ProShop

:
december 2007

Den sorte facade brydes af de grafisk nummererede porte og administrationens ”glasklokke” til højre.
Bascon A/S

Pro Montage har opsat Paroc-stålplader som facadebeklædning.

Munkholm El har monteret lysarmaturet Makira fra Otra Danmark over portene.

Aarhus Arkitekterne har udformet den lette administrationsdel som en sceneopbygning i tråd med bygherrens forretningsområde.
 

Hvide firkantede Quadrato-downlights fra Otra er opsat i lofterne af Munkholm El .

previous next

pakket ind i sol- og billedskærm

Århus Arkitekterne, Bascon og nystartede Boticon bygger blikfang til udstillingsfirma

Byggefakta

ProShop
Michael Drewsens Vej 22
8270 Højbjerg
Danmark

Bygherre:
Rugholm ApS/ProShop Danmark A/S
Totalrådgiver:
Aarhus Arkitekterne A/S
Totalentreprenør:
Boticon A/S
Hovedentreprenør:
Bascon A/S
Areal:
2325 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

- Min erfaring er, at de bygherrer, som er i stand til at definere deres krav og fastholde dem i idé og skabelsesproces, opnår de bedste resultater i det færdige bygningskompleks.

Sådan siger Karl Henrik Elkjær, direktør for det nystartede byggeselskab Boticon A/S med hjemsted i Ikast. Som totalentreprenør har han her i sommer afsluttet en af de første opgaver for sit firma: Et nyt domicil til ProShop Danmark A/S i det nye industrikvarter i Lisbjerg, Århus Nord.

ProShop Danmark er et firma, der har specialiseret sig i opbygning af messestande og udstillinger, design af lyd og lys til koncerter og events, projektering og installation af AV-løsninger samt produktion af video og grafik til skærm og print. Med andre ord en bygherre, der ved noget om æstestik og præsentation, og som har kunnet gå aktivt ind i den kreative og konstruktive proces omkring det nye hus.

Martin-team fortsatte samarbejdet

Boticon har løst opgaven i tæt samarbejde med Aarhus Arkitekterne A/S og Bascon A/S, Rådgivende Ingeniører i Århus. Karl Henrik Elkjær har en lang fortid med udvikling af spændende domicilejendomme. For ca. fem år siden stod han i spidsen for lysfirmaet Martin Professionals højteknologiske fabriksbyggeri i Frederikshavn, som KPC BYG A/S opførte med samme arkitekt og ingeniør som medspillere.

Martin og ProShop Danmark bevæger sig i samme branche, og det er ikke svært at se en rød tråd mellem de to byggerier. Således er bygningskomplekset forberedt til opsætning af et sollamelsystem, som desuden vil udgøre en 100 kvm lysende arkitekturbelysning med bevægelser, farver og udtryk. Set på afstand vil lysdioder, der er indbygget i fronten af sollamellerne, fremkalde en storskærmeffekt.

Skærmen er et unikt produkt, udviklet i Danmark og produceret i Kina. Proshop Danmark ser store muligheder inden for arkitektur- og byggebranchen med de nye store skærme som totalt kan integreres i bygninger. En lang række virksomheder har savnet et markedsføringsprodukt, som kan være passivt uden at skæmme en facade, og som via en pc inde i bygningen kan gøres særdeles aktiv på meget lang afstand.

- ProShop er en videnvirksomhed, som i udviklingsprocessen har stillet konkrete designmæssige og funktionelle krav til projektet. Denne proces har været længere end normalt, idet ProShop undervejs opkøbte en kollega i branchen, hvorefter projektet skulle tilpasses flere medarbejdere. Men vi nåede til sidst frem til en rigtig god balance mellem det at opnå en funktionel og bygbar ejendom, som samtidig har en markant arkitektur, der passer perfekt ind i det skrånende landskab mod syd, udtaler Karl Henrik Elkjær.

Sceneopbygning i hus

Aarhus Arkitekterne har placeret bygningen bagest på grunden i forhold til tilkørselsvejen. Det har givet plads til en lille sø og en slynget indkørsel med parkering foran huset. Vanskelige jordbundsforhold gjorde, at man måtte opgive den oprindelige plan med indkørsel langs søbredden op mod den ende af huset, hvor adminstrationen og storskærmen er placeret.

- Det er en meget rationel bygning. Vi har prøvet at designe den med så få elementer som muligt. Et hus som ved administrationen åbner sig i to etager og giver en scenefornemmelse. Administrationen er en del af den samlede bygningsvolumen, men er udformet som en glasklokke med stålskelet. Herfra kigger man ind i produktionsdelen, med showrooms, lager og produktion, fortæller Søren Byriel, medindehaver af Aarhus Arkitekterne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 4

Domicil

CA Software

IT-domicil i enkel funktionalisme

Skole

Danmarks Biblioteksskole

Boglig uddannelse bag skiffer og glas

Kulturcenter

Dansens Teater

Ballettens sorte boks

Domicil

Dansk Computer Center

DCC-domicil med lysgitter

Bolig

Det Flexible Hus

Fleksibel livsbolig

Skole

EUC Lillebælt

Ved bro og bælt

Domicil

F&H of Scandinavia

Alle hylder samlet under samme tag

Museum

GeoCenter Møns Klint

Arkitektur i pagt med naturen

Butik

IDEmøbler

Møbelmekka med søjleindgang

Bolig

Isefjord

Afdæmpede fjordboliger

Domicil

Lejerbo

Lejerdomicil i åben kvadrat

Domicil

Makita

Japansk fornuft og præcision

Kulturcenter

Musikhuset Aarhus

Musikhuset, 2. sats

Hospital

Næstved Centralsygehus

Nyt kræftcenter i klassisk udtryk

Domicil

Outforce IT

Facade, der følger dagen og året

Domicil

Peugeot Danmark

Charmeløven

Domicil

Pfizer

Modernistisk knopskydning på medicindomicil

Domicil

ProShop

pakket ind i sol- og billedskærm

Sport

Ringsted Svømmehal

Ringsted i vandets tegn

Sport

Silkeborg Sportscenter

Silkeborg - sportens solide rammer

Bilhus

Toyota Bilhus

Bilhus med harmonikaeffekt