Pharma Science Center
Jagtvej 162
2100
København Ø
Danmark
Yin og yang er et af den kinesiske filosofis mest kendte symboler. De stammer fra taiji (tai-chi): Modsætninger danner ikke bare en ny helhed, men også et kraftfelt. Det afsæt kan læses ind i arkitekterne C.F. Møllers projekt til det nyeste hus i Københavns Universitets ekspansion, denne gang til Sundhedsvidenskabeligt Institut: Pharma Science Center.
Og om ikke universets spændstige og livgivende dualitet skulle være centralt i netop et hus til sundhedsvidenskaben, hvor så? Huset fremstår som to flanker, der mødes på den øst-vest-gående længdeakse, den ene åben, den anden lukket.
Pharma Science Building bliver samlingspunktet og lader således nye og eksisterende bygninger forbindes via både atrium og indkapslede gangbroer, således at tværgående forskningssamarbejder mellem flere institutter muliggøres.
Den kompakte bygning er skulpturelt udformet med et knæk i planen, som skaber et mere rumligt atrium og giver mere facadelængde inden for et begrænset byggefelt.
Opførelsen er sket i storentrepriser med f.eks. Elindco på de store facade- og apteringsopgaver, mens Uggerly Installation har haft den vældige teknikentreprise i et hus, der beskæftiger sig med discipliner, som kræver automatik, teknologi og ventilation i uhyre mængder.
På facaderne er de ordførende materialer tombak i rollen som det lukkede maskulinum over for en glasbeklædt ‘ballerina’ i modpartens florlette sammenføjning med nabobygningens kalkstensbeklædte historik.
Pharma Science Center er således det seneste indslag i det bykvarter af København, som lokalplanen siden slutningen af det 19. århundrede har reserveret til ‘Nørre Campus’ og vækstdynamo for Københavns Universitet. Inden for en trekant afgrænset af Jagtvej, Tagensvej og Nørre Allé ligger nu en massiv koncentration af institutter og forskningsenheder med sigte på biodiversitet, bioteknologi og sundhedsvidenskab. Arkitektonisk er her moderne indslag af f.eks. Christensen & Co. (Green Light House) og KHR Arkitekter (Københavns Biocenter). Det historiske fundament er imidlertid formuleret af en af funktionalismens betydeligste arkitekturrøster Kaj Gottlob, der har tegnet et flertal af nabobygningerne til Pharma Science Center, herunder Zoologisk Museum og Egmont Kollegiet.
Også i 1950’erne var det industrielle betonelement slået fuldt igennem, og facaderne blev udført som beklædninger, hængt eller hæftet på den bærende beton. I Gottlobs bygninger er ‘tapetet’ endnu et ekko fra forne tiders murværk: Kalksandsten fra bruddet i Faxe.
Nu – seks årtier senere – udtrykker facadernes industrialiserede modernitet sig bramfrit med en tombak-legering, en af tidens hårdtslående arkitektur-slagere. Det populære metal ses her som en kabaret af diagonalt lagte kvadrater a la ‘harlekin’, som en diskretions- og skærmbelægning på glaspartierne mod syd og som en tombak-farvet alu-ramme om vinduerne.
Det færdige udtryk er på en gang fascinerende og indbydende med en genfundet sans for ornamentik, som ellers har været grumt dømt ude i nordisk arkitektur i snart et århundrede.