Stenfiskerkajen

:
Februar 2008

Stenfiskerkajens firmahus vender åbningen i sin U-form ud mod havnebassinet.

previous next

Lys og skygge på kajen

Fleksibelt firmahus på inderhavnen i Odense

Byggefakta

Stenfiskerkajen
Stenfiskerkajen 2
5000 Odense
Danmark

Bygherre:
Ejendomsselskabet Finlandsgade Aps
Arkitekt:
Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Andre aktører:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
3000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

KPC Byg har længe boltret sig med virksomhedsbyggeri og boliger ude på Englandskajen, der er den længste arm i den nu nærmest nedlagte indre industrihavn i Odense. Nu vil kollegaen NCC også lege med. Med NCC Property Development A/S som investor og udvikler har koncernen realiseret det første byggeri på Stenfiskerkajen, der udgør det inderste, smalle havneområde.

Firmahus med flere lejere

Det har undervejs ikke været problemfrit, for den generelle nedgang i efterspørgslen af erhvervsbyggeri betød, at de oprindelige tanker om et domicil til en større virksomhed måtte ændres til et firmahus med flere erhvervslejemål. Udformningen blev lagt i hænderne på Arkitektfirmaet C.F. Møller i Århus, der inden for stramme økonomiske rammer har skabt et fireetagers hus, som i årene fremover vil få en stadig mere central placering i byen, efterhånden som havneområdet bliver en del af Odense city.

Lys beton og rustent stål

- Det, at byggeriet skulle opføres for en relativt beskeden pris, fik os til at udfordre nogle af de traditionelle materialer. Odense Kommune har i sin indretning af den inderste del af havnen spillet på kontrastfarverne sort og hvid. Det har vi bygget videre på med et facadeudtryk, hvor lyse betonelementer veksler med flader af cortenstål, som danner en rusten og rustik overflade. Herved opstår der et lys- og skyggespil, som forstærkes ved, at sandwichelementerne er profilerede, således at samlingerne er slørede og får huset til at smelte sammen til en helhed fortæller Klaus Toustrup, medindehaver af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S.
Huset har form som et U, der vender den åbne side ud mod vandet. Det er hævet en halv meter over kajniveau, idet man har fulgt kommunens anbefalede kote for havnenære byggerier. Herved er der opstået et hævet gårdareal med udsigt til havneløbet og de rekreative faciliteter med basketballbane og skater-rails, som kommunen har indrettet oven på et p-hus på den anden side af den smalle stribe vand.

To bygningskroppe med fællesfløj

- U-formen var den måde, vi bedst udformede NCC’s tanker om et fleksibelt hus til flere lejere. Enhederne på 300-400 kvm er placeret i de to bygningskroppe, og mellembygningen danner ankomst- og fordelingsareal med trapper og elevator og et indgangsfelt, hvor de enkelte lejemål kan tage imod gæster, fortæller Klaus Toustrup.
Lejere har taget godt imod tilbuddet fra den investor, der tog over fra NCC. De har fået lov at indrette og aptere efter egne ønsker med tæpper fra ege contract som den dominerende gulvbelægning. Flere forsikringsselskaber har etableret sig i det navnløse hus på kanten af Odense Havn.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 5

Domicil

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping med overblik

Kontorhus

Dong Energy

Et hus med energi

Domicil

Erik Bagger

Designmekka med albuerum

Bolig

Friskohus

Trafikhelle med 206 boliger

Hotel og konference

Hotel Nyborg Strand

Konferencecenter i svævende stil

Butikscenter

HTH Køkkenforum

Køkkencenter på den gamle mose

Butik

IDEmøbler Bornholm

Enkelt og stilrent bolighus

Sport

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

Den nye sportssko i Birkerød

Bolig

Marbæk Have

Luft til loftet

Butik

Metro - Cash & Carry

Det ultimative modulbyggeri

Kulturcenter

Nicolai

Sådan tegnes Nicolai

Ungdomsbolig

Rytoften

Kvalitet inden for rammen

Domicil

Sara Lee

Et levende centralrum forener fløjene

Kontorhus

Stenfiskerkajen

Lys og skygge på kajen

Bolig

Sømosen

Sydspansk stemning i Ballerup

Uddannelsescenter

Transportskolen TEC Hvidovre

Funktionaliteten er et ”must”

Bolig

Æblehaven

Æbler i mosen