Jysk

:
april 2010

Jysk’ hovedindgang er længere fremme, hvor man passerer igennem en fin gård til den fjerneste længe. Det stramme formsprog med en tung base i beton og de lettere facader med glas og kalksandsten går igen i den nye fløj længst fremme i billedet.

Kantinen er blevet flyttet til den nye fløj og danner nu en overgang mellem de to etaper. Det udvendige facade­materiale, bulgarsk kalksandsten, er også anvendt i kantinens gavl og giver med udsmykningen en fin indre facade.

Kontorområderne er primært indrettet med kontorer til mindre grupper. Indretningen er enkel med skift mellem matsorte flader og store glaspartier. Egetræsgulvet er utrolig flot og giver en god ro til rummene.

previous next

Udvidelse på Jysk

Udvidelsen af Jysk’ hovedkontor ved Århus er gjort med sans for detaljer og ikke mindst en velfungerende helhed

Byggefakta

Jysk
Sødalsparken 18
8220 Brabrand
Danmark

Bygherre:
Jysk Holding
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
Accept Byg A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Areal:
3000 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2008 - august 2009

Sødalsparken i Brabrand ved Århus er en perfekt beliggenhed for den voksende virksomhed Jysk. Lars Larsen åbnede sin første butik i Århus i 1979, og det er blevet et godt afsæt med nu 15.000 ansatte over hele Europa.

Siden 2002 har Jysk haft sit hovedkontor her mellem Århus og motorvejen i et fint område med udsigt over Brabrandsøen. Hovedkontoret blev for trangt, og der er nu tilføjet en ny fløj på 3.000 kvm. I dag sidder både Jysk Holding A/S og Jysk Skandinavien på de i alt 8.000 kvm. Jysk har opkøbt nabojord, så en fremtidig udvidelse er mulig indenfor det samme område. Med et godt udgangspunkt er det oplagt at fortsætte den bygningsmæssige succes.

Rådgiver med logistiske evner

AK83 Arkitektkontoret A/S i Aalborg har tegnet den nye administrationsfløj, men arbejder ellers sammen med Jysk om langt større projekter som det nye kæmpelager i Uldum (se Byggeplads.dk 5/2008). Senest er det Jysk’ logistikcenter og administration i Polen, der er færdiggjort af tegnestuen.

AK83 Arkitektkontoret A/S fungerer oftest både som bygherrerådgiver og arkitekt på projekterne, hvilket også gælder dette mere beskedne projekt i kvadratmetre. Med det i øvrigt tætte samarbejde med Jysk’ ekspansioner rundt om i verden er der et godt kendskab til firmaets struktur og måde at arbejde på.

Med denne udvidelse er der flyttet rundt på nogle funktioner, hvorved huset er kommet til at fungere bedre logistisk og leve op til nye ‘standarder’ med f.eks. projektorer/ lærreder i kantinen. Udfordringen med at tegne en udvidelse er gjort med stor respekt for den eksisterende bygning og med et tydeligt ønske om at skabe en ny helhed, der igen kan adderes. Der er også mange fine detaljer i materialevalg og oplevelser i den nye etape.

Godt udgangspunkt

Den eksisterende bygning er tegnet for Skanska Danmark og overtaget af Jysk. En moderne kontorbygning med en høj detaljeringsgrad og en særlig smuk indgang. Bygningen ligger som et vredet kvadrat på grunden og har indgangen vendt væk fra hovedvejen. Bygningens base er i mørk beton med fremtrædende træforskalling i overfladen. Denne rustikke og tunge base opvejes af lettere facader ovenover med lange glasbånd og bulgarsk kalksandsten, der opleves som et glat og nærmest reflekterende materiale. Indgangen er under den ene fløj og igennem et fint, favnende gårdrum til hoveddøren i fløjen mod hovedvejen, der her er meget transparent i underetagen.

Rokade af funktioner

Receptionen er nu flyttet hen til indgangspartiet efter den nye tilbygning er opført, men andre mere radikale ændringer har også været en del af ombygningen. Kantinen og det tilhørende køkken var blevet utilsvarende i størrelsen og er flyttet til den nye bygningsdel. I stedet er der indrettet flere møderum og kontorlokaler.

Kantinen med plads til over 100 medarbejdere ligger nu som et vigtigt samlingspunkt for Jysk’ hovedkontor. Den er placeret mod syd i et dobbelthøjt rum med en ‘svalegang’ på to sider af rummet. Kantinen er altså også et rum, man går rundt om og ser ned i, og det giver en åbenhed til hele etagen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 1

Uddannelsescenter

AMU Center Fyn

AMU Center med egen køreskole

Forskningscenter

Cobis

Troldmandens værksted

Distributionscenter

Dansk Supermarked

Lager og landskab i storskala

Kontorhus

Den Nye Tobaksfabrik

Tobaksfabrikken gløder påny

Kontorhus

Fairway House

Finale i Golfparken

Plejecenter og genoptræning

Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

Storsindet og komplekst værk af Gehry

Plejecenter og genoptræning

Hospicegården Filadelfia

Det sidste hjem med hjerte og omhu

Domicil

Jysk

Udvidelse på Jysk

Bolig

Lyngby Søpark

Naturvenlige og kontrastrige boligblokke

Kontorhus

Odense Nye Silopakhus

Kontorer i historisk pakhus

Domicil

Prent Thermoforming

Solid uden at være bastant

Kontorhus

Punkthusene

Rum for viderekomne

Hospital

Regionshospitalet Holstebro

Renovering omkring et flygel

Kontorhus

Ring 3 OfficePark

Nye perler på motorringen

Sport

Rødovre Skøjte Arena

Sportshal i to etager

Offentlige kontorer

Skattecenter Haderslev

Skatten i moderne version

Bolig og kontor

Søhuset

Urban facadearkitektur i Silkeborg

Bilhus

Terminalen København

Tysk præcision – dansk elegance

Bolig

Udsigten

Vifteform med udsigt

Ungdomsbolig

Via University College

Rationelle ungdomsboliger i fin gårdstruktur

Shoppingcenter

Waves

Waves – nyt liv til Hundige Storcenter

Domicil

Wrist Group

L-formet domicil i elegant beton