Welltec

:
december 2014
Welltec-lager

Produktionshallerne er lyse og indbydende. Det skyldes blandt andet det lysegrå epoxygulv, som Areo A/S har etableret.

Welltec-kontor

Welltecs administrationsfløj er lys og venlig, holdt i en afdæmpet farveskala med hvidt og gråt på paletten. Den lyse og transparente atmosfære understreges af de mange glasvægge, som Deko Loft + Væg P/S har leveret og monteret.

Welltec-atrium

Decoplant A/S har skabt en smuk plantevæg i Welltec’s reception, som byder gæster og medarbejdere velkommen. Væggen skaber liv og sikrer både en god lyd og ekstra ilt i rummet.

Welltec-front

Administrationsbygningens hvide krop står i flot kontrast til produktionshallernes sorte farve. Bygningen får yderligere lethed i kraft af den hvide teglbeklædning, de tværgående bånd og store glaspartier.

previous next

Well done - lige efter bogen

I en tid, hvor tvister og forsinkelser er normen i forbindelse med nybyggeri, er der på rekordtid skudt en ny bygning op i Esbjergs nye erhvervspark

Byggefakta

Welltec
Kjersing Ringvej
6715 Esbjerg
Danmark

Bygherre:
Villemoes Holding ApS
Arkitekt:
Ark Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
DS Flexhal A/S
Andre aktører:
Deko Loft + Væg P/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2014 - august 2014

En af verdens mest innovative olieserviceselskaber, danske Welltec A/S, der er leverandør af interventionsløsninger baseret på robotteknologi og completionsløsninger til olie- og gasindustrien, indgik den 8. november 2013 en aftale om at etablere en stor fabrik i Esbjerg. I januar 2014 blev det første spadestik så taget til den fabrik, hvorfra man fremover skal servicere olie- og gasindustrien i Nordsøen, og allerede i august kunne Welltec A/S tage de 6.000 kvm produktionshal og 1.250 kvm administration i brug. Her – mindre end et år efter byggestart er alt på plads. Produktionen er i gang og græsset udenfor er begyndt at spire.

En af forklaringerne på, at det er lykkedes at overholde alle terminer er ifølge totalentreprenøren på projektet, DS Flexhal, der er en afdeling af DS Stålkonstruktion A/S, at de, som tovholder, også har produceret og leveret alle stål- og betonkonstruktioner.

- Vi er en projekt- og procesorienteret virksomhed, som er med i alle byggeriets faser fra idéudvikling, projektering, dimensionering, prissætning over bygge- og økonomistyring til projektledelse, forklarer Peter Stounberg, der er projektleder hos DS Flexhal, og som har stået i front i forbindelse med etableringen af Welltec-bygningen.

- Vi har i samspil med ARK Arkitekter ApS i Aarhus, skabt en løsning, hvor vi på en rationel og funktionel måde udnytter de bedste egenskaber i beton og stål. Målet er et arkitektonisk let byggeri med et interiør, hvor stål og beton også er de væsentligste materialer, uddyber Peter Stounberg.

Det færdige resultat er da også superenkelt: få materialer og en farveskala, der holder sig indenfor den sorte, grå og hvide palet både ude og inde. Projektet består af to bygningskroppe: en 6.000 kvm stor produktionsbygning, der er opdelt i tre søjlefri haller, og en mindre administrationsbygning, der er forbundet med produktionsbygningen via et såkaldt velfærdsafsnit med omklædnings- og badefaciliteter. Udvendigt er produktionsbygningen beklædt med sorte betonelementer, mens administrationen står i skarp og elegant kontrast med en hvid betonbeklædning og masser af glas og tegl.

Harmonisk helhed

Det er Fjelsø Alu Facader A/S, der har stået for glas- og facadeentreprisen samt vinduesbånd i tæt samarbejde med DS Flexhal. Facaderne er udført i Hueck’s højt isolerede facadeprofilsystem Hueck Trigon 50, mens vinduer og døre er udført i Hueck Lambda 77. Fordelen ved de valgte systemer er, ifølge Bjarne Glargaard fra Fjelsø Alu Facader A/S, at de kan tilpasses kravene til isolering samtidig med at de passer både æstetisk og er indenfor den økonomiske ramme til projektet.

- Farven RAL 9010 hvid er valgt, fordi den matcher facadens hvide teglbeklædning samtidig med at den giver bygningen et lyst og venligt helhedsindtryk, som står i flot kontrast til produktionshallens sorte farve, forklarer Bjarne Glargaard.

Enkelt og funktionelt

Arkitektonisk er der tale om en bygning uden overflødige udsmykninger. Bygningen fremstår klart i sit udtryk, og det enkle og grafiske greb passer godt ind i området, som huser en række større virksomheder, der alle udmærker sig ved et horisontalt snit, og som dermed passer fint ind i det flade landskab i Esbjerg nord.

Administrationsbygningen får karakter ved hjælp af udvendige skærme med tegl og stål, som filtrerer sollyset og sikrer et godt indeklima. Samme funktion har det fire meter dybe udhæng, som også skærmer for sollyset.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet

Aalborg-modellen i størrelse 1:1

Bolig

Amager Strandpark

Amager royal

Bolig

Bolværket

Monumental på Teglholmen

Butikscenter

Copenhagen Designer Outlet

Fra dagligvarer til et paradis for mærkevarer

Lager

DSV Roskilde

Lagerhaller præget af lys og rummelighed

Uddannelsescenter

Herning Gymnasium

Plads til begejstring på Herning Gymnasium

Sport

HFK Fodboldstadion

Stadion med mere

Ungdomsbolig

Katedralen

Ungdomsboliger på første parket

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Søllerød

Plejecenter indrettet til hjem

Sport

Pulsen i Salling

Pulsen op i Salling

Kulturcenter

Radiohuset

Et hus med musik i

Sundhedscenter

Sundhedshus Sæby

Firlænget sundhedshus med atrier

Bolig

Sydbo

Individuelle boliger til bosted

Offentlige kontorer

Vestre Landsret

Ny retsbygning løfter blikket

Uddannelsescenter

VUC Nordjylland og SOSU Nord

Campus med respekt for fortiden

Domicil

Welltec

Well done - lige efter bogen

Butik

Østjysk Våbenhandel

Turen til Afrikas savanne begynder i Hedensted