Sofiendalen etape 1

:
december 2019
Sofiendalen etape 1 - facade

Rækkehusene ligger i midten af det store boligbyggeri i Sofiendal Enge. Husene er i to eller tre etager, og med egen carport foran indgangen. Facaderne er nuancerede med alubeklædning og to farver tegl.

Sofiendalen etape 1 - kanthuse

Kanthusene er større etagebyggerier, der ligger langs områdets sydlige afgrænsning. Kanthusene rummer en stor variation af lejligheder i forskellige størrelser, nogle i dobbelt højde.

Sofiendalen etape 1 - stue

Alle boliger i Sofiendalen er bygget op med et fælles opholdsrum med integreret køkken. Boligerne har adgang til private uderum i form af enten altaner, tagterrasser eller terrasse i terrænniveau.

Sofiendalen etape 1 - vinduesparti

Byggeriet har fine arkitektoniske detaljer, og der er lagt vægt på gode dagslysforhold i lejlighederne med rumhøje vinduespartier.

previous next

Engboliger med stor variation

Sider

Byggefakta

Sofiendalen
Anna Anchers Vej 224
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
PenSam
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Totalrådgiver:
Krogh Arkitektur A/S
Arkitekt:
Krogh Arkitektur A/S
Totalentreprenør:
Arne Andersen Vrå A/S
Ingeniør:
Frandsen & Søndergaard K/S
Andre aktører:
Bad Element ApS
Areal:
7230 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
Februar 2018 - august 2019

Godt samarbejde

På grund af den unikke beliggenhed har byggeriet skullet udvikles helt fra bar mark med alle installationer og al infrastruktur. Ingeniørfirmaet Frandsen & Søndergaard A/S har stået for alle ingeniørydelser.

– Vi har stået for både den konstruktive del samt alle installationer inklusive ventilation, el, kloak vvs. Vi har også arbejdet med byggemodningen, vejene, parkeringspladser og stier og alle de store installationer, der ligger under terræn i området. Det er grundlæggende et almindeligt terræn uden de helt store udfordringer, men det, der gør projektet særligt, er mængden og størrelsen – det er jo en hel lille by og klart det største boligprojekt, vi har været med til at lave, fortæller administrerende direktør i Frandsen & Søndergaard, Peter Gasberg.

Et så stort projekt kræver mere koordination end sædvanligt, og det er her Kuben Management A/S kommer ind i billedet.

– Vi kom ret sent ind i projektet på et tidspunkt, hvor det grundlæggende var på plads, men hvor bygherren Pensam gerne ville have en lokal bygherrerådgiver på sagen. Vores opgave er at sikre et godt samarbejde mellem alle parterne, og at tingene foregår korrekt. Vi holder byggemøder og har kontakten til forsyningsselskaberne, og vi sammenholdt de indkomne tilbud fra de indbudte totalentreprenører, fortæller projektchef Jeppe Vamberg Andersen fra Kuben Management. Jeppe Vamberg Andersen sammenligner Kubens rolle med producerens på et filmsæt, en blæksprutte, der sikrer, at alt løber af stablen som planlagt.

– Jeg har stor ros til alle involverede parter. Pensam er meget professionelle byggefolk, der ved hvad de vil have. Entreprenøren er meget ansvarsfuld, og arkitekterne, der har født projektet, føler virkelig for det. Resultatet er et byggeri i meget høj kvalitet, også arkitektonisk, siger Jeppe Vamberg Andersen.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 6

Bolig

Anneshave

Aflastningsboliger i grønne omgivelser

Butik

Bauhaus Gladsaxe

Bauhaus på fremmarch

Bolig

Beddingen 5

Højt over havnen i Aalborg

Lufthavn

Billund Lufthavn

Multihus fremtidssikrer Billund Lufthavn

Ungdomsbolig

Cortex Park 28

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Domicil

Jyllands-Posten

Et nøgternt mediehus på havnen

Forskningscenter

Niels Bohr Bygningen

Videnskab & fællesskab

Bolig

Nordlandet

Bæredygtigt fællesskab

Bolig

Pionerhusene

Spændende forvandling af gammel bydel

Bolig

Sofiendalen etape 1

Engboliger med stor variation

Ungdomsbolig

Tikanten

Stærk facadekombination i beton og tegl

Bolig

Trøjborg

Fra arbejderkvarter til attraktiv og moderne bydel

Bolig

Vedbæk Park Vest

Svanemærkede rækkehuse i naturskønne omgivelser