Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsgade 26
2200
København N
Danmark
Når man står i entreens Agora og kigger de 18 meter op langs lofternes rå armeringsjern, befinder man sig midt på den passage, der penetrerer hele bygningen og som binder den sammen. Denne passage deler bygningen i to klart differentierede dele: gårdens og gadens. På siden mod gårdrummet, skiftevis snævrer passagen ind og åbner sig op og vekselvirker dermed mellem opholdsområder og undervisningslokaler. På den anden side af gangen, langs gaden, ligger modsat en tæt streng af kontorer, grupperum og andre smårum. Jakob Birk Nielsen uddyber:
- Vi har lavet en tung facade mod gaden, hvor vi har taget udgangspunkt i områdets stærke industrielle præg og den sammensatte og rå karakter med et sokkelmotiv, som en gang imellem hæver sig op, så man ligesom løfter skørtet og kigger ind i huset ud fra gadesiden. Eksempelvis har vi omkring hovedindgangen et større glasparti, som gentages ved gymnastiksalen. På den modsatte side har man i stedet en lettere metallisk facade, som både forholder sig til Laboratoriebygningen og Industrikollegiet.
Den tunge yderfacade er en afsyret beton blandet af hundrede procent okkersand og leveret af Ambercon A/S, som også har stået for trapper, søjler, bjælker og indre betonvægge til projektet, alt sammen monteret af firmaet Leth Beton A/S. Facaden mod gården er meget lettere i sit udtryk og beklædt med strækmetal og store glaspartier fra fællesrum, auditorier og dialogrum. De store alufacader i bygningen er fra Schüco, monteret med energiglas og leveret af Glasbyggerne. De er på sydsiden monteret med automatisk solafskærmning leveret af Blendex A/S i form af udvendige rullegardiner. Alt automatikken er samlet i teknikrum, som Flowcrete A/S har leveret fugefrie gulve til.
Fra undervisningslokaler og bibliotek er der udsigt over den indre gård, som der i øjeblikket lægges en sidste hånd på, Jakob Birk Nielsen forklarer om gårdrummet:
- På indersiden af bebyggelsen ønskede vi en urban campushave med parkering, planlagt efter, at folk kommer fra forskellige retninger af den omkringliggende by. Der er ved at blive etableret nogle små græsklædte høje og en sydvendt terrasse foran kantinen.
Til at skabe nogle af disse niveauer har IBF Nørresundby A/S leveret SF Støtte- og Støjmursten, som er effektive til at sikre terrænforskelle som en både stabil, æstetisk og økonomisk løsning. Når arbejdet er færdigt, vil man kunne få adgang til haven via en 15 meter bred åbning i karreen, i hjørnet mod Titangade og Rådmandsgade. Her finder man et bytorv, med en række høje søjler, der visuelt binder karréslangen sammen med gymnastiksalene helt i syd.
Bygherren har fra start haft en stærk målsætning om at skabe det bedste læringsmiljø for de studerende på uddannelsen og så vidt muligt give dem de bedste rammer for personlig udvikling, Kurt Pedersen forklarer.
- Vi har prøvet at få de studerende i centrum ved at skabe fælles studieområder og et bibliotek, hvor de studerende skal kunne arbejde på alle tider af døgnet. I huset finder man også mange mere eller mindre uformelle studiezoner, som giver ro til fordybelse. Men ud over den faglige fokus, har vi været meget opmærksomme på, hvordan vi kunne få vores studerende til at gå ud mellem og møde hinanden. Derfor har vi én stor kantine og ét fælles gangforløb som alle bruger. Dette sociale miljø har vi understøttet ved at donere et studenterhus til de unge, som de selv kan administrere inden for rammerne.