Præstemarken

Det kræver is i maven, køligt overblik og en stille rystende hånd, når 53 almene boliger skal have en overhaling fra inderst til yderst. For det er mange mennesker, hvis hjem og dagligdag bliver påvirket af et projekt, der umiddelbart kan forekomme overvældende.

Men Vestsjællands Almene Boligselskab havde ikke rigtig noget valg. De 53 almene boliger på Præstemarken i Jyderup, blev opført i begyndelsen af 1970erne som tæt-lav bebyggelse.

Et begreb der dengang var et temmelig nyt foretagende i et Danmark, der stadig befandt sig i 1960ernes velfærdsboom, der ikke mindst førte danmarkshistoriens største bygeboom med sig. Aldrig nogensinde før i landets historie havde der været så meget byggeri på så kort tid.

Da Præstemarken så dagens lys var det et byggeri, der blev lagt mærke til. Arkitekturen var markant anderledes end man på den tid var vant til, og de 53 boliger fremstod som noget ganske specielt.

Som bekendt sluttede festen med oliekrisen i 1973, og i de følgende år blev der stillet helt nye og anderledes krav til boliger, når det gjaldt isolering og energiforbrug.

Her skulle boligerne i Præstemarken afsløre adskillige skavanker, der gennem årene er ofret mange penge på at udbedre

Men for få år siden stod det klart, at nu var der ikke mere tid for udbedringer og reparationer. Det var nødvendigt med en gennemgribende renovering af boligerne.

Projektet blev efter en licitation givet i totalentreprise til Holbæk-virksomheden Daurehøj Erhvervsbyg A/S. En virksomhed som i de senere år har opbygget en solid erfaring, når det gælder renoveringsarbejde.

Sammen med Kullegaard Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen Roskilde A/S, præsenterede man en plan for en samlet renovering, som blev den løsning, bygherren foretrak.

Fra yderst til inderst

40 års brug har sat sine spor på boligerne i Præstehaven, ligesom de forskellige skavanker, der lige så længe har præget området.

- Det har så også betydet, at de enkelte boliger har stået model til en gennemgribende renovering, der omfatter døre, vinduer, tag, køkken og badeværelser. Sine steder forekommer det nærmest, at det kun er bagmurene og soklen, der skal stå tilbage, fortæller Maria Beenfeldt fra Daurehøj Erhvervsbyg Aps.

- Samtidig har det været nødvendigt at udarbejde en omhyggelig plan for, hvordan arbejdet skulle gribes an. Så da håndværkerne tog fat i januar 2014 var der udarbejdet en omhyggelig plan for, hvordan renoveringen skulle gribes an.

En såkaldt slangetidsplan, hvor man påbegyndte arbejdet i otte huse ad gangen. Herefter skulle arbejdet afsluttes i to huse ad gangen, hvorefter håndværkerne rykkede videre til de næste huse.

At få dette til at gå op i en højere enhed har været en større logistisk bedrift, der både har involveret beboerne og de forskellige håndværkere.

Først skulle de enkelte familier genhuses, hvorefter arbejdet med de forskellige håndværkere indbyrdes skulle planlægges og koordineres. En opgave, der i høj grad har krævet overblik.

Opgaven at genhuse familierne er blevet udført af virksomheden Kuben Management A/S, der har løst opgaven i tæt dialog med de enkelte familier og Daurehøj Erhvervsbyg Aps.

Energirigtigt

Imens har håndværkerne gennemført et stykke arbejde, der har bragt 1970er-husene godt og grundigt ind i det 21. århundrede. Men de krav til energiforbrug og komfort, moderne boliger nu en gang stiller.