Kjellerup Friplejehjem
Fuglemosevej 1 F
8620
Kjellerup
Danmark
Kjellerups tidligere sygehus danner udgangspunkt for byens nye Friplejehjem, hvor de ældre bygninger er indrettet til en stribe aktivitetsrum for beboerne,- mens boligerne ligger i en to etagers fløj i forlængelse af det tidligere sygehusbyggeri.
Fine gårdrum adskiller bygningerne og mellem fløjene i nybyggeriet, er der også indrettet terrasser og fælles altaner. De eksisterende bygninger fra 1986 adskiller sig tydligt fra de nye ved at være hvidpudsede.
Leder af plejehjemmet, Mette Kayerød Jochumsen viser rundt og fortæller om de mange funktioner, der er ved at blive indrettet.
Der bliver et dejligt spa-rum, wellness-rum, frisør, fodterapeut, billard, slyngelstue, tv-stue, snoezelrum, orangeri og et multirum med plads til 150 mennesker. Det bliver rigtig godt, fortsætter hun mens boligerne fremvises. Her har det været vigtigt at skabe hjemlighed med gulvtæpper på gangene og vinylparket i boligerne.
En vigtig del af plejehjemmets arkitektur og kendetegn er altanerne, som hører til de enkelte boliger. Kærsgaard A/S har leveret alle altaner ud fra et nyt design koncept UPFRONT - Solutions. Opbygningen er enkel med stålsøjler og baldakin over første sals altan. Glasværn med træhåndliste sikrer udsyn til fællesområdet, mens en ”træ-skærm” på modsatte side skærmer for vind og indkig. Kærsgaard A/S har udover de fine altaner leveret ståldele som: trapper, gelænder og byggestål.
Venlige, varme materialer
Arkitektfirmaet Andreas Ravn A/S har en del erfaring i ældreboliger ældreboliger og lignende arkitektopgaver som hospice og boliger for handicappede. Til Kjellerup Friplejehjem har arkitektfirmaet. De har valgt nogle varme og venlige materialer som de lyse teglsten og den hårde men varme træsort til altaner og trælister mellem vinduerne.
På mange måder er der arbejdet med at ”give noget ekstra” til beboerne i form af fine gårdrum og hjemlige rammer med mulighed for at tilvælge grader af fællesskab, fortæller arkitekt Torben Ravn.
Kjellerup Friplejehjem har boliger, der langt hen ad vejen ligner typiske nye plejehjem i Danmark, men kommer man uden for den enkelte bolig, er der indrettet utallige små kroge inde og ude til uformelt samvær. Derudover tilbyder stedet en del aktiviteter og arrangementer den enkelte borger kan vælge at tage del i.
Alle Danske Diakonhjems friplejehjem er selvejende institutioner, der arbejder non-profit. Det vil sige, at de ikke skal tjene penge på at drive friplejehjem. Et friplejehjem adskiller sig fra de almindelige plejehjem under Danske Diakonhjem ved, at de ikke formelt er knyttet til den lokale kommune gennem en driftsoverenskomst. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst lægges tilrette.