Ålborg Sygehus Nord

:
juni 2009

Udefra ligner sygehuset sig selv, i sin oprindelige skikkelse fra 1962. Men indendørs er der ikke meget oprindeligt tilbage. Præfabrikerede og færdigmalede lysninger til vinduer og døre i facaden er leveret af Bisgaard Industri A/S.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Renoveringen af sygehuset er foregået i to etaper, fordi sygehuset skulle være i brug undervejs i hele processen, fortæller afdelingschef Heine Overby fra Region Nordjylland.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Red Office Aalborg A/S har møbleret sengestuer, spise- og opholdsrum samt personalestuer. Belysningen på de nye sygehus-etager har været varetaget af Fagerhult A/S.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Føringsvejene til de forskellige installationer dækker hele bygningen, så denne del af funktionerne let vil kunne flyttes rundt. Ligesom lette vægge er med til at sikre en stor fleksibilitet i byggeriet, siger arkitekt Thomas Pedersen.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Skiltningen på de nye sygehusetager er lagt i hænderne på FlexInEx.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Jyllands Markisefabrik A/S har monteret mørklægning i undersøgelseslokaler hele vejen op fra 4. til 13. etage.
Foto: Rune Kæseler Andersen

NJ Montage har stået for det meste af det indvendige arbejde – og har blandt andet monteret døre fra Swedoor-Jutlandia.
Foto: Rune Kæseler Andersen

Alle sengene på sengeafsnittene er forsynet med et lille tv med tilhørende hovedtelefoner. Sengevægspanelerne, der inkluderer den avancerede bærearm til tv'et, er leveret af Duelco.
Foto: Rune Kæseler Andersen

previous next

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Ti etager på Ålborg Sygehus Nord er blevet totalt nyrenoveret – for første gang siden 1962

Byggefakta

Ålborg Sygehus Nord‎
Ålborg Sygehus Nord‎
9000 Ålborg
Danmark

Bygherre:
Region Nordjylland
Bygherrerådgiver:
Alectia A/S
Arkitekt:
KPF Arkitekter A/S
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Andre aktører:
Hoffmann A/S
Areal:
8000 kvm.
Byggesum: 
130 mio. kr.

Indendørs opleves det ’nye’ sygehus nord som – nyt. Mens sygehuset udefra fremstår stort set som det har gjort siden det blev bygget i 1962.

- Arbejdet med sygehuset har været en gennemgribende modernisering. Vi har strippet alt indendørs, så patienter og personale i dag oplever at opholde sig i et helt nyt sygehus. Samtidig med at de oprindelige rammer står urørt, siger Thomas Pedersen fra KFP Arkitekterne, der har stået for renoveringen. Alectia A/S har været bygherrerådgiver på projektet, mens Hoffmann A/S har været totalprojekterende og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S har stået for ingeniørarbejdet.

Bundet opgave

- Rent praktisk stod vi med en meget bundet opgave, da vi skulle indrette et moderne sygehus inden for de eksisterende rammer, siger Thomas Pedersen.

Men øvelsen er lykkedes, så sygehuset i dag opleves som nyt.

- De bærende betonvægge og søjler stod tilbage. Ellers var alt revet ned. Resultatet er ti nye sygehus-etager med tidssvarende forhold for både patienter og personale, fortæller Heine Overby, der er afdelingsleder for Bygge-styring ved region Nordjylland.

Prisen har blandt andet været, at sygehuset i dag har plads til færre patienter.

- Vi har sløjfet langt de fleste af de gamle firesengs stuer, ligesom stuerne i dag kun deler toilet to og to, siger Heine Overby.

Ekstra komfort

Ekstra komfort for patienterne er der også blevet tænkt ind i nybyggeriet, blandt andet i kraft af avancerede sengestuepaneler leveret af Duelco.

Panelerne er placeret ved hver eneste seng og rummer udtag til el og ilt samt en læselampe. Derudover er sengestuepanelerne forsynet med en bærearm til fjernsynet – en bærearm, der er forberedt til en eventuel kommende patientterminal, der vil tilbyde en komplet touch-pc med radio, tv, internet og IP-telefoni. Plus adgang for plejepersonalet til at håndtere røntgenbilleder ved sengen og fremkalde patientens journal.

Derudover har Duelco leveret kulissestandere til ophængning af medicinsk udstyr, der er monteret under sengeterminalerne. Og virksomheden tegner sig endelig også for kontorpanelerne med stik og edb-udtag – leveret færdigmonterede og klar til ophængning.

I brug hele tiden

Renoveringen af sygehuset er foregået i to etaper, fordi sygehuset skulle være i brug undervejs i hele processen.

- Det kunne kun lade sig gøre, fordi der blev ledig sygehuskapacitet et par kilometer længere mod syd, hvor regionen byggede et helt nyt sygehus. Dernede blev der frigjort lokaler i det gamle sygehus, hvor afdelinger fra Sygehus Nord kunne flytte ind midlertidigt, siger Heine Overby.

Derfor er renoveringen af Sygehus Nord, der reelt ligger midt i Ålborg, foregået i to tempi, hvor de øverste etager blev fraflyttet, indrettet til at varetage funktionerne fra de nederste etager – som sidste forår så flyttede ind. Dette forår er etagerne fra 4. til 8. så blevet sat i stand, og for kort tid siden flyttede funktionerne tilbage til centrum fra sit sydlige eksil.

- Det har været noget kompliceret. Men nødvendigt, siger Heine Overby.

Hovedparten af det indvendige arbejde har været lagt i hænderne på NJ Montage A/S, der blandt andet har monteret dørene fra Swedoor-Jutlandia. Dørene er leveret som laminerede brand- og lyddøre, alle monteret i stålkarm. Derudover har NJ Montage opsat Gyproc-gipsvægge og Dampa- og Rockfon-lofter, ligesom virksomheden tegner sig for indretningen med Multi-Tek-glaspartier, ekspeditionsskranker fra Juul Andersen og dørautomatik hentet fra MBM.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 2

Bolig

A/B AST + Solbjerg

Trendy tagbolig på tørreloftet

Hospital

Ålborg Sygehus Nord

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Bolig

Alderstrøst II

Nænsom modernitet i historiske rammer

Bolig

Charlottegården

Boligblokke i ny stil

Bolig

Cubis House

Boliger i enkel helhed

Domicil

Danske Andelskassers Bank

Finanscentrum i landsby

Bolig

Egholm

Overflødighedshorn af facader

Bolig

Esplanadeparken

Moderne funiks ved Brøndby Strand

Produktionsanlæg

Fiberline Composites

Unik industriel arkitektur

Skole

Herlufsholm Skole

Tempus Mutatio Est

Butik

Inhouse

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Bolig

Kanalens Kvarter

Kanalens Kvarter skifter ham

Kontorhus

Kanalstræde

Holbæks bedste udsigt

Kontorhus

Kolding Åpark

Energivenligt kontorhus med legende linjer

Kontorhus

Kromann Reumert, Kalkbrænderihavnen

Fin tilføjelse til Kalkbrænderihavnen

Kirke

Lyng Kirke

Lyng Kirke i ny pragt

Domicil

Max Bank

Fra fattiggård til finanshus

Lufthavn

Nytorv

Nyt torv til shopping

Produktionsanlæg

Rexam

Effektivitet på dåse

Butikscenter

RO's Torv

Et hus fuld af oplevelser

Bolig

Teglbakken

Punkthuse med udsigt

Bolig

Æbleplantagen

Asymmetriske rækkehuse i hjertet af Slagelse