Inhouse

:
januar 2009

Forvandlingen fra industrihus til møbelbutik er sket gennem en omfattende renovering, bl.a. nyt indgangsparti – med Steenbergs Tegnestue ApS som rådgiver.
(Foto: Steenbergs tegnestue)

I indretningen er der fokuseret på at bevare den store rumfornemmelse og en stor, markant og speciallavet trappe, udført af Sundby Trapper.
(Foto: Steenbergs tegnestue)

Inhouse byder på såvel nye som klassiske møbler – her som Oxchair, første gang præsenteret i 1960 med Hans J. Wegner som designer.
(Foto: Steenbergs tegnestue)

Fremtidens klassikere udstillet i form af Stingray, en ny fortolkning af gyngestolen designet af Thomas Pedersen.
(Foto: Steenbergs tegnestue)

previous next

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Den tidligere Bornfish-bygning er blevet forvandlet til møbelhuset inhouse Bornholm med stor rummelighed og gennemkig

Byggefakta

Inhouse
Sdr. hammer 4
3730 Nexø
Danmark

Bygherre:
Inhouse Bornholm A/S
Arkitekt:
Steenbergs Tegnestue ApS
Totalentreprenør:
Lobbæk Byggeforretning ApS
Ingeniør:
Steenbergs Tegnestue ApS
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
60 mio. kr.

Havnen i Nexø er ved at undergå en forvandling, efter at den historisk vigtige fiskeindustri efterhånden er en svunden saga, der har efterladt dele af havnearealet tomt og livløst. Men her er en genoplivning i gang – der skal bygges nye boliger ved havnen, og det første tegn på den revitaliserede havn er fiskefabrikkens Bornfish´s forvandling til det trendy bolighus inhouse Bornholm, der åbnede for nogle få måneder siden under stor interesse fra publikum.

Kvalitet for pengene

Iværksætteren bag projektet er Ruben Kofoed, RK Indretning, der så muligheder i Bornfish-bygningen og havde en vision om et bolighus i nogle anderledes omgivelser, som samtidig var stærkt forbundet med byens historie og identitet.

 - Vi har været i København hos eksisterende møbelhuse for at hente inspiration til at få lavet et rigtigt fedt bolighus uden at det måtte være for dyrt. Vi har derfor været meget bevidste om at få så meget kvalitet for pengene som muligt. Derfor har vi også selv deltaget i byggestyringen sammen med Lobbæk Byggeforretning, ligesom vi har deltaget i løsningen af lettere opgaver, forklarer Ruben Kofoed, der er bygherre og ejer af bygningen sammen med en medinvestor.

Omfattende renovering

Forvandlingen fra industrihus til møbelbutik er sket gennem en omfattende renovering med Steenbergs tegnestue aps som rådgiver.

 - Bornfish-bygningen var en typisk industribygning bestående af betonelementer, meget funktionel og meget dominerende i bybilledet. Opgaven var at holde sig inden for rammerne af råhuset, selvom det kunne have været fristende at lave nogle gennembrydninger, der havde givet kig fra byen ned til havnen, forklarer Hans-Aage Steenberg fra Steenbergs tegnestue i Rønne, der også er rådgivere for Nexø Havn A/S om udnyttelse af havneområdet.

 - Det gjaldt om at få yderrammerne til at fremstå mindre markant, bl.a. ved at filtse facaderne, som senere også vil blive malet. Desuden er vinduespartierne i facaden blevet gjort større, mens den største forandring har bestået i at få skabt et helt nyt indgangsparti, der giver indkig og trækker masser af lys ind i bygningen, dels leder opmærksomheden hen på huset udefra, siger Steenberg.

Stort facadearbejde

Glasalu havde lukningsentreprisen på projektet, som blev gennemført ved anvendelse af profilsystemet Hansen Fasad, udført i box 110 og 160, mens det anvendte solafskærmende glas var Cool-Lite SKN 178. Desuden blev der anvendt Hansen Fenster-skydedøre med skydedørsautomatik fra Besam – farven på alle profilerne har været RAL 7012.

Glenn Andersen fra Glasalu a/s fremhæver det gode samarbejde mellem parterne på byggepladsen, som var med til at lette byggeprocessen.

Stor rumlighed

I indretningen er der fokuseret på at bevare den store rumfornemmelse, og en stor, markant og speciallavet trappe, udført af Sundby Trapper, fører op til bygningens anden etage. Trappen, malet i basaltgrå, har en bredde på hele fire meter i kraftige stålvanger og med to underliggende stålvanger under trinnene. Trinnene er i stål, beklædt med vinyl og trappen er forsynet med glasværn og håndliste i asketræ.

 - Forud gik et stort arbejde med at forberede bygningen til den nye funktion, for der måtte under ingen omstændigheder være den mindste rest af fiskelugt tilbage i bygningen. Derfor blev bygningen også før ombygningen skrællet totalt indvendigt – al isolering blev fjernet, alle absorberende materialer blev fjernet og alle kloaker blev støbt til, fortæller Hans-Aage Steenberg.

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 2

Bolig

A/B AST + Solbjerg

Trendy tagbolig på tørreloftet

Hospital

Ålborg Sygehus Nord

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Bolig

Alderstrøst II

Nænsom modernitet i historiske rammer

Bolig

Charlottegården

Boligblokke i ny stil

Bolig

Cubis House

Boliger i enkel helhed

Domicil

Danske Andelskassers Bank

Finanscentrum i landsby

Bolig

Egholm

Overflødighedshorn af facader

Bolig

Esplanadeparken

Moderne funiks ved Brøndby Strand

Produktionsanlæg

Fiberline Composites

Unik industriel arkitektur

Skole

Herlufsholm Skole

Tempus Mutatio Est

Butik

Inhouse

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Bolig

Kanalens Kvarter

Kanalens Kvarter skifter ham

Kontorhus

Kanalstræde

Holbæks bedste udsigt

Kontorhus

Kolding Åpark

Energivenligt kontorhus med legende linjer

Kontorhus

Kromann Reumert, Kalkbrænderihavnen

Fin tilføjelse til Kalkbrænderihavnen

Kirke

Lyng Kirke

Lyng Kirke i ny pragt

Domicil

Max Bank

Fra fattiggård til finanshus

Lufthavn

Nytorv

Nyt torv til shopping

Produktionsanlæg

Rexam

Effektivitet på dåse

Butikscenter

RO's Torv

Et hus fuld af oplevelser

Bolig

Teglbakken

Punkthuse med udsigt

Bolig

Æbleplantagen

Asymmetriske rækkehuse i hjertet af Slagelse