Riffelsyndikatet

Bare navnet fremmaner dristige billeder i den redebonne fantasi: Riffelsyndikatet!

I en tid, hvor rifler er no-go til alt andet end bukkejagt, og syndikater viser vej til lyssky skattetransaktioner, ville få ynde navnet til deres nye virksomhed.

Og egentlig hed den nystartede produktion i en hal i Københavns Nordhavn da også Compagnie Madsen efter Herman Madsen, en af opfinderne bag det danske luftkølede maskingevær, der skulle fremstilles her. Men navnet blev siden ændret til Dansk Rekyl Riffel Syndikat og i 1936 til Dansk Industri Syndikat (DISA).

En rolle som våbenleverandør til de krigsførende parter under 2. verdenskrig førte til gentagne sabotageaktioner mod produktionen i bygningen, som efter de traumatiske begivenheder aldrig rigtig kom i gang igen. Og i slutningen af 1950’erne forlod Dansk Industri Syndikat Nordhavnsbygningen til fordel for en ekspansionsparat adresse i Herlev.

I folkemunde hed stedet dog fortsat Riffelsyndikatet, og det gjorde den 5.000 kvm store bygning da også, da Nordhavns udvikling til et moderne erhvervs- og boligområde for mindre end ti år siden tog fart.

Forskellen på Hovedstadens nordlige havneområde og f.eks. de sydlige kvarterer Sluseholmen og Ørestad er påfaldende: Byudviklingen har lært at tage vare på bygningskulturen og genbruger alt, hvad overhovedet genbruges kan. Nordhavn byder derfor på et helt program af gode eksempler på, hvordan tidligere fabriksbygninger, siloer og andre havnerelaterede erhvervshuse er blevet opdateret uden at miste deres sjæl.

Riffelsyndikatet er sådan et eksempel.

Dygtig opdatering

At bevare en bygningskrop, som derefter iklædes moderne tiders materialer og staffage, er ingen særlig hverken unik eller beundringsværdig præstation. Men at genskabe en rødmalet industribygning i en nutidig kontekst og skabe både samhørighed og funktionalitet på et optimalt niveau; det fortjener mere end et enkelt klap på skulderen.

Det er en kreds af nøgleaktører, der har æren for det vellykkede resultat: Ejendomsudviklingsselskaberne NREP og Tetris A/S sammen med By & Havn, rådgiverne Cobe Arkitekter og Acting Bygherrerådgivning og totalentreprenøren Rasmus Friis, som er den udførende partner til Tetris; alle har de haft en betydende indflydelse på en proces, der har været afhængig af en kompatibilitet mellem parterne og et stort ønske om at komme samme sted hen: Til en 2019-udgave af Riffelsyndikatets bevaringsværdige produktionshal fra 1918.

Bortset fra de kulturelle værdier, som stod til ikke bare en redning, men også en styrkelse, så var projektets formål entydigt: At byens omkalfatring af Hovedstadens tidligere trafik- og handelshavn til levende og stemningsmættede boligkvarterer nu havde nået et niveau, der kaldte på servicefaciliteter som f.eks. et supermarked.

Førstesalen

Det er det, der nu er i fuld drift i hele bygningens parterre. Projektet lagde derefter op til at udnytte bygningens volumen – og lægge lidt til i flademålet – for at få en førstesal med fuld højde til udnyttelse som et kontor- og administrationsareal. Førstesalen blev projekteret som en add-on i en geometrisk form, som smelter sammen med både underetagen og de eksisterende bygninger i umiddelbar nærhed. Det gav samtidig en arkitektonisk kontrast mellem gammelt og nyt med markante materialeskift fra den pudsede facade over flisebeklædning til en top af glas, indfarvet og med emalitpartier i den karakteristiske og let genkendelige røde tone fra facadepudsen.