Butikscenter Frederikshavn

:
december 2008
Det er bare lige at dreje af i rundkørslen, så er du ved det nye handelscenter. Allerede inden du kommer ind på p-pladsen, har du et godt overblik over, hvilke butikker du finder i det nye handelscenter.
Der er lyst og rummeligt hos Harald Nyborg i centeret. Solar-belysningen i loftet er behageligt og funktionelt, og så kan det ændres efter behov.
Facaderne er helt enkle, meget holdbare og i et materiale, der er nemt at arbejde med.
Lygtepælene på p-pladsen kan klare en påkørsel – uden at blinke! Belysningen er fra Solar og Lützen A/S fra Hjørring har stået for alle installationer.
previous next

Cirkelformet handelspejlemærke

Det nye handelscenter på H.C. Ørstedsvej i Frederikshavn er rationelt, let – og lyst imødekommende

Byggefakta

Butikscenter
HC Ørstedsvej 3
9900 Frederikshavn
Danmark

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Ingeniør:
Arne Elkjær A/S
Areal:
6400 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

Det har faktisk ikke noget navn, det kunne hedde "Pejlemærket", for det er faktisk, hvad det er. Det ny handelscenter i Frederikshavn er på 6.400 kvm på 16.740 kvm grund, så det skulle være til at få øje på – og det er det også.

Det nye handelscenter er placeret ved Frederikshavns vestlige indkørsel ved rundkørslen, som forbinder Hjørringvej med ringvejen omkring byen. Det byder sig til for byens beboere, gæster, egnens turister og pendlere til og fra byen. Adressen er H.C. Ørstedsvej, og det nye byggeri er indpasset i et område, der i forvejen er præget af kraftig handelsaktivitet.

Lyst og imødekommende

Centret ligger klædt i næsten hvidt – lyst og imødekommende i brudte blokke i en halvcirkel omkring et parkeringsareal foran – som et stort smil.

For Årstiderne Arkitekterne, der har tegnet det nye handelscenter, har udfordringen især været, at indpasse et relativt stort og rummeligt handelscenter i det, der var i forvejen, og desuden få en lang række funktioner til at gå op i en højere enhed.

- Vi var jo klar over, at centeret ville blive et pejlemærke for de besøgende til Frederikshavn, der kommer ad landevejen fra Hjørring. I forhold til det funktionelle skulle det være enkelt for kunderne at komme til og fra og give god eksponering for de virksomheder, der nu lever der til hverdag, siger Rasmus Sørensen, arkitekt på projektet.

Let og rationelt

Derfor ledes kunderne ind på en overskuelig parkeringsplads foran byggeriet med i alt 138 parkeringspladser – mens den tunge trafik med vareleverancer kommer ind fra bagsiden af byggeriet uden at blandes med kunderne, hvilket giver en god logistik.

De fem butikker er placeret som i et cirkelslag, der omfavner pladsen.

Der er tale om et rationelt byggeri af en vis volumen, og derfor har hensynet også været at skabe et byggeri, der – trods sin størrelse – virker let og luftigt. Alle bygningsenhederne er da også lyse, og Rasmus Sørensen nævner detaljen med vandrette spor, i betonelementerne, som fremmer fornemmelsen af lethed.

- Årstiderne står for en række meget forskellige opgaver lige fra omdannelse af gamle fabriksbygninger til nye miljøer, planer for udvikling af bydele m.v. Men vi står også bag en række handelscentre, som typisk indpasses i eksisterende miljøer. Her er kunsten hver gang at få alle hensyn taget i ed, kommune, bygherre, kunder, leverandører med flere, siger arkitekten.

Bygningens konstruktion har i øvrigt beton som bærende elementer. Ydermurene er opført, så man ikke aner det næsten flade tagpaptag, hvilket er med til at begrænse indtrykket af et stort byggeri.

- Byggeperioden har med det hele varet halvandet år, og hele processen er forløbet som planlagt, siger Rasmus Sørensen.

Fleksibel installation

Solar har leveret såvel indendørs som udendørs belysning samt alle nødvendige elinstallationer som stik, forsyningsveje m.v.

Rækken af kædebutikker er blevet forsynet med de såkaldte Dus-armaturer, der som udgangspunkt er et praktisk og fleksibelt skinnesystem med en mængde af kombinationsmuligheder.

Det bygger på et princip om, at såvel fremføringen af forsyningen som selve armaturerne er integreret i skinnen. Der er tale om et almindeligt dobbelt lysrørsarmatur, som klikkes op i systemet.

- Det giver mulighed for dels en meget overskuelig, nem og hurtig installation, dels at ønskede ændringer er nemme at foretage senere. Det er et meget fleksibelt og anvendeligt system, siger belysningskonsulent Morten Petersen fra Solar.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 4

Butikscenter

Butikscenter Frederikshavn

Cirkelformet handelspejlemærke

Hospital

Danske privathospitaler

Elegant og udfordrende i hvidt

Domicil

De Gule Sider

Gennemlyst domicil i hightech look

Kontorhus

Erhvervstårne

Kubistiske fodboldtårne

Bolig

Essex Waterfront

Fra torskerogn til eksklusive lejligheder

Butikscenter

IDEmøbler, Sønderborg

Møbelsignaler i to etager

Pengeinstitut

Jyske Bank, Silkeborg

Jyske Bank investerer i smuk arkitektur

Domicil

Keflico

Trægrossist med identitet

Domicil

Kennedy Centret

Familievenlig øjenklinik

Kontorhus

KLP kontorhus

KLP-kontorhus version 2.0

Domicil

Läntmannen Cerealia

Tvillingetårne til mel

Bolig

Lindholm

Forskellighed gennem facader

Skole

Lisbjergskolen

Skoleeksempel på dynamisk arkitektur

Produktionsanlæg

LogoPaint

Strømlinet kontorlandskab i glas

Kulturcenter

Ordrup Multihal

Lærings- og bevægelseshuset

Butikscenter

Rosengårdcentret

Udvidelse på skrå

Skole

Stenhus Gymnasium & HF

Studentereksamen i renovering

Distributionscenter

SuperGros

Grandios tørvareterminal

Domicil

Vejdirektoratet

Rummeligt og slidstærkt vejdomicil

Skole

Vejle Handelsskole

Handelsskole i tidens ånd

Plejecenter og genoptræning

Vejlefjord

Sanatoriet folder sig ud

Domicil

Vestas R&D Center

Værktøjskasse for vindkraft

Bolig

VM Bjerget

Vertikalt villakvarter

Bolig

Ørestadshuset

Monolit med variation