Brahes Bakke

:
juni 2021
Brahes Bakke - udearealer

Boligerne udbydes i et triumvirat, så der både er pensionskasseboliger, almene boliger og ejerboliger. Kuben Management har udviklet projektet og fyldt rollen som bygherrerådgiver.

Brahes Bakke - altaner

Punkthusene er opført på bærende betonkonstruktioner med elementer fra Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik, projekteret af Skala Arkitekter og realiseret af Dansk Boligbyg A/S.

Brahes Bakke - stue

Boligernes miljø er lyst og transparent med store vinduespartier og inventar, baseret på træ og lyse lakeringer. Stemningen appellerer til den moderne familie såvel som seniorerne.

Brahes Bakke - punthuse

Brahes Bakke ligger ved Bygholm Sø og udgør et område med plads til mange flere boliger. De første 142 er disponeret som punkthuse i to og tre etager, som beriger landskabet.

previous next

Af jord er vi kommet

Menneskets tætte familiebånd til den natur, hvorfra vi stammer, indrammes i boligprojektet Brahes Bakke i Horsens. Her vokser husene på marken, i skovbrynet og ved søens bred

Byggefakta


Brahes Bakke
8600 Horsens
Danmark

Bygherre:
PBU Ejendomsudvikling ApS, Domea - Jylland Midt, Danhaus Bolig A/S
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
Skala Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Dansk Boligbyg as
Ingeniør:
Oluf Jørgensen Rådg. Ing. A/S
Areal:
13500 kvm.
Byggesum: 
160 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2019 - november 2021

Den bedste arkitektur er den, der beriger stedet. Det udsagn er arkitekter næppe uenige i. Heller ikke dem på tegnestuen Skala, som har slået streger til boligprojektet Brahes Bakke i Horsens. Derfor har det også været topprioriteten at aktivere herlighedsværdierne i landskabet omkring Bygholm Bakker og Bygholm Sø og at nedskalere projektets anselige volumen omkring 13.500 kvm.

Opgaven er løst ved at placere 142 familieboliger i punkthuse med op til tre etager, som åbner mulighed for at disponere boligerne i både et enkelt og i to plan. Projektet er udført efter en masterplan fra samme tegnestue med en tilrettelægning mellem andre eksisterende boligområder og det åbne land. Men frem for alt med Bygholm Sø som den nabo, der har haft størst betydning for projektets udformning. Det bør vurderes i sammenhæng med, at Brahes Bakke er disponeret som en kombination af ejerboliger samt såvel private som almene udlejningsboliger – og med tre forskellige bygherrer.

Det var projektudvikleren og bygherrerådgiveren Kuben Management, der på basis af en udbudsforretning fra Horsens kommune løste den ikke helt ukomplicerede opgave, som det var at finde det rette mix af investorer med mod på at indgå i de både kreative og kommercielle muligheder som åbnede sig med Brahes Bakke-projektet. Kuben Management havde desuden et indlysende fokus på de bæredygtige kvaliteter i de grønne arealer ved søbredden med optimal biodiversitet. Også et nedsivningsprojekt med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) var en del af projektløsningen, som byggede bro mellem de kommunale interesser og de tre investorer fra hvert sit segment: Det almene, pensionskassens klienter og dem med lyst på at være selvejere.

Det er et blandingsforhold, der er kendt fra efterhånden en del danske boligprojekter med det formål at spejle en demografisk balance i forhold til det omgivende samfund. 

DGNB Sølv

Ambitionerne blev fra starten sat højt med optimale krav til design og indeklima. For bygherren PBUs pensionskasseboliger var målet således at bygge bæredygtigt til certifikatet DGNB Sølv, forklarer Kuben Management. For at opnå det gennemgik projektet vurderinger af livscyklus, levetidsomkostninger, energioptimering samt miljøpåvirkning fra de indbyggede materialer og bygningsdele.

Som en del af forarbejdet har analysevirksomheden Exometric, nu en del af Kuben Management, foretaget en bosætningsanalyse. Analysen afdækkede og analyserede boligefterspørgslen i området og påviste, at området er attraktivt for en bred målgruppe af beboere, oplyser Kuben Management.  Det var den analyse, der skabte grundlag for, at de tre bygherrer ønskede at indgå i projektet med hver deres boligtype.

Tidligt i designfasen besluttede man sig også for at lade Brahes Bakkes bygninger opføre med råhuse af bærende betonelementer, mens facadebeklædningerne gennemgående skulle være murværk i farvetoner, der er afstemt efter den omgivende natur. Det var fornuftige valg, som i dag får de i alt 12 punkthuse til at fremstå som naturlige indslag i det fine landskab ved søbredden.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 2

Bolig

Bertram Knudsens Vej

Boliger i rødt tegl med egen sø

Bolig

Brahes Bakke

Af jord er vi kommet

Uddannelsescenter

Campus Horsens

Lys og dynamisk campus-arkitektur

Forsyningsanlæg

Egtved Varmeværk

Kompakt varmeværk med smukke betonfacader

Bolig og butik

Frekvensen

Dynamisk boligbyggeri til en sprælsk bydel

Domicil

Hempel Campus

Markant nybyggeri til virksomhed i vækst

Domicil

KAB-Huset

Et teglhus som trukket op af jorden

Bolig

Lilli Gyldenkildes Torv

Torvebyggeri på første sal

Ungdomsbolig

Nygården

Fordums industriområde blev til fremtidens studieboliger

Bolig

Ship

SHIP – porten til lystbådehavnen

Bolig

Søhesten

Karrélænge med røde skærmtegl

Bolig

Sølyst

Den urbane have

Bolig

Trekronergade 124

Om-matrikulering gav plads til det gode byliv

Bolig

Trongården

Alt-i-en landsbyen

Hospital

Udsigten – Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny retspsykiatri med helende arkitektur

Hotel og konference

Wakeup Copenhagen III Borgergade

Hotel-udvidelse med suverænt restaurant-design