Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

:
Februar 2008

Den nye bygning i Idræts- og aktivitetscenter Birkerød indeholder både stor sportshal, diverse møderum, storkøkken og Fitness.dk. Projektet på Bistrupvej 1 i Birkerød er tegnet af schmidt hammer lassen. Grontmij Carl Bro - North Star ApS

Siddepladserne i sportshallen er placeret under VIP-loungen. AB Consult Gulv- og Vægsystemer ApS
 

Et træningsbassin med 25 meters baner venter bare på at blive taget i brug i den nye svømmehal.

Skranken i Fittnes.dk er – som skranken i informationen i foyeren, ved caféen og selve storkøkkenet – leveret af Bent Brandt A/S.

Sweedoor-Jutlandia har leveret alle typer brand- og lyddøre i færdigmalet udførelse.

Der er lækre mahognibænke i saunaer og dampbade fra Saga Trim.

A-L Stål A/S har bl.a. leveret de bærende gitterdragerne i taget i idrætshallen.

Gulvet i Fitness.dk er Statesman, farve 948 fra ege contract a/s. Renex Gruppen A/S

previous next

Den nye sportssko i Birkerød

Op mod en klar blå efterårshimmel svinger Birkerøds nye Idræts- og Aktivitetscenter sig smukt i landskabet

Byggefakta

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød
Bistrupvej 1
3460 Birkerød
Danmark

Bygherre:
Rudersdal Kommune
Arkitekt:
Schmidt, Hammer & Lassen A/S
Hovedentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Areal:
20000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

Der trampes allerede i kondicyklerne i Fittness.dk, og snart vil den store nye sportshal genlyde af tilskuernes jubel og sportsudøvernes anstrengelser. Der vil blive plasket i bassinerne i svømmehallen og der vil blive nydt en kop kaffe og en sandwich i caféområdet. Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød lægger nemlig op til idræt og aktivitet på mange niveauer. Således er der allerede booket lokaler af den lokale frimærkeklub, bokseklubben, fodbolddrengene og mange, mange flere. Med sin opbygning og indretning kan centeret nemlig rumme mange aktiviteter – på en gang.

Energibesparende

Den 1. september blev første del af det nye center taget i brug. Det er lokalerne, hvor Fitness.dk har til huse. Her er alt i nymodens fitnessudstyr, med indbyggede tv-skærme, lækkert loungeområde til at slappe af i efter anstrengelserne og et børnerum, hvor ungerne kan boltre sig, mens mor og far træner. I kælderen er der lækre omklædningsfaciliteter med bl.a. to saunaer, to dampbade og to vippe-spande – til et iskoldt styrtebad fra Saga Trim. Både saunaer og dampbade er monteret med et energibesparende standbyprogram, således at saunaer og dampbade står på lavt blus i perioder, hvor der ikke er så meget aktivitet – ønskes en af delene i brug, trykkes der bare på en knap, og i løbet af ganske kort tid er systemet oppe på maksimal styrke. Gulvet i Fitness.dk er Statesman, farve 948 fra ege contract a/s.

Bremset af konkurs

Oprindeligt var byggeriet sat til at være færdigt 1.1.2007, men en lang række uforudsete hændelser – som bl.a. en hovedentreprenørs konkurs i opstartsfasen og en dårlig start på et af svømmebassinerne, hvor hele fundamentet måtte brydes op og lægges på ny – har forskudt færdiggørelsestidspunktet.

Arkitekt Steffen Balle fra schmidt hammer lassen og akademiingeniør Peder Lemb Nielsen fra Moe & Brødsgaard, rådgivende ingeniører har under det meste af processen haft et tæt samarbejde. De kan begge remse en række faktorer op, der har været med til at forsinke projektet, men de er trods alt glade for det resultat, der nu snart kan nydes af deres fælles anstrengelser.

NCC blev entreprenøren, der trådte til mod kort varsel – efter den oprindelige entreprenørs konkurs – og de mødte op med stor mandskabsstyrke og effektivitet.

Indgang gennem sportssko

Selve Idræts- og Aktivitetscentret består af tre dele. For det første den nye ”sportssko”, der indeholder hovedindgang og reception, med form som en sportssko. Desuden Fitness.dk, sportshal, bl.a. med plads til 3.500 stole på gulvet, caféområde med storkøkken i kælderen, VIP-lounge på første sal, hvor der også findes to rum - eller tre rum, hvis det ene deles op med den 4 meter høje mobilvæg fra AB Consult Gulv- og Vægsystemer ApS. Væggen kan køres væk og hen i en parkeringsniche, således at den ikke optager plads i lokalet. Der er tilhørende tekøkkener til rummene.

Anden del er den gamle stadionbygning – her er der stadig omklædning til sportsaktiviteterne, og de to elementer er bundet sammen af en glasgang.

To nye bassiner

Byggeriets tredje element er svømmehallen, hvor der er etableret to nye bassiner. Et varmtvandsbassin med fastmonteret gelænder i gulvet – dette bassin er fortrinsvis til ældre, til handicappede og folk, der har brug for genoptræning i vand. Det andet nye bassin er med 25 meters træningsbaner.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 5

Domicil

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping med overblik

Kontorhus

Dong Energy

Et hus med energi

Domicil

Erik Bagger

Designmekka med albuerum

Bolig

Friskohus

Trafikhelle med 206 boliger

Hotel og konference

Hotel Nyborg Strand

Konferencecenter i svævende stil

Butikscenter

HTH Køkkenforum

Køkkencenter på den gamle mose

Butik

IDEmøbler Bornholm

Enkelt og stilrent bolighus

Sport

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

Den nye sportssko i Birkerød

Bolig

Marbæk Have

Luft til loftet

Butik

Metro - Cash & Carry

Det ultimative modulbyggeri

Kulturcenter

Nicolai

Sådan tegnes Nicolai

Ungdomsbolig

Rytoften

Kvalitet inden for rammen

Domicil

Sara Lee

Et levende centralrum forener fløjene

Kontorhus

Stenfiskerkajen

Lys og skygge på kajen

Bolig

Sømosen

Sydspansk stemning i Ballerup

Uddannelsescenter

Transportskolen TEC Hvidovre

Funktionaliteten er et ”must”

Bolig

Æblehaven

Æbler i mosen