Olof Palme Parken

:
juni 2014
Olof Palmes Allé 27 består af i alt syv punkthuse, hvoraf de fem er nyopførte. En grøn flade og en gennemgående, slynget sti gør bebyggelsen til en velfungerende, luftig bebyggelse.
De tre punkthuse med fem etager har store altaner omkring hjørnerne, der er beklædt med træ. Det er en fin detalje på de ellers store, hvide betonfacader, leveret af Confac A/S.
previous next

Parkboliger i kridhvid beton

Fem nye punkthuse i parkbebyggelsen gør projektet Olof Palme Parken til en sammenhængende boligbebyggelse af hvide, enkle boliger

Byggefakta

Olof Palme Parken
Olof Palmes Allé 27
8200 Aarhus N
Danmark

Bygherre:
PKA A/S
Arkitekt:
Gudnitz & Partnere A/S
Totalentreprenør:
JCN A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Andre aktører:
Contiga Tinglev A/S
Areal:
8000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
maj 2012 - maj 2014

Gennem den grønne plæne slynger sig en sti mellem de i alt syv blokke i boligbebyggelsen Olof Palme Parken, og opleves som en flot landskabelig helhed. Stien forbinder Olof Palmes Allé med det grønne område Vestereng. Etape 1 bestod af to høje boligblokke i hvidt puds, og de har nu fået selskab af tre kvadratiske punkthuse mod Olof Palmes Allé og to andre, mere geometriske punkthuse på modsatte side nær Vestereng. Alle med det arkitektoniske tema: slanke, hvide bygninger med masser af dagslys og store altaner.

Olof Palmes Allé 27 ligger fantastisk på den parklignende grund nær det store grønne areal Vestereng. Men boligerne ligger også i et miljø med mange arbejdspladser og undervisningsinstitutioner i Skejby ved Aarhus. Aarhus Universitetshospital, Danmarks Radio, Journalisthøjskolen, Social- og Sundhedsskolen og Rambøll er blot nogle af de nærmeste naboer. Den planlagte letbane i Aarhus kommer også til at løbe igennem Olof Palmes Allé.

Stramme linjer

De tre fem-etagers boliger er enkelt komponeret med symmetriske facader med høje vinduespartier. Bygningen ‘balancerer’ dog fint ved at de rummelige altaner, der gør bygningen mere horisontalt orienteret, samtidigt med at altanerne opbløder de skarpe og glatte facader. Træbeklædning på hjørnerne, hvor altanerne går om hjørnet er også en fin detalje, der imødekommer den menneskelige skala og brugen af altanerne. Adgangen til lejlighederne sker via trappe og elevator midt i bygningen. Lejlighedsstørrelsen er meget varierende og tilgodeser derved både f.eks. studerende, familier eller gæsteansatte til Universitetshospitalet.

De to syv-etagers boligblokke længere nede af plænen har en anden plan, der fungerer mere som slanke og skulpturelle bygninger. Der er tre lejligheder på hver etage og alle med store altaner, der orienterer sig mod flere verdenshjørner. Altanerne er 160 cm dybe og derfor meget anvendelige. Gudnitz Arkitektfirma A/S i Aarhus har tegnet både første og anden etape af boligerne i Olof Palme Parken med stor sans for gode boligplaner og modernistisk formsprog. Et andet vellykket boligbyggeri fra deres hånd er ‘Åhusene’ på Søren Frichs Vej i Aarhus.

Hårdføre facader

Confac A/S har levereret og monteret samtlige betonelementer til de i alt fem punkthuse, med Contiga Tinglev A/S som underleverandør af dæk og vægge til de 87 lejligheder i etape 2. Confac A/S har produceret og leveret de 7.000 kvm sandwichelement facader. Alle facaderne er helt hvide og formglatte og understøtter derved fint den enkle og geometriske arkitektur. Betonen har bevaret den ydre, tætte, beskyttende hinde og har dermed fået lov til at hærde optimalt.

Som specialist indenfor betonfacader tilbyder Confac formglatte overflader som standard, idet Confacs forme er ‘født’ glatte da alle formdele fastholdes med magneter. Denne produktionsform betyder, at afsyring er overflødigt og betonen ikke er eksponeret over for smuds, algedannelser og svamp, der giver en trist patinering.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 3

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Museum

Danmarks Borgcenter

Et vindue til fortiden

Domicil

Dong Energy

Det samlende element

Bolig

Elkærparken

Fuld valuta for pengene

Forsyningsanlæg

Energitårnet

Et monument over fornuftig energiproduktion

Forlystelsescenter

Ghost - The Haunted House

Ældet western-pragtvilla - med spøgelser

Domicil

HKJ Group

Under ét tag

Kontorhus

Kontorhus Eternitten

Genoplivning af den gamle eternitfabrik

Bolig

Korskærparken

Boligglæde bag facaden

Transportcenter

Krydstogtterminal Nordhavn

Som en rejselysten flåde

Kulturcenter

Musikkens Hus

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Bolig

Olof Palme Parken

Parkboliger i kridhvid beton

Butik

Silvan og Netto

Et godt sted at handle

Bolig

Urban House

Nul fejl!

Offentlige kontorer

Værdipark Skanderborg

Ny vinkel på værdierne

Skole

Øster Farimagsgades Skole

Tradition og fornyelse