Kanalstræde

:
juni 2009

Der er kælet for detaljerne på den imponerende facade på det nye domicil i Kanalstræde i Holbæk.

Domicilet, der i fremtiden blandt andet skal være hovedsæde for Vestsjællands Sparekasse, er en del af Holbæks nye erhvervs- og boligområde ved Holbæk Fjord. Et spændende og attraktivt område, der fører byen ind i det 21. århundrede.

Med glasskillevægge og andet inventar er de store, åbne kontorlokaler på hver etage, blevet indrettet med deres eget individuelle særpræg.

Køkkenelementer i domicilet er leveret af JKE Design i Holbæk.

previous next

Holbæks bedste udsigt

Medarbejderne i Sparekassen Sjælland kan se frem til at få en af absolut bedste udsigter, når de rykker indenfor i det nyopførte domicil på Kanalstræde i Holbæk

Byggefakta

Kanalstræde
Kanalstræde 12
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
Keops Development A/S
Arkitekt:
Dissing+Weitling architecture A/S
Totalentreprenør:
Keops Development A/S
Hovedentreprenør:
BGB A/S
Areal:
3700 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

Et domicil i fire etager er det første, der falder i øjnene, når man ankommer til det nye kvarter, der i de seneste seks år er skudt op midt i Holbæk, direkte ud til fjorden.

Domicilet på adressen Kanalstræde 8-16 er samtidig et af de sidste byggerier på området, hvor der i hine tider lå mere traditionel havneindustri.

Majestætisk og kæk

Hele området omfatter for to tredjedeles vedkommende boliger og for den sidste tredjedels vedkommende erhverv. I erhvervsdelen mangler nu kun et enkelt byggeri at blive afsluttet for at komplekset er fuldendt, nemlig Holbæk Kommunes nye rådhus.

Det bliver dog det imponerende domicil, der netop er færdigbygget, der får glæde af den bedste udsigt direkte over fjorden. Men ejendommen selv er absolut også værd at tage i nærmere øjesyn.

Det første, der falder i øjnene, er den imponerende facade med de iøjnefaldende glaspaneler, der markerer bygningens etager. Majestætisk og alligevel nærmest kækt gavtyveagtigt møder facaden den prægtige natur, som på klare dage genspejles i glaspanelerne.

Forskudte planer

Byggeriet er på i alt 3.700 kvm En fræk detalje er, at stueetagen i ejendommen har et grundareal på 700 kvm, mens de tre følgende etager har et areal på 1.000 kvm.

Det efterlader et elegant udhæng over de caféer og forretninger, der i fremtiden vil have til huse i stueetagen. Specielt for cafégæsterne vil selve husets konstruktion gøre det muligt på varme sommerdage at finde en skyggefuld plads.

Den imponerende facade er resultat af flere virksomheders forenede indsats. Snedker og tømrerarbejdet er udført af FA Byg & Montage ApS, der har adresse i Fjerritslev i Nordjylland, medens Svendborg-virksomheden Glasbyggerne A/S har forestået det omfattende arbejde med glaspanelerne, der dækker facaden.

Kontakt til naboen

Der venter endnu en overraskelse, når man drejer om hjørnet. For facaden på den side af huset, der vender væk fra fjorden, er en ren naturstensvæg i kløvet skifer, der næsten står i skærende kontrast til husets tre andre sider.

Arkitekterne hos Dissing & Weitling A/S har på fornem vis formået at knytte domicilet sammen med naboejendommen. Overgangen mellem de to er nærmest glidende. Undervejs mellem de to ejen-domme skal man imidlertid lige se sig for, for der er åbent ned til parkeringspladserne i kælderetagerne. Et solidt trådnet forhindrer risiko for faldulykker, men det har sin effekt, at netop som man tror, man befinder sig på sikker stengrund, så stirrer man pludselig direkte ned i en parkeringskælder.

Lokalplanen for området beskriver klart, hvordan parkeringen skal indrettes. En p-plads for hver 100 kvm erhvervsareal og en p-plads for hver bolig i området.

Det tætte naboskab til Holbæk Fjord har givet yderligere en udfordring, nemlig at sikre byggeriet mod oversvømmelser. Det gælder ikke kun for denne bygning, men for samtlige i hele området.

Således er parkeringskælderens gulv anlagt lige over vandspejlet. Hvert enkelt hus er yderligere sikret mod stigende vandstand med en én meter høj bastion. I arbejdet med lokalplanen var det magtpåliggende for både bygherren, Keops Development A/S, og Holbæk Kommune at sikre området mod klimatiske overraskelser.

Åbent kontorlandskab

Indenfor i bygningen møder man tre stort set ens etager. Tre helt åbne etager, kun med de nødvendige, bærende elementer Det er imponerende således at kunne overskue samtlige 1.000 kvm kontorareal i en enkelt bevægelse med hovedet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 2

Bolig

A/B AST + Solbjerg

Trendy tagbolig på tørreloftet

Hospital

Ålborg Sygehus Nord

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Bolig

Alderstrøst II

Nænsom modernitet i historiske rammer

Bolig

Charlottegården

Boligblokke i ny stil

Bolig

Cubis House

Boliger i enkel helhed

Domicil

Danske Andelskassers Bank

Finanscentrum i landsby

Bolig

Egholm

Overflødighedshorn af facader

Bolig

Esplanadeparken

Moderne funiks ved Brøndby Strand

Produktionsanlæg

Fiberline Composites

Unik industriel arkitektur

Skole

Herlufsholm Skole

Tempus Mutatio Est

Butik

Inhouse

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Bolig

Kanalens Kvarter

Kanalens Kvarter skifter ham

Kontorhus

Kanalstræde

Holbæks bedste udsigt

Kontorhus

Kolding Åpark

Energivenligt kontorhus med legende linjer

Kontorhus

Kromann Reumert, Kalkbrænderihavnen

Fin tilføjelse til Kalkbrænderihavnen

Kirke

Lyng Kirke

Lyng Kirke i ny pragt

Domicil

Max Bank

Fra fattiggård til finanshus

Lufthavn

Nytorv

Nyt torv til shopping

Produktionsanlæg

Rexam

Effektivitet på dåse

Butikscenter

RO's Torv

Et hus fuld af oplevelser

Bolig

Teglbakken

Punkthuse med udsigt

Bolig

Æbleplantagen

Asymmetriske rækkehuse i hjertet af Slagelse