C.F. Tietgen Boksen

:
januar 2015
C.F. Tietgen Boksen-front
C.F. Tietgen Boksen-multihal

Tietgenskolen er blevet udvidet med en multihal: C.F. Tietgen Boksen der kan bruges til sport, fest, koncerter og samlinger – udtænkt af Jesper Thyge Brøgger arkitektur & design.

C.F. Tietgen Boksen-gård

På Tietgenskolen er der blevet skabt et nyt gårdrum med en terrasse på stueplan og en opholdplads under et sejl i parterreplan ud for kantinen.

previous next

Handelsskolen. der blev multiaktiv

Tietgen Handelsgymnasium er blevet udbygget og moderniseret – nu med en imponerende multihal: C.F. Tietgen Boksen

Byggefakta

C.F. Tietgen Boksen
Elmelundsvej 10
5200 Odense V
Danmark

Bygherre:
Tietgenskolen Odense Business College
Bygherrerådgiver:
Grontmij A/S
Arkitekt:
Jesper Thyge Brøgger Arkitektur & Design ApS, Jesper Martin Arkitekter NB4 ApS
Totalentreprenør:
H. Skjøde Knudsen
Ingeniør:
Hundsbæk & Henriksen A/S
Areal:
1900 kvm.
Byggesum: 
25 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2013 - juni 2014

Tietgen Handelsgymnasium er Danmarks største samlede handelsgymnasium, bygget i begyndelsen af 70erne og beliggende i en smuk Elmelund i udkanten af Odense.

Det kunne godt have været et problem for en lettere nedslidt, større uddannelsesinstitution i fremtidstanker efter 40 år – for i mellemtiden har Odense by været under kolossal udvikling med mange nye muligheder. Måske det ville være bedst for alle at placere sig mere centralt. Svaret blev et nej.

- Der er en helt særlig kultur på skolen, båret af ikke mindst eleverne som giver et særligt tilhørsforhold for de, der har sin gang på skolen. Det er en meget aktiv skole og beslutningen blev, at man ville modernisere og udbygge skolen, fortæller arkitekt Jesper Thyge Brøgger, der har været bygherres arkitektrådgiver lige fra første fase af moderniseringen.

Ved første etape i 2010 blev skolen udvidet med hele 3.300 kvm, mens 7.700 kvm blev ombygget. Skolen er en robust sag med kraftige bærende søjler og bjælker i beton helt op til sjette etage og med facader i glas og brune teglsten. Trods en stor aula følte skolen efterfølgende behov for meget større samlingsarealer – og her blev tanken født om en stor multihal, der nu er blevet realiseret under navnet C.F. Tietgen Boksen.

Enkel arkitektur

- Der er blevet bygget videre på grundlag af den oprindelige arkitektur, altså en klar, enkel og meget funktionalistisk arkitektur, og ligesom resten af bygningen er boksen blevet en meget robust bygning, smukt placeret på den grønne plæne ud mod Elmelunden, fortæller Jesper Thyge Brøgger og fortsætter:

- Det har overordnet været vigtigt at få skabt en hal, der var anvendelig til flere ting, såvel sport, koncerter, fester og samlinger. Desuden er der etableret udkringede balkoner, der kaldes fitness-balkoner, men lige såvel kan anvendes til undervisning. Indvendig fremstår hallen rå i grå beton med lyse absorbenter, mens de bærende stålspær har et spænd på hele 31 meter. Det er sjældent at denne type haller er særlig transparente, men her er det lykkedes med en række store vinduespartier mod øst og vest, forklarer Jesper Thyge Brøgger.

- Byggeriet er en meget god historie om en skole, der vil løfte sig selv med udgangspunkt i sin oprindelige historie – og har fået succes med det. Fra at være en nedslidt skole er det nu en supermoderne, åben og let tilgængelig skole, der tiltrækker masser af elever og senest er det blevet besluttet at udvide skolen yderligere med en stor rund bygning på 3.450 kvm med flere fleksible klasselokaler og en lærerlounge, fortæller Jesper Thyge Brøgger.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 6

Hotel og konference

Aalborg Airport Hotel

Lufthavnshotel med kontorfaciliteter

Uddannelsescenter

C.F. Tietgen Boksen

Handelsskolen. der blev multiaktiv

Uddannelsescenter

Campus Vejle

Undervisningsrum med et råt præg

Sport

DGI-Huset

Idrætshus i ny, åben version

Hospital

DNU

Logistik på højt plan

Bolig

Fladstrandsparken

Træhuse med grøn fremtidssikring

Butikscenter

Frederiksborgcentret

Multihus med vokseværk

Ungdomsbolig

Grådyb Kollegiet

Kollegie-tårn med panoramisk udsyn

Bolig

Henriksholm

Familieliv tæt på naturen

Bolig og butik

Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavn Gilleleje - en by i byen

Forsyningsanlæg

Nordvand

Miljørigtig og robust

Bolig

Ringgården

Identiteten genstartet i Ringgårdens første afdeling

Ungdomsbolig

Sankelmarksgade

Ombygning med respekt for historien

Uddannelsescenter

Syddansk Universitetsbibliotek

Fremtidens universitetsbibliotek på plads på SDU

Bolig

Sønderparken

Gamle boligblokke i ny indpakning