Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

Frank Gehrys kunstneriske tilgang til opgaven, giver dette byggeri et helt særligt præg, hvilket også var hensigten fra Kræftens Bekæmpelses side. At et sådant byggeri også er en kompliceret proces er også en kendsgerning. Frank Gehry har i Skotland tegnet et byggeri til samme formål og sagde ja til den danske udfordring. For enden af ‘hospitalsgaden’ ved Århus Sygehus (tidl. Kommunehospitalet) er en portnerbolig fra 1908 nu omdannet til ‘Kræftpatienternes Hus’, der er åbent for alle og med plads til tanker, bekymringer og en hjælpende hånd.

Ingen kitler og skranker

Med en ny diagnose eller udskrivning i tankerne er det en positiv oplevelse at træde ind i Hejmdal. Man mødes af mennesker, og der er de rigtige rammer til samtaler og gode råd. Åbenhed er nøgleord for huset, og der er hverken grænser mellem rum, etager eller til himlen. Her er ingen skranker, men bløde møbler, pejs og et samtalekøkken. Man kan ikke forstille sig et finere sted for forståelse, indsigt og åbenhjertelighed. Udsynet til himlen og parkens træer omkring bygningen giver et fantastisk lys og stemning til huset på alle tre etager.

Hejmdal er gud for sollyset og værner om de gode værdier i den nordiske mytologi. Det er ambitionen, at stedet bliver symbol på kampen for kræftsagen – åben og storslået. Hejmdal er selvsagt en succes, hvor frivillige allerede er involveret i det daglige arbejde. Udover favnende rum og møbler, er der indrettet faciliteter for malerværksted, fysisk udfoldelse og socialt samvær.

Kræver samarbejde

Ombygningen fra portnerbolig har været en kompliceret proces, men har givet stedet sin helt egen identitet. De røde teglmure og de traditionelle vinduer giver et slægtskab til hospitalsbygningerne, men derefter ophører al sammenligning. Frank Gehry har tegnet husets nye form, og Cubo Arkitekter A/S i Århus har gjort det til virkelighed i et tæt samarbejde mellem Frank Gehry og de valgte håndværkere. Udfordringerne har stået i kø, men resultatet er også enestående.

Kun de yderste mure er bevaret, mens alt indvendigt og taget er erstattet af nyt. Der er nu et indgangsniveau med en afslappet ankomst i det åbne rum. Man fornemmer straks, at der er liv omkring i huset, men også at atmosfæren er positiv og varm. På denne etage er der et åbent køkken, en pejs og forskellige siddearrangementer til møder og samtaler. På underetagen er der en lille administration med glasvægge og ellers plads til malerværksted og gymnastik. Overetagen er som et irregulært gangforløb med et par lukkede samtalerum og et større møderum.

Nicher med møbler indbyder også til ophold under glastaget og de rustikke tømmerbjælker. De to tilføjede etagedæk er båret af skråtstillede tømmerbjælker på 45 × 45 cm på op til 14 meter. De voldsomme dimensioner af douglasfyr og deres stræbende og ‘kaotiske’ opstilling er meget usædvanlig.

Taget er også båret af tilsvarende tømmer, samlet i en imponerende stålkonstruktion i tagryggen. De monumentale douglasfyrrestammer danner billedet på skovens træer og optræder som rumdannende elementer, fastholdt af etagedækkene, der smyger sig ind og ud i mellem ’træerne’. Herved dannes små og store opholdsnicher på de enkelte planer, reflekteret af dækopbygningen i loftet, der som skovens løv danner et beskyttende tag over opholdszonerne. Ude langs den gamle portnerboligs facade dannes en omsluttende ’canyon’, et højt rum, hvorfra hele bygningskompositionen kan observeres.