Moesgård Museum

:
marts 2014
Det ny Moesgård Museum ligger overfor den tidligere Moesgård herregård og er meget nænsomt placeret i landskabet med en skive, der vokse op af græsset. Bygningen har en klar identitet og vil begejstre bredt, når den åbner efteråret 2014.
Lamelafskærmningen af vinduerne er leveret af Jyllands Markisefabrik A/S. Afskærmningen er skræddersyet til Moesgård Museum.
Indgangspartiet er udført som en rampe, der kobler sig på den tilbagetrukne glasfacade. Et fint stisystem kobler sig til bygningen og de nære omgivelser.
Foyeren er et storslået rum, der indeholder mange funktioner. Arkitektonisk har stedet en robusthed i kraft af store linjer og smukke materialer.
Auditoriet er meget omhyggeligt designet med sans for både de arkitektoniske detaljer og de funktionelle krav, der er til rummet.
Lofterne i administrationen er fra Tripplex A/S, som har specialiseret sig i lofter med akustiske materialer.
previous next

Historien samlet under ét tag

Sider

Byggefakta

Moesgård Museum
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg
Danmark

Bygherre:
Moesgård Museum
Bygherrerådgiver:
DK2 Bygherrerådgivning A/S
Arkitekt:
Henning Larsen Architects A/S
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S, Fårup Betonindustri A/S, Spæncom A/S, Flos Scandinavia A/S
Areal:
15000 kvm.
Byggesum: 
345 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2011 - juni 2013

Moesgaard Museum har satset på god lyd både med de trådløse Beyerdynamic mikrofoner og fra videooptagelser. Derfor er der monteret helt specielle søjlehøjttalere, hvor hver enkelt højttalers spredning af lyden kan justeres, således at man opnår optimal lydfordeling og taleforståelighed i hele auditoriet. Forelæsningspulten, der er forsynet med en digital visualiser og Crestron touch betjeningspanel, er mobil og kan tilsluttes flere steder i auditoriet.

Det er Audio-Visuelt Centrums målsætning at skabe rammer, hvor både forelæser og tilhørere kan koncentrere sig om det væsentlige. Alle skal kunne betjene lys- , lyd- og AV-udstyret, også selvom det er gæsteforelæsere, der træder ind i lokalet fem minutter før, de skal bruge det.

Akustikken i orden

Til museet hører også konferencefaciliteter en del administration, udstillingstegnestue og personalefaciliteter m.v. Denne del af huset er samlet mod nord i tre niveauer. Her er valgt at anvende en anden typer lofter med fokus på god akustik. Tripplex A/S har leveret et stålkassette loft kaldet Atena / hook-on med en perforering på 22 procent og en huldiameter på 1,8 mm. Bag kassetterne ligger akustikbats, der sikrer en absorptionsklasse A.

En af fordelene ved netop dette loft er også at formaterne ikke har nogle begrænsninger og man her har valgt en bredde og varierende længder afhængigt af lofternes proportioner. Administrationen med facade mod nord bevidner hvor bred og høj, bygningen er. Glasfacaderne opbryder den store skala og en lang rampe fra skåret i taget gør opmærksom på, at dette ikke blot er bagsiden af museet, men en aktiv del af huset som helhed.

Historisk perspektiv

Moesgård Museum vokser ud af landskabet på en overbevisende måde og har fra start sin egen klare identitet. Det er i høj grad fordi bygningen er tænkt ind i en landskabelig sammenhæng og respektere stedet. Karsten Thorlund fra Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue fortæller, at man i projektet har gentænkt nogle af herregårdens karakteristiske akser og alléer. Ved ankomsten til det nye museum kører eller går man op langs en nyplantet lindeallé parkerer bilen til venstre for alléen og krydser alléen for at komme til bygningen eller en af områdets stier.

Nye stier omkring museet er allerede etableret og bliver flittig brugt. De er belagt med grus og suppleret med brosten i svingene. Det nye museum har nu koblet sig på de eksisterende stier og derved opstår en integration som både vil styrke museet og det rekreative landskab, der omgiver bygningen. En ramme er sat for en ny og engageret formidling, der sætter fokus på mennesket og den gode historie.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 1

Bilhus

Bin2bil

Mondænt udstillingsvindue

Bolig

Cirkelhuset

130 attraktive lejligheder uden skarpe hjørner

Domicil

Cult

New Yorker' råt og fleksibelt domicil

Skole

Ellebjerg Skole

64 år og stadig ung

Domicil

FN Byen

Forenede Nationer København

Plejecenter og genoptræning

Fremtidens plejehjem

Trivsel, tryghed og god pleje

Offentlige kontorer

Gentofte Genbrugsstation

Genrbrug på første klasse

Offentlige kontorer

Hjørring Rådhus

Et moderne rådhus springer frem

Produktionsanlæg

Hjørring Varmeforsyning

Besparelser i stor skala

Uddannelsescenter

Holbæk Seminarium

Omfattende renovering uden synlige spor

Kontorhus

Horsens Vand

Vandhus med rene former

Bolig

Lighthouse

Lighthouse - en succes der vokser

Museum

Moesgård Museum

Historien samlet under ét tag

Sport

Nakskov Svømmehal

Stilren svømmehal på plads i Nakskov

Parkeringshus

P Hus Levysgade

Smukt indpasset parkering

Skole

Tove Ditlevsens Skole

Skolerenovering med respekt for historien

Bolig

Vejgaard

Bedre bolig på alle plan

Uddannelsescenter

Vestfyns Gymnasium

Vel forberedt på fremtiden

Skole

Vibeengskolen

Energineutral folkeskole skabt til leg og indlæring