Bulderby
Guldblommevej 2
8800
Viborg
Danmark
Mellemgården, Nordgården og Sydgården er nogle af navnene på klyngerne i Bulderby og de har hver deres indgang til henholdsvis klyngens børnehave og vuggestue. Institutionen, med plads til 300 børn, er organiseret som en sammenhængende bygning men med fem adskilte klynger, hvor der i hver er to børnehavestuer og to vuggestue-stuer.
Hver indgang foregår gennem en lille have med legeplads, men Bulderby har også en indre gårdhave med tilknyttede værksteder og udenfor haverne ligger en større legeplads. Derved har børnene afhængig af alder og temperament mulighed for at finde et sted med tryghed og muligheder. Midt i institutionen er der også et større køkken, der kan lave mad til alle børn i huset.
Bulderbys identitet hænger naturligt sammen med stedets aldrende træer, der skaber smukke rum sammen med bygningen. Derfor har arkitektfirmaet valgt at opføre huset i neutrale materialer, der ikke virker dominerende. Skalaen er fint bearbejdet med materialeskift, små nicher i facaden og skiftende vinduesformater. Klyngerne strækker sig ud i landskabet fra den fælles kerne, hvorved bygningen nedbrydes til mindre enheder.
Arkitektfirmaet Krogh Madsen Arkitekter A/S, som også har været totalrådgivere på projektet, er meget erfarne indenfor børneområdet og ofte i rollen som totalrådgivere. Kim Jensen, arkitekt og partner, fortæller, at en af mange detaljer er de farvede glas i udvalgte døre og vinduer, netop for at markere, at dette er børnenes hus.
Der er noget legende over facaderne, der har et varierende udtryk og kontakt til omgivelserne. UnikFunkis Vinduer & Døre A/S har leveret vinduer og døre til Bulderby og de har været tidligt involveret I projektet, hvorved mange detaljer er blevet fint indarbejdet. Systemet træ/alu Energiplus er klasse A vinduer og døre med en U-værdi under 1.00 W/m²K.
Udover at mange vinduer og døre har farvet folie imellem glassene, har der været mange krav til vinduerne. I forbindelse med bygningskonstruktionen er der leveret nogle elegante facadekarme med emalitglas, der med et arkitektonisk sammenbygningssystem skjuler bla. vægkonstruktioner og lofter. Facadekarme er designet så de fremstår med samme udseende som Energiplus vindues elementer. Der er endvidere leveret en del solglas og sikkerhedsglas.