KMD

:
september 2008

To seks etagers bygningskroppe forbundet med svævende mellembygninger i glas: KMD-huset på Østre Havn i Ålborg er det første store byggeri på den gamle Lauritzen-værftsgrund, der er ved at blive udviklet til byområde med TK Development A/S ved roret. Ib Andersen VVS A/S.

Omann Jun’s har leveret en ny serie Orient hæve/ sænke-skriveborde og opbevaringsmøblet til husets inventar.
Hvid, buet beton med mørke huller. KMD i Århus har taget et tigerspring ind i fremtiden.
Stueetagen med Woodfloor mosaikparket i eg. Bemærk den slyngede listebeklædning af skørterne op gennem atriet og tårnet med mødebokse, monteret af DEKO.
previous next

Aalto-vase med huller

Sider

Byggefakta

KMD
Dusager 18
8200 Århus N
Danmark

Bygherre:
Danica Ejendomme A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
KPC Byg A/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Areal:
5600 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

B&E Stål A/S har leveret stål til en vifte af opgaver i byggeriet – blandt andet bærende konstruktioner i teknikhusene og i mellembygning Nord. I mellembygning Syd har virksomheden leveret de synlige søjler i facaden, ligesom gelændrere på trapper og tagterasser er hentet hos B&E Stål – som også tegner sig for adgangsbroen til dokøen og hovedindgangen.

Alu-beklædningen og isoleringen af undersiden af broerne mellem bygningerne er udført af AE Stålmontage A/S. Beklædningen består af 2 millimeter specialbukkede kasetter i søvandsbestandig aluminium. Derudover står virksomheden for facadebeklædningen omkring indgangspartiet og det plane glaspartier på facaden ved ”køkkenknast” og altankarnapper. Endelig har AE Stålmontage også leveret facadebeklædningen til teknikhusene på taget af byggeriet.

Huldæk, søjler, bjælker, vægge og TTD-elementer er hentet hos Spæncom A/S, som i en periode leverede 12-14 læs betonelementer hver eneste dag. Hele byggeriet er piloteret med 1200 pæle, og for at undgå pilotering under gulvet, blev der benyttet dækelementer. Der er også anvendt dækelementer til tagkonstruktionen med teknikhuset.

Derudover er Spæncoms forspændte TTD-elementer benyttet i den store mellembygning og gangbroerne, der spænder mellem hovedbygninger og konsoller, udkraget fra elevatortårnet. Elevatortårnet er udført med forankrede betonelementer.

Alt vvs-arbejde, ventilation og rumkøling har været lagt i hænderne på Ib Andersen VVS A/S, der gennem tre år har været med i projekteringen af byggeriet – fra de første standardløsninger kom på bordet til opgaven var fuldstændig tilpasset KMD´s behov. Ib Andersen VVS A/S har selv stået for en del af arbejdet og har derudover samarbejdet med egne underentreprenører.

Kæmpe indretningsopgave

KMD´s nordjyske hovedkvarter er fra starten indrettet med omkring 1.000 arbejdspladser. En størrelsesorden, hvor selve indretningen af huset bliver et kapitel for sig selv. KMD har valgt at nyindrette alle kontorer og udenomsarealer – en opgave, der blev overladt til Ålborg-virksomheden Mogens Daarbak A/S.

- En kæmpeopgave. Vi har vist aldrig set så mange møbler på en gang, lyder det fra virksomheden.

Mogens Daarbak A/S har blandt andet kunnet håndtere den gigantiske ordre takket være sit 20.000 kvadratmeter centrallager i byen. Ligesom samarbejdet med leverandørerne har stået sin prøve – og bestået.

Generelt har KMD valgt at indrette sit nye domicil med kvalitetsmøbler – med vægt på fleksibilitet. Men løsningen af indretningsopgaven har rakt meget længere end ”bare” at levere produkterne, fortæller Mogens Daarbak A/S.

Medarbejdere med på råd

- En meget vigtig del af opgaven har været at sikre, at indretningen er i overensstemmelse med medarbejdernes ønsker. Vi har samarbejdet tæt med arkitekt og bygherre, naturligvis. Men med stor vægt på at inddrage medarbejderne. Målet har været, at KMD´s ansatte fra starten skal føle et medejerskab til deres nye arbejdsplads.

Mogens Daarbak A/S har løst KMD-opgaven som en totalleverance, der omfatter møblering af alle rum fra kontorer til kantine, solafskærmning, belysning, whiteboards etc.

- En god del af møblerne er hentet fra Stokke og Fora Form i Norge. Men den absolutte hovedleverandør har på denne kæmpeordre været danske Omann Juniors Møbelfabrik A/S, der har møbleret alle kontorerne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 3

Domicil

Brdr. Hartmann

Emballagedomicil i tegl og glas

Butikscenter

Butikscenter Ringsted

Æstetisk funktionalisme

Bolig

Bøgebakken

Villaer og rækkehuse i skrånende variation

Bolig

City Husene

Højt til vejrs i Ørestad

Zoologisk have

Elefanthuset

Glaskupler til elefanterne

Skole

Ellekildeskolen

Ny skole i Sakskøbing med højt til loftet

Bolig og kontor

Hillerød Port

Nyt liv til den gamle CF-kaserne i Hillerød

Domicil

Jogros Catering

Kubistisk cateringdomicil

Domicil

KMD

Aalto-vase med huller

Kontorhus

LandbrugetsHus

Åben videndeling i LandbrugetsHus

Bolig

Lanternen

Bolig efter eget design

Shoppingcenter

Metropol

Diskret kæmpe føjer sig ind i Hjørring Centrum

Bolig

Metropolis

Skulpturel synergi

Domicil

Metroselskabet

Modulært domicil til Metroselskabet

Ungdomsbolig

Nobel Kollegiet

Kollegiansk hestesko med intim stemning

Sport

Park Vendia

Svømmehal med lange linjer

Butikscenter

Premier Outlets Center

Butikscenter med egen gågade

Bolig

Rødkilde Amtsgymnasium

Rødkilde Gymnasium update

Kontorhus

Saxo Bank

Ekspressiv bank med sundudsigt

Kulturcenter

Utzon Center

Monument for et ikon