Trekronergade 124

:
juni 2021
Trekronergade 124 - facade

Matriklens form har defineret karréens hesteskoformede udtryk, der åbner sig ud mod sydvest. Dette giver et åbent og solrigt gårdmiljø for beboerne.

Trekronergade 124 - tegl

”Foranderlighed” er et af kendetegnene ved projektet på Trekronergade 124. Varierende højder og skæve vinkler hjælper med at bryde størrelsen ned, så den ikke fremstår så kompakt.

previous next

Om-matrikulering gav plads til det gode byliv

Et tæt samarbejde og en sammenlægning af to matrikler gjorde det muligt for byggeriet af Trekronergade 124 at opnå en bebyggelsesgrad på 180% – med 100% tilfredshed!

Byggefakta


Trekronergade 124
2500 Valby
Danmark

Bygherre:
C.W. Obel Ejendomme A/S
Arkitekt:
Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
V8 Construction A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
7350 kvm.
Byggesum: 
110 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2019 - januar 2021

Her på hjørnet af Trekronergade og Carl Jacobsens Vej havde firmaet V8 købt en grund, hvorpå der skulle udvikles boliger. Nærmere betegnet 36 boliger i alt. Dertil kom også mindre erhvervslejemål.

– Med en projektering af 36 boliger og en bebyggelsesgrad på 180% ville der blive tale om et temmelig klodset byggeri. Og vi var overbeviste om, at et byggeri med så mange lejligheder på så relativt et lille område ville være svært at få pænt og harmonisk,” fortæller Brian Scheelhardt fra V8.

Imidlertid har V8 igennem en årrække samarbejdet med investeringsselskabet C.W. Obel. Så da C.W. Obel købte nabogrunden, Trekronergade 126, opstod der pludselig nye, spændende muligheder for det let kuldsejlede byggeprojekt. V8 valgte nemlig efterfølgende at sælge grunden Trekronergade 124 til C.W. Obel for at opnå en større matrikel at bygge på. Og efter en om-matrikulering var det endelig muligt at gå i gang med byggeriet på adressen ikke langt fra Toftegårds Plads.

Gennemarbejdede konstruktioner

I foråret i år stod det endelige resultat så færdigt. 56 boliger på 2-6 værelser klar til udlejning samt tre mindre erhvervslejemål i stueplan. Netop kombinationen af bolig og erhverv kan i nogle tilfælde være med til at give visse udfordringer i den indledende fase, forklarer Brian Scheelhardt:

– Hvor erhvervsarealer typisk består af få, store rum, er deciderede beboelsesarealer opdelt i en række mindre rum. Man kan således risikere at ende med statiske konstruktioner, der ikke passer sammen. Heldigvis har vi haft et godt og tæt samarbejde med de øvrige aktører på projektet. For det gælder jo i bund og grund om at have styr på sine konstruktioner. Og det har vi. Og jeg synes at vi har opnået et fint resultat med boliger af en absolut fornuftig størrelse.

Det får man i den grad syn for sagn for, så snart man træder ind i bygningerne. For allerede i opgangen fornemmer man, at der er tænkt over en øget rummelighed. Her er lyst og åbent – ikke mindst takket være de klassiske opgangstrapper fremstillet i lys terrazzo. Det er PL Beton der har stået for produktionen af disse til samtlige opgange på Trekronergade 124. Alle produceret på egen fabrik på Bornholm og fragtet med skib til Køge hvorfra de er transporteret til deres endelige destination i Valby. Her snor de sig nu rundt om elevatortårnene, der bringer en nemt og hurtigt til toppen – skulle man foretrække det frem for at tage trappen. Samlet set er der tale om intet mindre end 27 etager trapper. Dog fordelt på flere opgange der går til henholdsvis 3. og 5. sal.

Foranderligt byggeri

Tager man et vue ud over byggeriet på Trekronergade 124 vil man opdage, at der er tale om en bygning i en lidt mere utraditionel form. Med varierende højder og udspring samt en række skæve vinkler. Og det er der en ganske god forklaring på, ifølge Brian Scheelhardt:

– Det er netop matriklens udformning, der har været udslagsgivende for de utraditionelle vinkler. Det er ganske enkelt grunden på Trekronergade, der har været med til at definere den hesteskoformede bygning der i dag er en realitet.

Men netop de skæve vinkler har også været med til at udfordre processen. For ethvert byggeri er et spørgsmål om optimering. Om at få flest muligt brugbare kvadratmeter på den plads der er givet. Netop i forbindelse med byggeriet af Trekronergade valgte man blandt andet at integrere karnapper for at få lidt ekstra kvadratmeter til hver enkelt lejlighed – og dermed også opnå en højere bebyggelsesgrad.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 2

Bolig

Bertram Knudsens Vej

Boliger i rødt tegl med egen sø

Bolig

Brahes Bakke

Af jord er vi kommet

Uddannelsescenter

Campus Horsens

Lys og dynamisk campus-arkitektur

Forsyningsanlæg

Egtved Varmeværk

Kompakt varmeværk med smukke betonfacader

Bolig og butik

Frekvensen

Dynamisk boligbyggeri til en sprælsk bydel

Domicil

Hempel Campus

Markant nybyggeri til virksomhed i vækst

Domicil

KAB-Huset

Et teglhus som trukket op af jorden

Bolig

Lilli Gyldenkildes Torv

Torvebyggeri på første sal

Ungdomsbolig

Nygården

Fordums industriområde blev til fremtidens studieboliger

Bolig

Ship

SHIP – porten til lystbådehavnen

Bolig

Søhesten

Karrélænge med røde skærmtegl

Bolig

Sølyst

Den urbane have

Bolig

Trekronergade 124

Om-matrikulering gav plads til det gode byliv

Bolig

Trongården

Alt-i-en landsbyen

Hospital

Udsigten – Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny retspsykiatri med helende arkitektur

Hotel og konference

Wakeup Copenhagen III Borgergade

Hotel-udvidelse med suverænt restaurant-design