Dansk Gigthospital

Det nye gigthospital i Sønderborg er et projekt, som er blevet til som både opgradering og tilbygning til et eksisterende funktionelt og tidstypisk hospital fra 1980’erne. Målet har været at transformere de givne rammer til et moderne, lyst og helende miljø for gigtpatienter, og midlerne hertil er f.eks. indgreb, hvor man lukker mere lys ind og åbner op for udsigten til Alssund, Dybbøl Mølle og grønne områder. Der er etableret eget, nyt indgangsparti, avanceret bassinbygning og god sammenhæng overordnet set. Nu hedder det Dansk Gigthospital og er flyttet fra Gråsten, hvor navnet hidtil var Kong Christian X’s Gigthospital.

Helende miljø

Hvad der førhen var en slags bagside til hospitalskomplekset i Sønderborg er nu blevet omdannet til et indgangsparti for Gigthospitalet. Arkitekt MAA, partner og kreativ direktør Susanne Hansen hos Rubow Arkitekter fortæller:

– Det var vigtigt for Gigtforeningen, at der blev etableret egen indgang. Det eksisterende hospital har fire tårne, forbundet med en lavere vandrehal. Gigthospitalet har erhvervet nogle etager i den yderste bygning og dermed skabt mulighed for at få eget indgangsparti. Vi har ombygget denne bygningsdel med vindfang og helt ny forside med åbne, venlige glasfacader. Selve det betonbånd, som nu udgør den øverste del af indgangspartiet, var der i forvejen, men er blevet trukket ud fra bygningsfacaden, så der opstår en ny, selvstændig bygningsdel, siger Susanne Hansen.

Det eksisterende betonbyggeri fra firserne er fra en tid, hvor det rationelle og effektive byggeri var i højsædet som det sidste levn af modernismen. Arkitektfirmaet fik til opgave, ud fra de givne rammer og med enkelte tilbygninger, at skabe et gigthospital, hvor man arbejder mere med de bløde værdier og ud fra sanatorietanken.

Afslappet atmosfære

– I dag vil man gerne skabe et rart miljø for gigtpatienterne og give dem håb for fremtiden, så de kan leve så godt som muligt med deres sygdom. De skal føle, at de kommer til et sted, hvor der er lækkert at være ikke et sted, der føles teknisk og koldt. Her skal være en lys og afslappet atmosfære, som samtidig signalerer, at man her får en professionel behandling. Vi har arbejdet med helende arkitektur, stoflighed, lys, og materialer, som giver velvære for mennesker. Vi har åbnet op for udsigten ved at skære ned i de vandrette brystninger, så vinduerne går ned til gulvet på de udvalgte steder, hvor det har stor effekt. Det er f.eks. i spisestuen og i bassindelen. I det eksisterende byggeri var alt behandlet ligeværdigt, men ved transformeringen har vi fremhævet og ophøjet særligt attraktive steder i byggeriet, siger Susanne Hansen.

Når man bevæger sig ind i byggeriet findes en smuk, gammel belægning, som man ifølge Susanne Hansen har søgt at bevare så meget af som muligt af, da det faktisk var noget af det bedste ved det eksisterende.

– Vi har gjort meget ud af way-finding og tilgængelighed, skiltning og hensyn til at patienterne her ofte er svagsynede og måske har en tendens til at kigge mere ned end op. Der er oprettet tydelige delområder i huset, så man ikke er i tvivl om, hvor man befinder sig i forløbet. Fra det nyetablerede indgangsparti kan man gå fra receptionen og videre ind i vandrehallen, der har forbindelse til resten af hospitalet. Foyeren er indrettet som et imødekommende sted, hvor man kan sidde og vente med en kop kaffe i et smukt og afklaret rum med wellness-agtig stemning, lyder det fra Susanne Hansen.