Egtved Varmeværk
Lergårdvej 9
6040
Egtved
Danmark
KT Erhvervsbyg A/S har for Egtved Varmeværk netop opført 1.750 kvm og 12 meter høje kombinerede produktions- og administrationslokaler i byens nordlige udkant. Det er et projekt, som har ligget længe i støbeskeen, og resultatet er gennemtænkt og udført i effektivt og kreativt samarbejde.
Byggeriet er udført i hovedentreprise af KT Erhvervsbyg A/S, mens Linka Energy A/S har varetaget maskindelen.
– Selv om der teknisk set er tale om traditionelt betonbyggeri, hvad angår både kedelbygning og administrationsdel, er det blevet et visuelt superflot byggeri, hvor det er tydeligt, at der har været en arkitekt ind over. Resultatet er ret unikt for et varmeværk, lyder det fra Henning Good fra hovedentreprenøren, KT Erhvervsbyg A/S, der har erfaring fra opførelse af en del andre værker indenfor energisektoren.
Henning Good fortæller videre: – Det, at man har valgt at bruge en arkitekt til opførelsen af administration og kedelbygning på den kompakte grund, gør, at man har fået rigtig meget ud af grunden. Alle udfordringer er blevet løst på bedste vis.
– Administrationen er i rødfarvet beton, og ligger fysisk lige op ad den grå beton-kedelbygning. Der er blevet leget med farver og spor i betonfacaderne, og en sort karnap med udkig til siderne bryder den røde administrationsfacade, samtidig med, at den er yderst praktisk. Karnappen findes på den modsatte side af indgangspartiet med de større glaspartier, fortæller Henning Good.
Administrationsbygningens rødlige farve er blevet udviklet i samarbejde med betonelementleverandøren, arkitekten og KT Erhvervsbyg, mens produktionsbygningen er opført med beton i en gråhvid nuance. Porte og glas-alu-løsninger til vinduer og døre er sorte. Betonarbejdet har været en god opgave, som er blevet udført med stor akkuratesse.
Det har ifølge Henning Good i det hele taget været et spændende projekt, hvor der ikke var valgt standardløsninger. Hanfremhæver den harmoniske og funktionelle helhed i bygningskomplekset, de fine farver, og de smukke, aflange vinduer.
– Da vi som hovedentreprenør kom ind i projektet, var arkitekten som sådan færdig med sin del af arbejdet. Men vi har haft et fremragende samarbejde med bygherre og bygherrerådgiver på trods af en stram tidsplan. Det har været en spændende proces, hvor alle har trukket på samme hammel.
KT Erhvervsbyg har i totalentreprisen stået for bygningerne, VVS og elektrikere.
– Der har hele vejen igennem været en god tone på arbejdspladsen, konstaterer Henning Good. Projektet har ud over sammenbyggede bygninger til lager, kedelhal, varmepumpe, lagerfaciliteter, procesrum og administrationsfaciliteter, også omfattet anlægsarbejde, såsom belægning, beplantning, trapper og maskinfundamenter.
Med indvielsen af de nye Egtved Varmeværk opnås 100 procent CO2-fri produktion, fortæller bestyrelsesformand ved Egtved Varmeværk, Anders Rønshof.
– Det eksisterende varmeværk ved Egtved Ådal skal fortsætte som sekundær produktionsfacilitet (kedel, motor/generator, elkedel) og som distributionscenter. Vi henvendte os i sin tid til Dansk Fjernvarmes Projektselskab, DFP, og 4 forskellige scenarier kom i spil, forklarer Anders Rønshof og uddyber: