Copenhagen Designer Outlet

:
november 2014
designer outlet-front

Et nyopført, markant tårn rejser sig som et iøjnefaldende vartegn for det nye Copenhagen Designer Outlet ved City 2 i Tåstrup.

designer outlet-butik

Som besøgende bliver man nærmest ført rundt i centeret ad de lyse og meget elegant udførte gangarealer. De buede forløb er med til at pirre gæsternes nysgerrighed, for hvad mon der venter omkring næste hjørne.

designer outlet-svingdør

Virksomheden Tormax Danmark A/S fra Give har leveret den imponerende svingdør, der udgør centerets hovedindgang. Et imponerende anlæg, der både får kunderne trygt og sikkert indenfor, men som er så sindrigt indrettet, så der ikke slipper unødvendigt megen varme ud af centeret. Især en fordel på den kolde årstid.

designer outlet-ovenlys

Overalt i centeret er det lyst og indbydende. Selv i centrum af det 16.000 kvm store center. 15 imponerende ovenlysvinduer sikrer, at lyset slipper indenfor over hele centerets areal.

designer outlet-stål

De imponerende stålkonstruktioner, indenfor såvel som udenfor, er udført af J. Langkjær Stålbyg A/S. På en og samme tid udstråler konstruktionerne massiv soliditet og alligevel, en diskret lethed og elegance.

designer outlet-bad

Virksomheden Kuma A/S, der har hovedsæde i Gadbjerg, har i samarbejde med arkitekterne udviklet dette interiør til centerets kundetoiletter. Et nødvendigt rum med en ganske bestemt funktion kan sagtens indrettes indbydende og næsten kunstnerisk.

previous next

Fra dagligvarer til et paradis for mærkevarer

Copenhagen Designer Outlet ser dagens lys i Tåstrup i lokaler, der engang var ramme om livlig handel med dagligvarer

Byggefakta

Copenhagen Designer Outlet
City 2
2630 Tåstrup
Danmark

Bygherre:
Danica Ejendomsselskab ApS
Arkitekt:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S, MOE A/S
Areal:
16000 kvm.
Byggesum: 
30 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2013 - oktober 2014

En meget stor del af City 2 i Tåstrup har i efterhånden en årrække stået ubenyttet hen. En gang dannede denne del af centeret ramme om velkendte dagligvarebutikker som Kvickly, OBS og Elgiganten.

Men tiderne har ændret sig, så ejerne af City 2, Danica Ejendomsselskab Aps. har i en længere periode forhandlet forskellige løsninger for en passende anvendelse af de 16.000 kvm, der nu lå ubenyttede hen.

Løsningen skulle blive etableringen af Copenhagen Designer Outlet. Et moderne butikscenter med plads til op mod 80 specialbutikker, hvor der forvandles mærkevarer.

Nærmere bestemt, mærke- varer fra sidste års kollektion, som ikke er blevet solgt, men som på den anden side ikke fejler noget som helst, udover at nyere modeller er kommet ud i detailhandelen.

Med andre ord, en enestående mulighed for forbrugerne at erhverve sig attraktive mærkevarer, men til en lavere pris end man normalt ser i detailhandelen. Samt den lille detalje, at det ikke er det sidste nye i det pågældende mærke.

Projekt med udfordringer

Den omfattende ombygning af butiksarealet blev sendt i licitation og resultatet af denne skulle bære kimen til lidt af en udfordring. Det blev nemlig Pihl & Søn A/S der fik opgaven i totalentreprise.

Da denne virksomhed gik konkurs skulle en ny totalentreprenør på banen og videreføre projektet, der så småt var kommet i gang, og hvor der allerede var indgået flere aftaler om underentrepriser.

Glostrupvirksomheden Hoffmann A/S, der på dette tidspunkt havde indgået aftale om flere underentrepriser overtog hele totalentreprisen og sørgede for, at hele projektet kunne gennemføres indenfor den fastsatte tidsramme og med planlagt åbningsdag i oktober 2014.

- Da vi overtog totalentreprisen i oktober 2013 var alt i rummet ryddet, fortæller projektleder Thomas Larsen, Hoffmann A/S.

Det var et fuldstændigt bart rum på 125 gange 125 meter, hvor den næste opgave blev at bygge det hele op igen, så det kom til at tage sig ud som bygherren ønskede det.

Resultatet er blevet et helt nyt indre i det store lokale, hvor gangarealerne har et ottetalslignende forløb mellem de 80 butikslokaler, der er indrettet.

Målet har været, at Copenhagen Designer Outlet kommer til at fremstå som et eksklusivt center, der udover en spændende indkøbsoplevelse også giver kunderne en speciel visuel oplevelse af at have aflagt besøg i et butikscenter, der ikke ligner andre butikscentre i Danmark.

Et tæt samarbejde

Det britiske arkitektfirma Haskoll Ltd. har tegnet hele det projekt, der danner grundlag for hele totalentreprisen.

Hoffmann A/S har udført opgaven i tæt samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller A/S fra Aarhus, samt rådgivende ingeniører Moe A/S fra Søborg og Rambøll A/S fra Køge.

Rambøll A/S har stået for alle de tekniske installationer i bygningen. Resultatet er blevet et center, der i sin fremtoning med garanti på ingen måde vil give mindelser om, hvad bygningen tidligere har været anvendt til.

En solid konstruktion

En af de større entrepriser på projektet har været stålentreprisen, som er udført af virksomheden J. Langkjær Stålbyg A/S fra Vildbjerg.

En virksomhed, som ved andre lejligheder har demonstreret sin evne til at løse både store og komplekse opgaver.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet

Aalborg-modellen i størrelse 1:1

Bolig

Amager Strandpark

Amager royal

Bolig

Bolværket

Monumental på Teglholmen

Butikscenter

Copenhagen Designer Outlet

Fra dagligvarer til et paradis for mærkevarer

Lager

DSV Roskilde

Lagerhaller præget af lys og rummelighed

Uddannelsescenter

Herning Gymnasium

Plads til begejstring på Herning Gymnasium

Sport

HFK Fodboldstadion

Stadion med mere

Ungdomsbolig

Katedralen

Ungdomsboliger på første parket

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Søllerød

Plejecenter indrettet til hjem

Sport

Pulsen i Salling

Pulsen op i Salling

Kulturcenter

Radiohuset

Et hus med musik i

Sundhedscenter

Sundhedshus Sæby

Firlænget sundhedshus med atrier

Bolig

Sydbo

Individuelle boliger til bosted

Offentlige kontorer

Vestre Landsret

Ny retsbygning løfter blikket

Uddannelsescenter

VUC Nordjylland og SOSU Nord

Campus med respekt for fortiden

Domicil

Welltec

Well done - lige efter bogen

Butik

Østjysk Våbenhandel

Turen til Afrikas savanne begynder i Hedensted