Skou-bygningen, Aarhus Universitet

Den nye Skou-bygning, som består af to forskudte bygningslænger, er en udvidelse af Institut for Biomedicins faciliteter til forskning. Bygningsstyrelsen ejer bygningen på statens vegne og har været bygherre for byggeriet af Skou-bygningen.

Cubo Arkitekter A/S vandt i 2012 konkurrencen om dels denne nye Skou-bygning, og efterfølgende en større ombygning og modernisering af Bartholinbygningen med opdaterede faciliteter, hvor Biomedicin oprindelig havde til huse.

Mandag den. 8. oktober, hvor nobelprismodtageren Jens Christian Skou ville være blevet 100 år, blev bygningen indviet og navngivet efter forskeren. Skou-bygningen bliver arbejdsplads for cirka 300 forskere, men også for ca. 30.000 forsøgsdyr, som har deres stalde i kælderetagen.

Skou-bygningens DNA

De to bygningslænger, som udgør Skou-bygningen, ligger forskudt for hinanden, og samtidig ligger de parallelt med mange af Universitetsparkens øvrige bygninger. De peger alle mod Domkirken og går på tværs af terrænet. Fra Skou-bygningen er der en flot udsigt til meget af Aarhus, og det skrånende terræn betyder, at én etage delvist ligger i terræn. Herunder ligger endnu en kælderetage.

Aarhus Universitets første bygninger fra 1940’erne ligger utrolig smukt placeret i en park med skrånende terræn og en stor sø, som en klassisk campus. Det blev tegnet af Arkitekt C.F. Møller og Kay Fisker, hvis arkitektoniske greb er skåret ind til benet med en dengang uset enkelhed. Dette sprog er fastholdt i de mange efterfølgende etaper og er nu ført til en bevarende lokalplan fra 1993.

Skou-bygningen følger naturligvis denne tradition, hvor bygningslænger i gule tegl og en særlig proportionering af tag og bygningsbredde ligger fast. Men også rigtig mange andre detaljer gør Aarhus Universitets bygningskompleks til noget særligt. Det er samtidig muligt inden for disse rammer, at skabe fornyelse og variation. Det er Skou-bygningen et meget vellykket eksempel på.

Plads til detaljer

Der er en alvor omkring teglen i Universitetsparken. Det er tradition og håndværk og finesse, der går op i en højere enhed. Stenen er gul, forbandet er krydsforbandt og fugerne er dybe. Overgangen til terrænet er markeret med klinker på højkant, ligesom gule klinker afslutter støttemure og anvendes ved trapper.

Tagene har ingen udhæng, og nedløbsrørene er skjult i murværket. Alle disse detaljer er her udført med skarpeste præcision. De to længer har et stort ”overlap” i deres forskydning og kun et lille mellemrum, som står i glas for at tydeliggøre adskillelsen af længerne.

Et atrium på tværs af de to længer forbinder bygningerne på alle etager og skaber et naturligt centrum i huset. Gavlen mod nord, som man går ind i og den modsatte gavl mod syd (i den anden længe) er begge udført som åbne facader i glas med et filigran af tegl udenpå. Et elegant og nutidigt træk, som giver stedet personlighed og fint filtrerer lyset ind.

Grebet giver også en dynamik i huset som helhed, da de åbne facader ligger diagonalt over atriet og er med at åbne huset op.

For Universitetsparken gælder også, at gule markiser er obligatorisk solafskærmning. Det er Jyllands Markisefabrik A/S, der har leveret markiser af typen JM-Uni til alle fire facader, 230 vinduer i alt.

Til markiserne hører sol- og vindautomatik og manuel overstyring pr. etage. Jyllands Markisefabrik havde el-tilslutning af automatik og motorer med.