Urban House

:
juni 2014
Carl Jacobsens Vej 37 i Valby er i sine bynære omgivelser blevet døbt ‘Urban House’.
Urban House er en del af et udviklingsprojekt på Henkel-grunden i Valby. Landinspektør Børge Tvilum A/S udførte opmåling og afsætning til både nybyggeri og renovering.
Facadeudtrykket veksler rytmisk mellem åbne og lukkede partier, murværk og filts. WR Entreprise får ros for sin udførelse på basis af bl.a. et ingeniørprojekt fra Henry Jensen A/S.
De 24 boliger er indrettet over en p-kælder og bag skalmurede facader på bærende betonelementer fra Spæncom A/S.
previous next

Nul fejl!

I årtier har danske bygherrer accepteret fejl og mangler som en del af byggeprocessen. Det skal være slut nu, mener flere. Blandt dem er WR Entreprise

Byggefakta

Urban House
Carl Jacobsens Vej 37
2500 Valby
Danmark

Bygherre:
Postfunktionærernes Andels Boligforening
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
WR Entreprise A/S
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S, WR Entreprise A/S
Areal:
3000 kvm.
Byggesum: 
38 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2013 - juni 2014

Hvorfor skal et byggeprojekt være behæftet med fejl og mangler?

Det spørgsmål har medarbejderne hos WR Entreprise stillet – både til sig selv og til samarbejdspartnere. Svaret er nu fundet: Det skal det heller ikke!

- Det er en usund kultur, som historisk har været accepteret i det industrielle byggeri i en sådan grad, at den er blevet anset for både naturlig og uundgåelig, konstaterer Willy Rasmussen, WR Entreprise. Sådan er det selvfølgelig ikke, tilføjer han i anledning af, at WR Entreprise netop har afleveret to boligbyggerier til karakteren AAAA i disciplinerne overholdelse af tidsfrister, arbejdsulykker, mangler og kundetilfredshed.

- Det er en stor glæde og tilfredshed at konstatere, at fejl og mangler netop ikke er en naturlig del af byggeprocessen, applauderer bygherrerådgiver og projektdirektør Preben Steen Nielsen, Kuben Management. Han opfordrer til, at præstationerne i forbindelse med de to boligprojekter Carl Jacobsens Vej 33 og 37, begge for Postfunktionærernes Andelsboligforening, nu bliver eksempler til efterfølgelse.

- Det er afgørende, at projekterne ikke bliver enkeltstående, bundet op – måske – på en enkelt, dygtig byggestyrer eller en isoleret virksomhed som WR Entreprise. De bør blive begyndelsen på en ny byggekultur, hvor den fejlfrie aflevering bliver reglen og ikke undtagelsen, konstaterer Preben Steen Nielsen. Måden er at fastslå, hvordan de aktuelle projekter fra WR Entreprise udmærker sig og derefter reproducere processerne. At komme så langt vil kræve et organisatorisk samarbejde, der f.eks. kunne administreres af Dansk Byggeri.

- Det kunne være et interessant tiltag, mener Preben Steen Nielsen.

Dansk Byggeris direktør for virksomhedsudvikling, Michael H. Nielsen, svarer med en henvisning til det intensiverede samarbejdet mellem Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, rådgiversamfundet og materialeleverandørerne. Det ytrer sig på hjemmesiden værdibyg.dk: – Vi er ikke alene optaget af at artikulere og erindre byggeriets parter om reglerne for udførelse og aflevering, men også af at inddrage parterne så tidligt som muligt i processen. Inddragelse betyder ejerskab til udførelsen og aktivering af andre og stærkere motiver end prisargumentet. Samtidig fokuserer vi på erfaringerne fra incitamentsordninger, der også kan virke fremmende mod et mål om rettidigt og fejlfrit byggeri, forklarer Michael H. Nielsen. Han glæder sig over, at flere entreprenørvirksomheder aktuelt høster gode erfaringer fra netværket i værdibyg.dk.

Henkel-grunden

Projektet på Carl Jacobsens Vej 37 drejer sig om 24 nye boliger, projekteret af Arkitema i et skalmuret længehus på fem etager, bagest på grunden med en grøn udsigt over Bane Danmarks sporareal. Med den nabo så tæt på er de vinduer, der vender den vej – verdenshjørnet er sydvest – forsynet med lydglas. Togtrafik i dag støjer imidlertid ikke mere end, at man kan nyde sommeraftenen på boligernes fine loggia-altaner.

Netop altanernes membranløsninger er i øvrigt årsagen til, at etagehuset er blevet en meter højere end en traditionel konstruktion, oplyser den projekterende ingeniør Henry Jensen A/S; ingeniørprojektet kalkulerede 20 cm pr. etage til ekstra isolering og den membran, der sikrer tætheden omkring loggiaerne. Ingeniørprojektet bestod også i at beregne parkeringskælderen under Carl Jacobsens vej 37 og dens sammenføjning med kælderen under eksisterende tidligere industrielt byggeri på den grund, som oprindeligt var adresse for produktionsvirksomheden Henkel.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 3

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Museum

Danmarks Borgcenter

Et vindue til fortiden

Domicil

Dong Energy

Det samlende element

Bolig

Elkærparken

Fuld valuta for pengene

Forsyningsanlæg

Energitårnet

Et monument over fornuftig energiproduktion

Forlystelsescenter

Ghost - The Haunted House

Ældet western-pragtvilla - med spøgelser

Domicil

HKJ Group

Under ét tag

Kontorhus

Kontorhus Eternitten

Genoplivning af den gamle eternitfabrik

Bolig

Korskærparken

Boligglæde bag facaden

Transportcenter

Krydstogtterminal Nordhavn

Som en rejselysten flåde

Kulturcenter

Musikkens Hus

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Bolig

Olof Palme Parken

Parkboliger i kridhvid beton

Butik

Silvan og Netto

Et godt sted at handle

Bolig

Urban House

Nul fejl!

Offentlige kontorer

Værdipark Skanderborg

Ny vinkel på værdierne

Skole

Øster Farimagsgades Skole

Tradition og fornyelse