Pakhuset

At følge efter en mesterdesigner som Vilhelm Dahlerup, der i sin tid førte pennen til det, som i vor tid er kendt som Dahlerups Pakhus på Langelinje i København, det er ingen nem sag. Den erkendelse er de største af vor tids arkitekter nået frem til: Schmidt, Hammer, Lassen med bolighusene på kajen og 3XN med domicilet til FIH.

Nu er turen kommet til Lundgaard & Tranberg, som i 2012 påbegyndte projekteringen på den aktuelt østligste og yderst beliggende byggegrund, imponerende 20.000 kvm med ATP som bygherre. Det projekt går – Dahlerup in memoriam – under det enkle navn ‘Pakhuset’. Al den stund, at der er tale om et rent kontorhus, tilpasset vor tids rekreative skibskajer med turisme og krydstogtanløb, må ansvaret for det malende navn aldeles placeres hos Lundgaard & Tranberg og tegnestuens bud på en arkitektonisk ætling af historiens pakhuse.

Det er derfor en interessant pointe, at Lundgaard & Tranberg netop har fortolket det klassiske pakhus med dets tyngde og soliditet i rødt murværk, afsluttet med typiske kviste (dengang ofte til hejs) og mansardtag. I 2015 udgaven er murstenen stadig rød, om end den inderste mur er erstattet af elementbyggeriets præfabrikerede beton. Vor tids formsprog løfter imidlertid stemmen øverst oppe, hvor historiens zink på mansarden er afløst af den murede sten, en dristig manøvre med skråtstillet og takket murværk, der udløste en del forskning ud i det store spørgsmål: Kan murværk nu også bruges til det? Resultatet står der nu som et monument over den prisværdige lyst til på en gang at holde fast i historien, men dog fortælle den i et nutidigt sprog.

Historisk moderne

Det samme kan siges om facadens sprog med vinduesåbninger af mange forskellige størrelser, placeret i mønster som et hulkort. Der er gjort en betydelig indsats for at formgive de tilbageliggende vinduesrammer med slankest mulige sprosser (Hansen Millennium®) og med sorte silikonefuger. Samlet modtager vi et indtryk af lysåbninger i hele facadens imponerende dybde – som i en middelalderlig ridderborg. Den solide, murede facade (500.000 mursten!) forenes med vor tids fleksible muligheder for at formgive og strukturere lysets adgangsveje. I en periode, hvor glashusene ellers står i kø, er det ganske forfriskende med et nyt og anderledes bud på, hvordan en domicilbygning også kan se ud! Om denne løsning ville have været det naturlige valg nogen andre steder end netop på Dahlerups Langelinje – det er dog nok tvivlsomt. At det her er tema-arkitektur står til troende!

Dog handler Lundgaard & Tranbergs Pakhuset ikke kun om æstetik, men i høj grad også om et bæredygtigt hus med køling ved hjælp af oppumpet grundvand fra over 100 m dybde, et minimalt resurseforbrug til opvarmning og ventilation og forbilledlige arbejdsmiljø-data.

DALI-spots

De tekniske installationer til bl.a. belysning er projekteret med samme sigte og byder f.eks. på den resursebesparende og brugervenlige DALI-styring på 3-fase skinner af de elegante spotarmaturer fra Flos: Solid Pure, der er tegnet af Knud Holscher. Digital Adressable Lighting Interface (DALI) er især et interessant system i sammenhæng