Kærholm

På et Google-opslag med ti europæiske kanalbyer, der ikke er Venedig, mangler København endnu på hitlisten. Men det er kun her i begyndelsen af 2018. Det vil snarest ændre sig. For Hovedstadens boligtilvækst har i disse år kurs mod kysten og en ny skyline, der tegnes af stribevis af nye landområder indrammet af havnens vand. Holme og øer dannes med spuns og opfyldning med de hundredvis af tons jord, ler og sand, som bl.a. hentes op og flyttes fra pladserne, hvor ny infrastruktur anlægges – f.eks. den københavnske metrolinje.

Efter den metode har København underlagt sig ny vækstjord siden renæssancens konger.

Og sådan fortsætter det.

Et godt aktuelt eksempel er de nye holme i den sydlige del af havnen mellem Havneholmen og Teglholmen, engang hjemsted for fiskerihavn og teglværker. Her, bag det mægtige kraftværk med navn efter H.C. Ørsted, lå indtil for nylig et ingenmandsland, der kun var attraktivt for ensomme vandrefugle og graffiti-kunstnere. Historisk har her været pladser og dok til ophugning af skibe; men deres tid er længe siden nu, i stedet er entreprenørmaskinernes enorme mekanik rykket ind for at danne en hel flåde af holme – helt nøjagtigt 11. I den frie fantasi er de tæt på virkeliggørelsen af sagnet om det sunkne land, Atlantis: Adskilt af kanaler og broforbundne kan man opleve både Myrholm og Sivholm, Lyngholm og Kærholm – samlet kaldet Enghave Brygge. Og flere er således på vej.

Det hele sker efter en masterplan af den arkitektvirksomhed, som også har været med til at slå stregerne til Kærholm, nemlig Gröning Arkitekter ApS.

Vand i nærheden

Nærhed til vand er den bærende idé: En kanalby i Københavns Havn med boliger, der alle har udsigt til havn eller kanaler. Kanalernes historiske forlæg er hentet både i Amsterdam og Christianshavn med boliger i karréer, og som rækkehuse placeret på boligøer.

Men dertil kommer, forklarer arkitekten Claus Gröning, at strategien fra Sluseholmens vellykkede masterplan er ført videre her på Engholmene: Karreens konforme linearitet brydes af en vertikal sektionering ved hjælp af rytmiske og regelmæssige materialeskift i facadernes beklædning. Dermed ændres udtrykket i en ellers dominerende bygningskrop med tårnende højder op til hele ni fulde etager (27-30 m) til en let aflæselig og velkendt komposition af slanke kanalhuse, skulder ved skulder. Der opstår variation og musikalitet i arkitekturen, og skalaen brydes ned fra den industrielt intimiderende til en tryg historicistisk umiddelbarhed.

– Det er en vigtig lære fra udviklingen af havnen fra trafikhavn til boligkajer, at en fristende opfordring til at bygge stort og monumentalt ofte bør genovervejes til fordel for en menneskelig og empatisk målestok, i hvert fald i anlægget af boliger, lyder det fra arkitekterne.
Enghave Brygge giver således plads for hele 292.000 kvm fordelt på 2400 boliger, placeret på holmene omkring den gennemgående Enghave Kanal, folkemundtligt Københavns ”Canal Grande”.

Ny havnefront

Med den jomfruelige byggejord under fødderne er de iderige ejendomsudviklingsselskaber på pletten, ofte ifølge med arkitekter og investorer: Så skal der bygges.

Aktuelt skyder boligejendommene i vejret som perler på en snor; længst fremme er dog Kærholm, hvor indflytningen i de 192 boliger (og en smule erhverv) stort set er bragt til ende.