i topform. At vi har en tradition for det, vidner alene bygningens navn om; men nobelprismodtagerens laurbær skal man ikke hvile på, så vi må videre.

Det er den nye universitetsbygning et godt signal om.

At placere 52.000 nye kvm midt i et tæt bebygget og bynært kvarter ved Nørrebro, fem minutter i bil fra Kongens Nytorv var ingen nem opgave for det rådgiver-team, der fik opgaven. Vilhelm Lauritzen Arkitekter og den endnu unge og fremgangsrige tegnestue Christensen & Co. slog stregerne, mens Rambøll under Sweco Danmarks projektledelse detaljerede et teknikprojekt af uhyggelige dimensioner.

Tekniske udfordringer

Dels skulle huset fremtidssikres i en tid, hvor teknik i dag sjældent ligner den fra i går. Dels så foregår der så megen teknisk, fysisk og biologisk forskning i det hus, at der kræves opulent dimensionerede føringsveje til et arbejde i krævende arbejdsmiljøer.

Niels Bohr projektets udbud førte til indhyringen af en udenlandsk teknikentreprenør, som senere viste sig mildest talt ikke at leve op til de stillede krav. Det var den afgørende årsag til projektets forsinkelse (når huset står helt færdigt i 2020, er der gået frem år siden første spadestik), og årsagen til en voldsom forhøjelse af entreprisesummen. Bygherren, som er Transport-, Bygge- og Boligministeriet, valgte i erkendelsens klare lys også at skifte byggeledelse undervejs, samtidig med at den tyske teknikudførende blev sat på porten. Den sidste etape af byggeriet blev således styret igennem af Vejdirektoratet.

Det forløb har kostet halvandet år ekstra på byggepladsen til lyden af en ekstra investering på halvanden milliard ekstra kroner for at nå i mål.

Læren? I hvert fald, at så komplicerede og krævende byggeprojekter ikke bør udbydes i ordinær licitation, hvor den billigste pris bestemmer hvem, der får opgaven. I sådanne tilfælde er andre parametre af større vigtighed. Kvaliteten af løsningerne og den professionelle kompetence til at implementere dem, for eksempel.

Åbenhed

Når det er sagt, så får de internationale forskere et fremragende hus, designet efter opskriften åbenhed og tværfaglighed. Med de seneste projekter for Københavns Universitet på Nørre Campus – blandt dem også Mærsk Tårnet – er det nu cementeret, at forskning og udvikling ikke sker i afsondrede miljøer, men i befordrende og inspirerende åbenhed.