Risskov Engpark

:
december 2018
Risskov Engpark - indgang

De to bygninger står vinkelret på hinanden og danner et gårdrum på den ene side, mens indgangspartierne ligger langs ”ydersiden”, hvor også parkeringen er fordelt.

Risskov Engpark - altaner

Altanerne er trukket lidt ind i bygningskroppen og giver derved mere private altaner og et andet udtryk til bygningerne som helhed. Altanerne har glasværn og en skillevæg i sort træ, hvor altanerne er sammenstillet.

Risskov Engpark - gårdrum

Risskov Engpark er karakteriseret ved varierende bygningskroppe i en større parkbebyggelse. Tegl er et gennemgående materiale, og der er arbejdet med detaljerne.

previous next

Tegl skaber homogen helhed

Risskov Engpark er ved at blive færdigbygget, og et nyt boligkvarter begynder at tage form. En boligpark med grønne fællesarealer og boliger til både singler og familier

Byggefakta

Risskov Engpark
Brassøvej
8240 Risskov
Danmark

Bygherre:
Engparken Risskov ApS
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
JN Construction Kolding A/S
Ingeniør:
Stokvad Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
4885 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
maj 2017 - oktober 2018

Den nye bebyggelse ligger i udkanten af Risskov på Lystrupvej, men er dog tæt på indkøb, skoler og naturområder som Egå Engsø og Aarhus Bugten. Risskov Engpark er opført i fem storparceller, men med en fælles bebyggelses- og landskabsplan. Arkitema Architects har tegnet storparcel 1,2,4 og 5.

Denne artikel handler primært om byggefelt 2, som består af to bygninger. For hele kvarteret gælder, at bygningshøjden varierer lidt mellem tre og fem etager, som giver et dynamisk helhedsindtryk. Tegl er valgt som et gennemgående materiale, men i forskellige karakterer fra den ene parcel til den næste.

Der er både grå, røde og mørke tegl repræsenteret, ligesom fugefarven også er et element, der bliver leget med. Det har således været vigtigt, at området hænger sammen arkitektonisk, men også at de enkelte parceller har deres egen identitet.

Store vinduer og altaner

Storparcel 2 er opført af JN Construction Kolding A/S, som også har opført storparcel 4 og størstedelen af storparcel 5. De to bygninger er placeret vinkelret på hinanden og danner derved et naturligt fællesareal. Begge bygninger når fem etager, den ene trapper dog ned til fire etager midtvejs.

Udtrykket er meget enkelt og båret af variationen mellem vinduespartier og altanerne. Her er anvendt en lys sten, der giver en flot helhedsoplevelse af bygningerne. Vinduerne går fra gulv til loft, hvorved lejlighederne kan få meget dagslys. Altanerne er rummelige og er trukket delvist ind i bygningskroppen, hvorved man som beboer kan opleve at sidde både privat og overdækket, og samtidig er havemøblerne mindre eksponeret for vejrlig. De delvist tilbagetrukne altaner giver også en fin dybdevirkning i facaden sammen med en mindre reces i murværket mellem altanerne.

Indgangssituationen

Indgangen til lejlighederne sker via en hovedindgang til hver opgang, placeret langs facaden modsat altanerne, altså tæt på parkeringsområdet. Trappen og elevatoren ligger midt i bygningen, hvorved facaderne er forbeholdt lejlighederne.

Trappen og elevatoren fører også ned til kælderetagen, hvor der er pulterrum og parkering af cykler og barnevogne. Lejlighederne er mellem 87 og 101 kvm og opbygget på samme måde, hvor toiletkernen ligger inde midt i lejligheden, ligesom køkkenet, som man træder direkte ind i. Køkken og opholdsrum ligger midt i bygningen orienteret mod altanen.

På første til fjerde etage er der enten to eller tre lejligheder per etage, hvorfor enkelte lejligheder kun er orienteret mod indgangssiden. Disse har så enten en altan, der krager ud fra facaden eller en fransk altan. Værelserne er placeret i tilknytning til opholdsrummet enten til indgangs- eller altansiden. Alle boliger har egetræsgulv med gulvvarme.

Godt samarbejde på etaperne

Stokvad Rådgivende Ingeniører A/S har udført beregningerne på Risskov Engpark storparcel 2, men også på storparcel 4 og (en del af) 5.

Det har været meget fordelagtigt at have et fast samarbejde mellem Stokvad ingeniører, Arkitema og JN Construction på boligerne i Risskov Engpark. Boligerne er opført traditionelt, byggeteknisk set, og derfor har opgaven været ligetil. De forskellige altantyper i de forskellige storparceller har varierende statiske modeller i forhold til udkragning, ophængning og understøtning. Alle altaner er udført i stålkonstruktioner med glasværn.

Jan Harboe, ingeniør ved Stokvad, fortæller, at altanerne ved bygningsmidten er adskilt med skelet-skillevæg med afvanding og nedløb i skjult rammekonstruktion.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 6

Skole

Grøndalsvængets Skole

Røddernes skole

Bolig

Havnefronten Horsens etape 1

Punkthuse med fjordkig

Sport

Herning Isstadion

Isstadion med mere komfort

Bolig

Krøyer Hus

I bryggerens ånd

Domicil

Nexus CPH

Knudepunktet ved byens port

Bolig

Risskov Engpark

Tegl skaber homogen helhed

Uddannelsescenter

Roskilde Festival Højskole

Farveflirt i Rockmagnetens kreative midtpunkt

Bolig

Rylevej

Facadeleg i rækkehuse

Shoppingcenter

Salling Rooftop

Urban bypark med skywalk

Forskningscenter

Skou-bygningen, Aarhus Universitet

Biomedicinske bygningslænger i gule tegl

Bolig

Sophieholmen

Funkislook med kig til sundet

Bolig

Vølunden

Fokus på fællesskabi Holbæk-boliger