Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

:
oktober 2018
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien - solafskærmning

Solafskærmningen er en vindstabil screen-løsning, monteret så den går i ét med facaden. Her er tale om vindueskassetter med solafskærmning fra Acrimo A/S, 100 procent tilpasset dette projekt.

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien - gang
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien - gårdmiljø

Gårdmiljøerne er udtænkt i en balancegang mellem sikring og et psykisk godt miljø at opholde sig i.

DNU – Nyt Psykiatrisk Center - facade

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby udgør en hel hospitalsby i smukt samspil med skov, eng og det omgivende forstads- og bymiljø. Retspsykiatrisk afdeling udgør en særskilt bygning.

previous next

Psykiatribyggeri med kreativ sikring

Det nye psykiatriske center i Skejby kombinerer et visuelt beroligende miljø med høj, indbygget sikringsgrad

Byggefakta

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Brendstrupgårdsvej 100
8200 Aarhus N
Danmark

Bygherre:
Pensionskassernes Administration A/S
Bygherrerådgiver:
Rådgivergruppen DNU I/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
KPC Herning A/S
Ingeniør:
Sweco Danmark A/S
Andre aktører:
Egetæpper A/S, Bad Element ApS
Areal:
51000 kvm.
Byggesum: 
1.300 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2015 - august 2018

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien er også set med arkitektøjne en visionær og ambitiøs del af DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus, hvor samtlige afdelinger af hospitalet vil være under samme tag, når dørene slås op til november. Psykiatrien vil fremover få tættere tilknytning til og sammenhæng med de somatiske hospitalsafsnit.

Byggeprojektet er selvsagt enormt, en hel hospitalsby med gennemtænkt struktur og logistik på en 1,25 mio. kvm stor grund – i smukt samspil med såvel skov, eng og det omgivende forstads- og bymiljø.

I sommeren 2015 blev OPP-kontrakten overdraget til KPC Herning A/S. I samarbejde med pensionsselskaberne PKA og Lærernes Pension skulle de stå for at bygge Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, et lyst og indbydende, bæredygtigt og moderne byggeri, som – ikke mindst fordi det omfatter retspsykiatrisk afdeling – har stillet meget store krav til de sikringsmæssige aspekter i næsten enhver detalje. Retspsykiatrien er en selvstændig og særligt sikret bygning i centret og omfatter ca. 10.000 kvm.

Sikringsmæssige elementer

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby danner tidssvarende rammer for patienterne, som i kraft af bygningsstrukturen med mange gårdhaver kan færdes ret frit inden for matriklen, ude som inde.

Det har været udfordrende på én gang at skabe et lyst og indbydende, funktionelt og sikkert behandlingsmiljø. Sikringskonsulent Mark Borup fra Kibo Sikring A/S fortæller:

– Som sikringsentreprise lå denne opgave lige til højrebenet for os. Vi kender udfordringerne ved et sådant projekt, idet vi som totalleverandør og 360-graders sikringspartner laver mange opgaver for f.eks. psykiatrien og kriminalforsorgen. Vi ved, at der ikke må være skarpe kanter eller noget man kan klatre op ad, og alt skal være tætnet, så personerne forbliver på den rigtige side.

– Udover den lille boldbane og en sikringsvæg med låger til gårdmiljøet i almenpsykiatrien har vi etableret en stor boldbane oven på den retspsykiatriske bygning med kraftige søjler, gitter og et net på toppen. Boldhegnet er i en frisk, lys grøn farve. Vi har lavet sikringer af passager, skakter og rygerum, og to store, gittersikrede vindeltrapper i gårdmiljøet. Arkitema har udtænkt en særlig gårdmiljøløsning, fremhæver Mark Borup.

– Her har vi udført hegnet som ”kassetter” med faste, lukkede plader på den ene side og gitter på den anden side, som tænkes begrønnet. I hegnet forefindes sikrede porte og låger med skjulte hængsler og speciallåse.

Mark Borup forklarer, at udtænkningen af gårdmiljøet har været en lang proces, hvor arkitekter, rådgivere og regionen har debatteret, hvilket miljø man ønskede at opnå, og hvilke signaler det skal udsende. Det er en balancegang at kombinere den høje grad af sikring med et psykisk sundt miljø.

– Projektet har montagemæssigt været timetungt for os, med et væld af detaljer, som skulle gå op i en højere enhed. En opgave, som har fyldt meget, men også været virkelig spændende. En pudsig detalje i projektet var den kreative inddragelse af en parkour-udøver til testning af enhver tænkelig flugtmulighed, slutter Mark Borup fra Kibo Sikring.

Solafskærmning præger facaderne

Facaderne på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har 100 procent specialtilpassede vindueskassetter med solafskærmning fra Acrimo A/S i Hedehusene. Disse er i forskellige farver og ligeledes omhyggeligt testet af en parkour-udøver, så man kan være sikker på, at man ikke kan klatre op ad dem.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 5

Hospital

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Psykiatribyggeri med kreativ sikring

Produktionsanlæg

AKM

Kartoffelmelsfabrik får nyt og massivt anlæg

Forsyningsanlæg

Amager Bakke

Monument, forbrændingsanlæg og skibakke

Bolig

Cimbria Parken

Stål-innovation i Aabenraa

Uddannelsescenter

Erhvervsakademi Sjælland

Total makeover af Erhvervsakademi Sjælland

Skole

Europaskolen

Murstenens tale

Lager

Fællesmagasin Taastrup

Skatkammer i beton

Forsyningsanlæg

Nature Energy Korskro

Måske landets smukkeste biogasanlæg

Bolig

Odinsgaard

Bydelsløftende punkthuse ved ikonisk kirke

Parkeringshus

P-hus Sortebrødre Plads

P-hus i Roskilde klædt i Sortebrødrenes kappe

Hotel og konference

Scandic Hotel, Kødbyen

Hvid modernisme i kødbyen

Bolig

Skovkvarteret etape 1

Københavns grønneste boligkvarter

Bolig

Strandparken

Strandboliger med gårdstrand

Bolig

Tårnfalkebakken - Anebjerg, afd. 45

Intim boligenklave i varieret skala