Grundfos Kollegiet

Udbygningen af nordhavnen i Aarhus er i fuld gang og boliger beboet trods kraner og lastbiler ... Mens der fortsat bygges på Isbjerget, hvor man fra ejerlejligheder får første parket til havet, er der snart flyttet studerende ind i alle de 159 lejligheder fordelt på 12 etager. Grundfos Kollegiet er et strålende eksempel på, at ungdomsboliger ikke behøver at have en kedelig placering eller kedelig arkitektur. Her er skabt et boligbyggeri med et markant udtryk, der kan give de studerende en daglig oplevelse af at bo et særligt sted. Kollegiet er tegnet for Teknisk Kollegium 2 og studerende ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole. Andre studerende kan også bo på kollegiet. Skolerne er på vej til at få et nyt uddannelseshus, Navitas, meget tæt på Grundfos Kollegiet.

Mini Manhattan

Idéen bag Grundfos Kollegiets arkitektur er en betragtning omkring højhuse. I stedet for traditionelt at stable etager oven på hinanden og skabe horisontale skel og linjer, er boligerne organiseret vertikalt som slanke tårne, der er stillet (helt) tæt sammen. Hvert tårn har sit eget vinduesformat og repeteres derved opad. Hvert tårn har også sit eget facadeudtryk, der er meget varierende fra rå beton til glas og stål. Tårnenes højde varierer også lidt, der på den ene side understreger deres ‘selvstændighed’ og funktionelt hænger sammen med tekniske installationer, tagterrasse, elevatortårn etc. På afstand opleves bygningen klart som et bundt af tårne eller bogrygge, der har været arkitekternes inspiration. Her er skalaen flot tilpasset havnens store rum og den bebyggede skala i øvrigt. Nærmer man sig bygningen, ser man detaljerne i de forskellige facadebånd og bygningen opleves helt anderledes stofligt.

Overraskende atrium

Idéens styrke er klart at den også træder frem inden døre. Tårnenes sammenstilling skaber et 12 etagers højt atrium mellem boligerne. Umiddelbart mærker man ikke rummets højde, men snarere opleves en fin diffus rumlighed. Man kommer til boligerne via balkoner, der går hele vejen rundt i atriet. Derfor kan man se at dørene over hinanden har samme farve og den vertikale forbindelse er igen tydelig. De indre overflader på vægge og gulve er lakeret beton. Virkningen er igen overraskende, for betonen kommer til at fremstå som en varm og indbydende overflade, der fungerer fint med de rødtonede døre. Begge sider af balkonen er beklædt med spejlglas. Det betyder, at dagslyset fra det store tagvindue reflekteres ned i atriet og ud til gangzonerne. Men det får også rummet til at virke større eller nærmest uendeligt, hvis man finder den rigtige vinkel. En helt fantastisk effekt, der giver associationer til et kalejdoskop. Spejleffektens blanke monotoni brydes af de skiftende farver, betonens changerende nuancer og variationer i lys på etagerne. Herved opstår et konstant foranderligt rum, som alle beboere træder igennem dagligt. Inden døre er der også arbejdet med skalaen, der spænder fra det 12 etager høje rum, til lejlighedsnumrene på gulvet og den menneskelige skala et sted i mellem.