Amerika Plads

:
januar 2009
Boligdelen er adskilt fra erhvervsejendommen, men hænger alligevel sammen og med udkig til fælles gårdmiljø.
I erhvervsdelen er der frit udsyn til ovenlyset 7. etager oppe.
Erhvervs- og boligejendommen på Amerika Plads, byggefelt D fremstår med spring i facaden, hvor der er brugt teglsten.
Nederst ligger kantinen, hvor der er lagt klinker af Murer & Entreprenørfirmaet Niels Poulsen ApS, der har stået for murerentreprisen.
I ejerboligerne går køkken og stue ud i et. Der er benyttet et miks i dørvalget, så både skydedøre og almindelig døre får plads. Swedoor-Jutlandia har leveret 140 døre til boligdelen.
Der er benyttet glasvægge, leveret af DEKO loft + væg p/s, ind til kontorerne.
Til alle boliger hører der et pulterrum til beliggende i kælderen. Pulterrummene er af type Cetus UX 450, leveret af Troax A/S.
previous next

Facade på springtur

Sider

Byggefakta

Amerika Plads
Amerika Plads 38
2100 Købehavn
Danmark

Bygherre:
City Development A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S
Hovedentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
12350 kvm.
Byggesum: 
183 mio. kr.

70 pct. af byggeriet tæller erhverv. Nederste etage består af glasfacader, så der er udsyn og indkig til foyer og kantine. I foyeren strækker et åbent elevatortårn sig op til de 7 etager. Hver etage er forbundet af gangbroer, der er ophængt i stålwire. Lader man øjnene følge med hele vejen op, hvilket er muligt, da der er åbent kig til øverste etage, kan man se skyerne svæve forbi. Det er frit udsyn igennem et kæmpe ovenlys. Det giver en ekstra dimension til rummeligheden, hvor man roligt kan sige, at her er højt til loftet.

- Ovenlyset er jo primært med det formål at bringe lys ned gennem rummet. Men ved at arbejde med et gennemgående hulrum igennem etagerne, bliver ovenlyset forstærket, og det giver samtidig et panoptisk kick, når man bevæger sig op gennem etagerne med elevator eller via den ophængte trappe. Rummet tjener samtidig den primære persontrafik mellem kontorfløjene. Ved at adskille gangbroer mellem fløjene ved hjælp af det gennemgående hulrum, giver det en roligere beliggenhed for mødelokaler langs nordfacaden på den anden side af hulrummet, forklarer Bo Frost.

Rygerum på tagterrassen

Tager man elevatoren eller trapperne op til 7. etage er det her de store mødelokaler ligger. Lokaler, der ved hjælp af skillevægge, kan deles op. Her er også udgang til en stor tagterrasse, hvor udsigten er formidabel og en smule blæsende på grund af højden. Her bliver det muligt at nappe sig en pause – samtidig er det ejendommens ”rygerum”.

De udvendige facadespring gør, at der indvendig stilles større krav til indretning, da kontorerne ikke alle har identiske mål til identiske kontormøbler. Skævhederne er dog hovedsageligt placeret, så de ”går ud over” tekøkkenerne.

Overalt er væggene holdt i hvide farver, mens den grafitalgrå farve går igen i trapper og tæpper, der er kendetegnet som gulvbelægning for mødelokaler. I gangarealer er der brugt plankegulve i eg. Det er bgb a.s, der har sat gipsvægge op samt monteret døre, vinduer og lofter. Ligeledes har firmaet sat døre og vinduer i boligdelen, hvor de også har lagt Moland Ask parketgulve.

Loftsbelysning

Luminex A/S har leveret omkring 400 Downlight – loftslamper i sandfarvet glas og med aluramme omkring. Lysene er placeret i gangarealer og kantine. Derudover har firmaet leveret Z-line M60 armatur loftsbelysning i forskellige længder alt efter kontorernes mål, samt en specialmodel til badeværelserne, hvor der er sat lys op over spejlet. Endvidere har de leveret ca. 70 stk. Lena væglamper og 10 stk. Agat IP65 armatur – sidstnævnte til industrikøkkenet. Luminex har også været forbi boligerne med trappelys og spejlarmatur.

Et kig ud

Som i mange kontorejendomme er der også her anvendt glasvægge indtil de enkelte kontorer, så der er frit udsyn til gangarealerne. Glasvæggene er leveret af DEKO loft + væg p/s – 231 kvm glasvægge i hærdet, lyddæmpende glas samt 176 kvm F60 glas – brandglas i tykkelsen 15 mm. Dertil tilhørende døre samt branddøre BD60. Derudover har Swedoor-Jutlandia leveret 150 massive døre BD30, BD60 i standard hvid NCSS0502Y, samt 140 døre til boligdelen.

Et kig til havnebassinet

I en selvstændig bygningskrop er der 37 eksklusive ejerboliger. Adgang til boligerne sker via to trappetårne – i trapperummene er der placeret elevatorer, der forbinder gadeniveau med gårdniveau. L. Hammerich A/S har leveret ca. 300 kvm Troldtekt akustikloftsplader i 2,5 x 60 x 240 cm grå, grov struktur med fas (K11) til trappetårnene. Pladerne er monteret med Troldtekt skruer.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 5

Skole

A.P. Møller Skolen

Lineært læringsbyggeri

Domicil

Ambercon

Elementer ude og inde

Bolig og kontor

Amerika Plads

Facade på springtur

Butik

Bauhaus Hjørring

Bauhaus på langs

Produktionsanlæg

Danish Crown

Et logistisk kæmpepuslespil

Skole

Den Kreative Skole

Kreative rum under gavlhuse i Silkeborg

Uddannelsescenter

DKDM, Radiohuset

Nye toner i Radiohuset

Domicil

Esbjerg Godstransport

Godstransport i åbent land

Sport

Grenå Svømmehal

Svømmehallen i plantagen

Butikscenter

Greve Mega

Butikscenter i trafikalt knudepunkt

Domicil

Junget

Mennesker og maskiner

Distributionscenter

Jysk Centrallager

Logistik på højt niveau

Domicil

Metz

Skulpturelt domicil i Vedbæk

Sport

Morsø Sparekasse Arena

Mors mobiliserer

Bolig

Ny Hansborg

Individuelt etagebyggeri i maritimt miljø

Bilhus

P. Christensen bilhus

Cirkulært bilhus

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol

Miljørigtig undervisningsfabrik

Butikscenter

Prøvestenscentret

Skarpe linjer til specialbutikker

Bolig og butik

Tårnby Have

Hvid modernisme i Tårnby

Kontorhus

Tectura

Industriel enkelhed i Brøndby

Butikscenter

Trekroner Center

En selvstændig by i byen